1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

134 -Anmeldelser
En sidste ros: bogen er i sidste del af produktionsfasen fremstillet så hurtigt, at materiale
fra de sidste måneder før udgivelsen er inddraget (meningsfuldt og ikke bare som undskyldende
efterord), men alligevel har rec. ikke kunnet finde en eneste trykfejl (For flygtighedsfejl
henvises til Jens Lysters anmeldelse i Hymnologiske Meddelelser X (1981) 176-183).
Bogen er faktisk perfekt, den gør det dejligt men også næsten overflødigt at være recensent.
Den gør det dejligt at være dansker.
Leif Ludwig Albertsen
Lise Præstgaard Andersen: Skjoldmøer - en kvindemyte. Gyldendal 1982. 181 side
Lise Præstgaard Andersen har skrevet en spændende og polemisk bog om skjoldmøer i
fortid og nutid, der alene ved sin veloplagte verbale galoppade og direkte tiltaleform kan
tage pusten fra een.
Bogen falder i to afdelinger: i en filologisk litteraturhistorisk del, der diskuterer de middelalderlige
tekster og i en mere kønspolitisk orienteret, der er baseret på læsning af moderne
forfattere, og som inddrager personlig erfaring. Bogen skal på en gang være en akademisk
afhandling og (på den baggrund) et personligt engageret, kvindehistorisk indlæg i
den standende kønsrolledebat. »Aktualiseringen«, som Præstgaard Andersen kalder det,
skal tjene til at sætte perspektiv på kønsrolleanalysen af de ældre tekster, idet det middelalderlige
kvindebillede opfattes som delvist bevaret til i dag. Dette medfører, at »de to indfaldsvinkler
falder sammen« (s. 18). Dette aktualiserende perspektiv har igen som sit formål
det overordentlig sympatiske, at konfrontationerne og sammenholdningerne mellem fortid
og nutid skulle kunne bruges som argumenter for, at begge køn burde have muligheder for
at realisere såvel, hvad der er blevet opfattet som traditionelt mandlige egenskaber (f.eks.
oprørsånd og præstationsdrift) som traditionelt kvindelige (f.eks. kærlighedstrang og følsomhed).
Det aktuelle og omfattende viser sig da også i bogens erklærede målgrupper:
mænd som kvinder, læg som lærd - omend med en hovedvægt på læsere med et forhold
til humaniora (s. 7).
Som en fanfare defineres bor ns emne allerede i den første linie: »Denne bog handler
om skjoldmøer i fortid som nutid, dvs. kvinder, der har problemer med at forene en udadvendt
aktivitet med et kvindeligt kærlighedsliv«. Unægteligt et meget bredt definitorisk
udgangspunkt, der imidlertid skal ses i sammenhæng med det omtalte ønske om »aktualisering«
og med bogens undertitel: »- en kvindemyte«. Præstgaard Andersen ønsker øjensynligt
at bryde med, hvad Lone Fatum har kaldt den maskuline »tydningsmagt« og dermed
»tydningsret« til myternes identitetsskabende skat af gode historier. Historierne har kunnet
fungere som mønstre for selvforståelse og aktivitet, men har i kraft af det mandlige tolkningsmonopol
groft sagt henvist kvinderne til den så ofte diskuterede passivitet, tilbageholdenhed,
beskæftigelse med reproduktionen i intimsfæren, eller hvordan man nu har valgt at
karakterisere den traditionelle kvinderolle. Præstgaard Andersen vil nedbryde tolkningsmonopolet
og forstå påny. Hun har bl.a. på siderne 100-101 en tankevækkende gennemgang
af tre mænds (Saxos, Oehlenschlagers og Axel Olriks) anvendelse og forståelse af et bestemt
sted i Rolf Krakes saga (herom senere). Gennemgangen skal tjene til at vise, at de på
grund af deres traditionelt maskuline tilgang »enten har bortraderet de aspekter, der rummer
mulighed for kvindesaglige tolkninger, eller søgt at gøre det«. Noget afgørende for Præst-