24.07.2013 Views

1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

166 • Anmeldelser<br />

udviser, <strong>og</strong>så inden han åbenlyst begynder at tale interessernes sag i sit opgør med korporativismens<br />

forskellige interessefortrængninger.<br />

De tre bind hedder henholdsvis Nykritik, Mytekritik <strong>og</strong> Kritik <strong>af</strong> det tredje standpunkt, <strong>og</strong><br />

i udvalgets forord kan man læse forlagsredaktionens version <strong>af</strong> den udvikling titlerne antyder.<br />

Denne officielle udlægning er ikke hævet over diskussion. Det særligt diskutable<br />

er ikke om den pågældende udvikling forekommer, men arten <strong>af</strong> dens forløb. Af forordet<br />

må man få det indtryk at hvert bind standser foran en vis grænse som det følgende bind<br />

derpå overskrider; forløbet kommer til at minde om en tretrinsraket hvor hvert led kun tjener<br />

til at bringe det følgende i bane. N<strong>og</strong>et er der måske om snakken, men det er da det<br />

virkeligt kritisable. Der savnes en dialektisk tilbagekobling mellem de senere bind <strong>og</strong> de tidligere,<br />

<strong>og</strong> det bør man ikke gøre en dyd <strong>af</strong> men påpege, så det bliver klart at de stadige<br />

videreformuleringer måske nok lægger nyt land under plov, men til gengæld forsømmer at<br />

opdyrke <strong>og</strong> vedligeholde forbindelsen med et frugtbart bagland.<br />

Det første bind har i lidt gammeldags forstand sit tyngdepunkt i det faglige, omend i<br />

et opbrud fra ældre faglige positioner <strong>og</strong> en ajourføring <strong>af</strong> nye eller nykritiske. Først i bind<br />

II overskrides faggrænserne tilsyneladende metodisk så klart at det faglige tyngdepunkt kan<br />

forskydes til det universitets- eller fagpolitiske, som helt behersker de sidste to artikler. Den<br />

lange vej til dette mål er bindets ideol<strong>og</strong>ikritiske analyser <strong>af</strong> triviallitteratur, delvis taget ud<br />

<strong>af</strong> bøgerne om Søndags-BT <strong>og</strong> Tegneserier <strong>og</strong> her forsøgt strammet n<strong>og</strong>et til en samlet<br />

teori om massekommunikationens myter <strong>og</strong> bevidsthedsformer. I det tredje bind er endelig<br />

tyngdepunktet blevet videreforskudt til det politiske. Igen med <strong>af</strong>sæt i overvejelser <strong>af</strong><br />

faglig <strong>og</strong> fagpolitisk karakter (litteraturhistorieskrivningen respektive universitetshumanismen),<br />

men med mærkbart sigte mod en kritik i videste forstand.<br />

Det ville være unfair at påstå at Fjord bevidst <strong>og</strong> systematisk er ude på at brænde sine<br />

broer <strong>og</strong> bare søger at komme videre. Han har næppe offentliggjort dette udvalg blot for at<br />

demonstrere hvordan hans nye artikler overflødiggør hans ældre. Hvad han siger om historisk<br />

bevidsthed i almindelighed (III 52f.) må vel <strong>og</strong>så gælde for hans egen: at den foreligger<br />

i et samspil mellem det oplagt historisk begrænsede <strong>og</strong> så det der senere synes at pege<br />

ud over de selvsamme grænser. Det er ikke glasklart hvordan den historiske bevidsthed bliver<br />

til i dette samspil mellem fortid <strong>og</strong> nutid, <strong>og</strong> forordets velmenende ord om at <strong>af</strong>kaste historien<br />

<strong>og</strong> d<strong>og</strong> tage den alvorligt (I 8-9) bærer for tydeligt præg <strong>af</strong> tungetale til at bidrage<br />

med en <strong>af</strong>klaring. Men at traditions- <strong>og</strong> historiebevidsthed bliver et yderst centralt anliggende<br />

i løbet <strong>af</strong> Fjords forfatterskab er hævet over al tvivl.<br />

Akkurat derfor er det lidt skuffende at dets udviklingsforløb har sin styrke såvel som<br />

sin begrænsning i at ældre problemstillinger kun i begrænset omfang suges op til videre<br />

forarbejdning i nye (når de d<strong>og</strong> så hyppigt suges op). Symptomatisk er her den store nyskrevne<br />

<strong>af</strong>handling om Villy Sørensen. Når Fjord skal beskrive sin forfatterproces, gør<br />

han det ikke ved at lægge sit gamle artikelmateriale under lup for at styre erkendelsesprocessen<br />

ind mod dettes centre i et forsøg på at komme videre herfra; nej, han skriver videre<br />

på nyt materiale i en tiltro til at grundlaget op til skrivende stund er solidt nok at skrive videre<br />

på (cf. III 56). Følgen bliver den at det tekstanalytiske greb om emnet bliver både for<br />

løst <strong>og</strong> for fast. De filosofiske tekster vies opmærksomhed til overmål, de fiktive til undermål<br />

<strong>og</strong> interaktionen mellem teksttyperne næsten kun den opmærksomhed Villy Sørensen<br />

selv har udvist. Digterens - eller filosoffens? - standpunkttagen bliver analysens brændpunkt,<br />

<strong>og</strong> de politiske konsekvenser <strong>af</strong> denne - »tredje« - standpunkttagen bliver målpunktet<br />

for hele <strong>af</strong>handlingen.<br />

Jeg må give Per Øhrgaard ret i at Fjords systembetragtninger <strong>og</strong> interesse for struktu-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!