1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

More documents

Recommendations

Info

138 -Anmeldelser i for tæt kontakt med det onde og indhentes af det fatale faktum, at de - opfostring og anerkendelse ufortalt - har ladet troldeblod vinde indpas i ætten. Det er altså heltenes sexuelle grænseoverskridelser, der i sig bærer kaos. Med denne forståelse må jeg altså erkende mig som stående blandt de andre maskuline tolkere og til en vis grad erklære mig enig med Oehlenschiager og Olrik. Hvis de to historier skulle handle om mandsansvar for afkommets opvækst, hvorfor så lade kvinderne være overnaturlige væsener, hvis afkom på forhånd ville stå med det ene ben i Udgård? og hvorfor lade Jokul være næsten voksen, da han kommer til Bue? Det er altså min fornemmelse, at det aktualiserende formål får Præstgaard Andersen til at se en nutidig - og meget væsentlig - konflikt i en litteratur, der - formentlig fordi den kønsspecifikke arbejdsdeling i datiden var så gennemført - ikke tematiserede denne konflikt. Et andet punkt, hvor Præstgaard Andersens »aktualisering« kan give anledning til diskussion, er hendes anvendelse af begrebet »offentlighed«. Problemet for skjoldmøen er jo ifølge Præstgaard Andersen, at hun ønsker en »offentlig karriere« men er bundet af »det intime«. Altså konflikten mellem »en udadvendt aktivitet« og »et kvindeligt kærlighedsliv«. Hun opfatter skjoldmøerne som »udøvere af den offentlige rolle, der gav mest prestige i samtiden, nemlig krigerens« (s. 23) og fremhæver »at først når deres drømme om offentlighed, det være sig som professionel kriger eller regerende fyrstinde er overvundet - om nødvendigt med magt - kan de indgå i et normalt kærlighedsforhold« (s. 121). Det er tilsyneladende Jiirgen Habermas' ideer om »den borgerlige offentlighed«, der ligger bag. Og denne teori er da også et glimrende redskab til at tematisere ønskerne hos nutidige uddannede mellemlagskvinder om en deltagelse i en faglig eller en politisk offentlighed. Noget andet er så, om denne ambition kun indlæses i kvindeskikkelser, der optræder i en litteratur, der er skabt i et samfund, som I labermas udtrykkeligt holder ude fra sin teori - og i stedet omtaler som bærer af en hel anden type offentlighed: »den repræsentative«, hvor skellene mellem intimt og offentligt ikke eksisterer. Et sent eksempel er f.eks. Henrik VIU's gang gennem Whitehall med den nyfødte kronprins på armen, hvor Henrik repræsenterer den gudindstiftede kongemagt og sønnen dens videreførelse - og folket gør som det skal - det jubler. Der er tale om en rituel og ikke om en ræsonnerende, politisk debatterende offentlighed, som den Præstgaard Andersen med rette ønsker, at kvinder i dag bør gå ind i. Jeg vil altså mene, at man næppe kan se skjoldmøer og møkonger etc. som »karrierekvinder«, men i stedet er nødt til at opfatte dem som visse mandlige forfatteres »modbilleder« til den »rigtige« kvinderolle. De er måske snarere (hvad Præstegaard Andersen er klar over, men underspiller til fordel for sin aktualisering) projektioner af en mandlig angst for den stærke kvinde, uden at dette betyder, at vi konkret ved, om der var kvinder, der drømte om at sprænge grænser. Skjoldmøerne og de andre kvindeskikkelser må fastholdes som litterære eller mytiske eksistenser, der kun formidlet giver indsigt i sociale fænomener. Den kønsspecifikke arbejdsdeling var i det middelalderlige samfund anderledes stærk end i dag - og kan vel forresten siges at have været ligeså belastende for mænd som for kvinder, ligesom den vægt, der måtte