1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1983 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Seneca oversætteren Birgitte Thott. Et fagligt portræt • 31<br />
det utopiske luftkastel. Skildrede man et »andet«, men beslægtet synspunkt,<br />
blev man taget alvorligt, fordi man var en skjult trusel mod det bestående.<br />
Det vidste Birgitte Thott ligeså godt, som de forfattere hun<br />
gengav.<br />
Det er bemærkelsesværdigt, at hendes oversættelse <strong>af</strong> Holger Rosenkrantz'<br />
»Fiirstenspiegel« aldrig blev trykt. Ingen vil benægte, at Rosenkrantz<br />
var en meget from mand. Men han var <strong>og</strong>så en oprører. »Fiirstenspiegel«<br />
udsendte han i fuld bevidsthed om den strid, det ville vække, »hvis<br />
Konsekvens han var villig til at underkaste sig« 32 . Var Birgitte Thott uvidende<br />
om, hvad hun oversatte? Var hun, som lærd kvinde, måske alligevel<br />
farlig?<br />
Med dette portræt <strong>af</strong> Birgitte Thott i tankerne kan man nærme sig spørgsmålet<br />
om, hvad hun ville med sin Seneca-oversættelse, <strong>og</strong> hvordan man<br />
skal forestille sig dette tekstvalgs betydning. Seneca var ikke meget dyrket<br />
i Danmark før 1658, men han var nået hertil. Christoffer Dybvad havde i<br />
1597 lavet et udvalg <strong>af</strong> sentenser fra Seneca, både fra tragedierne <strong>og</strong> fra<br />
prosaskrifterne, <strong>og</strong> Henrik Ernst udgav, som nævnt, »De ira« (om vrede)<br />
i 1652. Det var alt, hvad der fandtes på tryk. Hans Jensen Svanings skrift<br />
om Senecas teol<strong>og</strong>i blev først udgivet i 1710 <strong>af</strong> Søren Lintrup, men kan evt.<br />
have været påbegyndt <strong>og</strong> kendt omkring 1658.<br />
Seneca var imidlertid »oppe i tiden« i udlandet <strong>og</strong> var så småt nået til<br />
intellektuelle kredse i Danmark. Vil man fornemme gennemslaget <strong>af</strong><br />
Senecas skrifter i perioden, kan man se på b<strong>og</strong>auktionskatal<strong>og</strong>er. Ved stikprøver<br />
viser Seneca sig at være fast element. Både tragedierne <strong>og</strong> prosaen,<br />
ofte i flere eksemplarer, i folio-udgaver til pynt <strong>og</strong> i lommeudgaver til brug.<br />
Bøgerne er ansk<strong>af</strong>fet i udgaver fra 1600-tallet, <strong>og</strong> er altså ikke gamle arvestykker.<br />
Efter 1658 finder man <strong>og</strong>så Birgitte Thotts oversættelse, men ikke<br />
nær så hyppigt som originalteksten. Enkelte biblioteker har en »gallisk«<br />
udgave, sandsynligvis Chalvet s franske oversættelse.<br />
I skoleb<strong>og</strong>smaterialet finder man til gengæld slet ikke Seneca 33 . Svælget<br />
mellem den lærde skole <strong>og</strong> den lærde universitetskreds var stort. De<br />
mange eksemplarer <strong>af</strong> Seneca i privatbibliotekerne er på den baggrund<br />
overraskende, men viser på den anden side, at Birgitte Thott <strong>og</strong> Henrik<br />
Ernst ikke var de eneste, der havde opdaget forfatterskabet. De må have<br />
arbejdet med Seneca samtidigt (jfr. Th. Bartholins brev til Thott fra 1651),<br />
<strong>og</strong> inspirationen kan lige vel være gået fra Birgitte Thott til Henrik Ernst<br />
som den modsatte vej. Mest sandsynligt er den kommet udefra.<br />
I udlandet, d.v.s. i Europa, var Senecas prosaskrifter netop nu i centrum
Change language