1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

Børge Houmann: Martin Andersen Nexø og hans samtid • 155
fik han nok med sit udvalg af Nexøs Breve, der kom i tre bind (1969-72) hos DSL, og hvor
hans kommentarer er vældige magasiner af information. I Hans Reitzels »Værkserie« fulgte
i 1975 Houmanns Omkring Pelle Erobreren, hvis indledning, bl.a. om romanens tilblivelse,
bragte helt nyt stof. Og jævnsides med alt dette havde Houmann på sit forlag Sirius - de
fleste af årene som en slags bibliofil nytårsudgivelse - udsendt en række mindre arbejder
om særlige punkter i eller aspekter af Nexøs løbebane; det begyndte med Drømmen om en
ny verden i 1957, og der føjedes efterhånden et dusin småbind til. Hvis udgangspunktet har
været nok så partiloyalt og tonen nok så hagiografisk, så ser man gennem serien at årenes
afstand og studier har givet Houmann et langt mere nøjagtigt og kritisk nuanceret billede
af hans gamle idol. Som historiker - personalhistorie er jo en historisk disciplin - har Houmann
da først og fremmest været en samler, snarere end en kritiker og kildekritiker. Men
selve stofindsamlingen af Nexøiana, hvorom han bl.a. bruger ordene »overrumplende
overraskelser« og Uudgrundelige skyggepartier« (s. 11), har fremtvunget nogen eftertanke
og kritisk analyse undervejs i hans små monografiske arbejder. Allerede i dem må man også
glæde sig ved Houmanns fortællehumør. Til at være historieskriver fordres jo først og
fremmest at man kan - skrive.
Essensen af det her omtalte mangfoldige forarbejde - også af det fremragende billedmateriale
især i Taler og artikler - er nu bragt sammen og kompletteret i den store skildring af
Nexø, hans liv og miljø. 1 det her foreliggende første bind går Houmann i 9 store kapitler
frem gennem de første halvtreds år af Nexøs liv, til det første bølgeslag af oktoberrevolutionen
(inklusive) og til Ditte Menneskebarn (eksklusive: her vil Houmanns andet bind
begynde). Om Nexøs liv og færden får vi veloplagt og veldokumenteret besked, om hans
berøringer med andre, hans rejser, hans (ret vekslende!) politiske orienteringer. Ikke mindst
det 9. kap. om Nexøs forhold til socialdemokratiet før og under første verdenskrig bringer
meget nyt.
Nexøs karakter af social og politisk stridsmand er en væsentlig sag for Houmann, og bogen
er - som dens undertitel angiver - anlagt så at relevante politiske og sociale omstændigheder
kommer med i skildringen; jeg tror nok at den er partisk i det politiske, men den er
ikke glorificerende i det personalhistoriske, d.v.s. om Nexøs politik. Derimod er det klart
at andre sider af Nexøs personlige liv delvis er underbelyste, især hans første ægteskaber.
Endda har Houmann - først i Den unge mands egne papirer (Sirius 1970) - kunnet dokumentere
historien om Nexøs første forlovelse og bryllup. Men hvorledes det siden gik med
dette ægteskab, har han kun én side om (396) f.) - med henvisning til tre kilder, hvoraf den
ene er Nexøs egen sene og hævngerrige skildring (Houmann: »en nederdrægtighed«) i
Morten hin Røde, den anden er hans fremprovokerede kommentar til hustruportrættet i
Morten, og den tredje er en mod Nexø glimrende maliciøs (men chargeret?) skildring i
Astrid Ehrencron-Kiddes erindringer; jeg skulle bestemt tro at der kan findes flere og mere
samtidige kilder. Om Nexøs anden kone, som han levede sammen med fra 1913, erfarer
vi i dette Houmann-bind lige netop navnet: det er lidt lidt.
Med hensyn til barndoms- og ungdomstiden er Houmanns vanskelighed snarest af modsat
art - nemlig at den allerede er så fyldigt og direkte fremstillet i Nexøs prægtige 4 bind
erindringer (1932-39). Det gælder da for den nye biografi om at sammenfatte, at supplere
(bl.a. med dele af tidsbilledet, der nu er mere ukendt end for 50 år siden) og at korrigere.
Houmann løser denne opgave godt. Et lille eksempel kan være hvad Houmann - med
inddragelse af egne fund - samler på et par sider om »Broder Georg« (s. 58-60). Det er et
fremragende eksempel på den pointe som Sainte-Beuve nævner inden for sit program for
biografisk forskning: »hos andre af samme blod ses karakterens grundbestanddele ofte i en