ligge på husfruens arbejdsindsats med at styre innan stokks, har været med til at give hende en vis prestige, hun indgik i en del af en repræsentativ offentlighed, som mor og som nøglebærer, mens mandens del var tingbondens og måske krigerens. Jeg mener, at en lang række af Præstgaard Andersens enkelttolkninger er aldeles fremragende, men at hendes aktualiserende formål næppe kan gennemføres med den respekt overfor de gamle tekster i behold, som hun selv flere gange fremhæver som en nødvendighed for at læse historisk. Jeg har her fremhævet et par detaljer, som skulle belyse dette, men må så skynde mig at tilføje, at denne omtale ikke har kunnet komme rundt om hele bogen, og at de her fremsatte kritiske bemærkninger ikke fjerner dens fortjenester: de mange gode iagt-
DgO V, Daniel Matras • 139 tageiser, de gode metodiske overvejelser og de gode tolkninger. Især skal fremhæves, at flere af de benyttede tekster virker helt centrale for en forståelse og er udtryk for et originalt arbejde med kildestoffer - f.eks. (ridder-)sagaen om Partalopi og Marmoria og flere af ridderviserne. Der kan udgå megen inspiration fra en sådan fremdragelse, ligesom Præstgaard Andersens påvisning af en tvedeling af'folkeviseoverleveringen bør sætte flere undersøgelser igang. Hun mener at finde to grupper af folkeviser: Gruppe I, der består af tidligt nedskrevne viser fra adelsvisebøgerne med stærke hævnende kvinder og et ægte middelalderpræg og gruppe II, der består af sent indsamlede viser fra almueoverleveringer med lidende passive kvinder og langt mere udflydende miljøtegning. Som historiker vil man godt nok altid være overforsigtig i sin anvendelse af folkeviser, hvis man overhovedet vil have med dem at gøre. Kronologien er jo stadig for en del af os al histories rygrad, og folkevisernes datering er jo fremdeles en prekær sag, men stoffet indeholder så mange lokkende opgaver, at man efter læsningen af Præstgaard Andersens bog føler sig stærkt fristet til at kaste betænkelighederne over bord og gå igang. Sidst men ikke mindst har Præstgaard Andersen (sammen med en hoben andet) bragt det mærkelige fænomen »skjoldmøerne« midt ind i en både faglig og kønspolitisk debat. Hun har godt nok ikke givet os den bog, som længe har været savnet: En religions-, tekst-, motiv- og traditionshistorie om de kæmpende kvinder; men har skitseagtigt fremlagt nogle materialer og omrids, som hun selv eller andre kan bygge videre pa. Og det er slet ikke sa dårligt på 181 små sider, der vil så meget andet også. Niels Henrik Holmqvisl-Larsen DgO V, Daniel Matras: Proverbes, Frantzøske, Danske, Italianiske ocTydske Ord-
Page 1:
danske studier 1983 Udgivet Akademi
Page 4 and 5:
Jørgen Bang, lektor, mag.art., Aar
Page 6 and 7:
6 • Marianne Alenius I de almene
Page 8 and 9:
8 • Marianne Alenius gåsefjer ne
Page 10 and 11:
10 • Marianne Alenius digt omend
Page 12 and 13:
12 • Marianne A/enius me til at r
Page 14 and 15:
14 • Marianne Alenius Birgitte Th
Page 16 and 17:
16 • Marianne Alenius sententiæ
Page 18 and 19:
18 • Marianne Alenius Rosenkrantz
Page 20 and 21:
20 • Marianne Alenius Jesper Laur
Page 22 and 23:
22 • Marianne Alenius Med Schumac
Page 24 and 25:
24 • Marianne Alenius på Sjælla
Page 26 and 27:
26 • Marianne Alenius tid en del
Page 28 and 29:
28 • Marianne Alenius lige, at vi
Page 30 and 31:
30 • Marianne Alenius lande, milj
Page 32 and 33:
32 • Marianne Alenius på så god
Page 34 and 35:
34 • Marianne Alenius x~n jjfl E
Page 36 and 37:
36 • Marianne Alenius Ulfeld, tye
Page 38 and 39:
38 • Marianne A/enius Vor ældste
