1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Børge Houmann: Martin Andersen Nexø <strong>og</strong> hans samtid • 155<br />
fik han nok med sit udvalg <strong>af</strong> Nexøs Breve, der kom i tre bind (1969-72) hos DSL, <strong>og</strong> hvor<br />
hans kommentarer er vældige magasiner <strong>af</strong> information. I Hans Reitzels »Værkserie« fulgte<br />
i 1975 Houmanns Omkring Pelle Erobreren, hvis indledning, bl.a. om romanens tilblivelse,<br />
bragte helt nyt stof. Og jævnsides med alt dette havde Houmann på sit forlag Sirius - de<br />
fleste <strong>af</strong> årene som en slags bibliofil nytårsudgivelse - udsendt en række mindre arbejder<br />
om særlige punkter i eller aspekter <strong>af</strong> Nexøs løbebane; det begyndte med Drømmen om en<br />
ny verden i 1957, <strong>og</strong> der føjedes efterhånden et dusin småbind til. Hvis udgangspunktet har<br />
været nok så partiloyalt <strong>og</strong> tonen nok så hagi<strong>og</strong>r<strong>af</strong>isk, så ser man gennem serien at årenes<br />
<strong>af</strong>stand <strong>og</strong> studier har givet Houmann et langt mere nøjagtigt <strong>og</strong> kritisk nuanceret billede<br />
<strong>af</strong> hans gamle idol. Som historiker - personalhistorie er jo en historisk disciplin - har Houmann<br />
da først <strong>og</strong> fremmest været en samler, snarere end en kritiker <strong>og</strong> kildekritiker. Men<br />
selve stofindsamlingen <strong>af</strong> Nexøiana, hvorom han bl.a. bruger ordene »overrumplende<br />
overraskelser« <strong>og</strong> Uudgrundelige skyggepartier« (s. 11), har fremtvunget n<strong>og</strong>en eftertanke<br />
<strong>og</strong> kritisk analyse undervejs i hans små mon<strong>og</strong>r<strong>af</strong>iske arbejder. Allerede i dem må man <strong>og</strong>så<br />
glæde sig ved Houmanns fortællehumør. Til at være historieskriver fordres jo først <strong>og</strong><br />
fremmest at man kan - skrive.<br />
Essensen <strong>af</strong> det her omtalte mangfoldige forarbejde - <strong>og</strong>så <strong>af</strong> det fremragende billedmateriale<br />
især i Taler <strong>og</strong> artikler - er nu bragt sammen <strong>og</strong> kompletteret i den store skildring <strong>af</strong><br />
Nexø, hans liv <strong>og</strong> miljø. 1 det her foreliggende første bind går Houmann i 9 store kapitler<br />
frem gennem de første halvtreds år <strong>af</strong> Nexøs liv, til det første bølgeslag <strong>af</strong> oktoberrevolutionen<br />
(inklusive) <strong>og</strong> til Ditte Menneskebarn (eksklusive: her vil Houmanns andet bind<br />
begynde). Om Nexøs liv <strong>og</strong> færden får vi veloplagt <strong>og</strong> veldokumenteret besked, om hans<br />
berøringer med andre, hans rejser, hans (ret vekslende!) politiske orienteringer. Ikke mindst<br />
det 9. kap. om Nexøs forhold til socialdemokratiet før <strong>og</strong> under første verdenskrig bringer<br />
meget nyt.<br />
Nexøs karakter <strong>af</strong> social <strong>og</strong> politisk stridsmand er en væsentlig sag for Houmann, <strong>og</strong> b<strong>og</strong>en<br />
er - som dens undertitel angiver - anlagt så at relevante politiske <strong>og</strong> sociale omstændigheder<br />
kommer med i skildringen; jeg tror nok at den er partisk i det politiske, men den er<br />
ikke glorificerende i det personalhistoriske, d.v.s. om Nexøs politik. Derimod er det klart<br />
at andre sider <strong>af</strong> Nexøs personlige liv delvis er underbelyste, især hans første ægteskaber.<br />
Endda har Houmann - først i Den unge mands egne papirer (Sirius 1970) - kunnet dokumentere<br />
historien om Nexøs første forlovelse <strong>og</strong> bryllup. Men hvorledes det siden gik med<br />
dette ægteskab, har han kun én side om (396) f.) - med henvisning til tre kilder, hvor<strong>af</strong> den<br />
ene er Nexøs egen sene <strong>og</strong> hævngerrige skildring (Houmann: »en nederdrægtighed«) i<br />
Morten hin Røde, den anden er hans fremprovokerede kommentar til hustruportrættet i<br />
Morten, <strong>og</strong> den tredje er en mod Nexø glimrende maliciøs (men chargeret?) skildring i<br />
Astrid Ehrencron-Kiddes erindringer; jeg skulle bestemt tro at der kan findes flere <strong>og</strong> mere<br />
samtidige kilder. Om Nexøs anden kone, som han levede sammen med fra 1913, erfarer<br />
vi i dette Houmann-bind lige netop navnet: det er lidt lidt.<br />
Med hensyn til barndoms- <strong>og</strong> ungdomstiden er Houmanns vanskelighed snarest <strong>af</strong> modsat<br />
art - nemlig at den allerede er så fyldigt <strong>og</strong> direkte fremstillet i Nexøs prægtige 4 bind<br />
erindringer (1932-39). Det gælder da for den nye bi<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i om at sammenfatte, at supplere<br />
(bl.a. med dele <strong>af</strong> tidsbilledet, der nu er mere ukendt end for 50 år siden) <strong>og</strong> at korrigere.<br />
Houmann løser denne opgave godt. Et lille eksempel kan være hvad Houmann - med<br />
inddragelse <strong>af</strong> egne fund - samler på et par sider om »Broder Georg« (s. 58-60). Det er et<br />
fremragende eksempel på den pointe som Sainte-Beuve nævner inden for sit pr<strong>og</strong>ram for<br />
bi<strong>og</strong>r<strong>af</strong>isk forskning: »hos andre <strong>af</strong> samme blod ses karakterens grundbestanddele ofte i en