Page 40 and 41:
40 • Marianne Alenius Philippus M
Page 42 and 43:
42 • Marianne Alenius Edichen sag
Page 44 and 45:
44 • Marianne Alenius Bind 2: Las
Page 46 and 47:
46 • Marianne Alenius skrevet af
Page 48 and 49:
Myten og det mytiske hos Søren Kie
Page 50 and 51:
50 • Niels Kofoed sidenhen det le
Page 52 and 53:
52 • Niels Kofoed højeste virkel
Page 54 and 55:
54 • Niels Kofoed erfaring måtte
Page 56 and 57:
56 • Niels Kofoed ledes en dobbel
Page 58 and 59:
58 • Niels Kofoed ling og spekula
Page 60 and 61:
60 • NielsKofoed Første er Mythe
Page 62 and 63:
62 • Erik Hansen Pleonasm (...) T
Page 64 and 65:
64 • Erik Hansen Specielt karakte
Page 66 and 67:
66 • Erik Hansen Ofte sammenføie
Page 68 and 69:
68 • Erik Hansen sådan udvikling
Page 70 and 71:
70 • Erik Hansen søge hver norm
Page 72 and 73:
72 • Erik Hansen Bisætninger der
Page 74 and 75:
74 • Erik Hansen (3) Strygningsre
Page 76 and 77:
76 • Erik Hansen Slutning det var
Page 78 and 79:
78 • Erik Hansen Kilder BoisenVis
Page 80 and 81:
80 • Erik Hansen både sprogbruge
Page 82 and 83:
82 • Hanne Regnar Paa thz at thz
Page 84 and 85:
84 • Hanne Regnar fattelse af gr
Page 86 and 87:
86 • Hanne Regnar Det er umuligt
Page 88 and 89: 88 • Hanne Regnar Hvis man antage
Page 90 and 91: 90 • Hanne Regnar gen har fundet
Page 92 and 93: 92 • Hanne Regnar Selv om der i d
Page 94 and 95: 94 • Hanne Regnar Slutning Det æ
Page 96 and 97: 96 • Hanne Regnar teksten slutter
Page 98 and 99: 98 • Mindre bidrag »utaknemmelig
Page 100 and 101: 100 • Mindre bidrag historien, me
Page 102 and 103: 102 • Mindre bidrag Davids relati
Page 104 and 105: 104 • Mindre bidrag ger, samt en
Page 106 and 107: 106 • Mindre bidrag Den 13. maj 1
Page 108 and 109: 108 • Mindre bidrag 5. Molbech sy
Page 110 and 111: 110- Mindre bidrag Morgenstemning,
Page 112 and 113: 112 • Mindre bidrag andre end mod
Page 114 and 115: 114 • Mindre bidrag og Indignatio
Page 116 and 117: 116- Mindre bidrag Quintana, Manuel
Page 118 and 119: 118- Mindre bidrag bred heller ikke
Page 120 and 121: 120 • Mindre bidrag sig Samtale m
Page 122 and 123: 122 • Mindre bidrag Manuskriptet
Page 124 and 125: 124 • Mindre bidrag De har den 21
Page 126 and 127: 126 • Anmeldelser i andre nordisk
Page 128 and 129: 128 -Anmeldelser filosofisk erkende
Page 130 and 131: 130 -Anmeldelser derne og latinskol
Page 132 and 133: 132 -Anmeldelser tiltagende grad, j
Page 134 and 135: 134 -Anmeldelser En sidste ros: bog
Page 136 and 137: 136 -Anmeldelser mann og Aage Henri
Page 140 and 141: 140 • Anmeldelser at det faktisk
Page 142 and 143: 142 • Anmeldelser Men da Garneriu
Page 144 and 145: 144 • Anmeldelser Strukturen kan
Page 146 and 147: 146 • Anmeldelser og 3) en princi
Page 148 and 149: 148 • Anmeldelser både kvindeide
Page 150 and 151: \5Q • Anmeldelser der ville have
Page 152 and 153: 152 -Anmeldelser institution (jf. t
Page 154 and 155: 154 • Anmeldelser Hertil kommer e
Page 156 and 157: 156 -Anmeldelser mere letgennemskue
Page 158 and 159: 158 -Anmeldelser mensmelte den ved
Page 160 and 161: 160 • Anmeldelser som usikre og u
Page 162 and 163: 162 • Anmeldelser åndfulde samta
Page 164 and 165: 164 • Anmeldelser melighed, kun s
Page 166 and 167: 166 • Anmeldelser udviser, også
Page 168 and 169: 168 -Anmeldelser grænsebevidsthed
Page 170 and 171: 170 • Anmeldelser om Sørensens f
Page 172 and 173: 172 -Anmeldelser fundstilvendt form
Page 174 and 175: 174 • Anmeldelser kritik nemlig u
Page 176: 176 • Anmeldelser tiggerfærd, og
show all

1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?