Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

More documents

Recommendations

Info

Bilag 1) Ordforklaring appegios: brudte akkorder/harmonier hvis toner spilles hurtigt efter hinanden batá: dobbeltmembrantromme som holdes horisontalt og anslås med begge hænder. Findes i tre størrelser og bruges ved lucumí-ceremonier. Det er indenfor de sidste årtier blevet mere almindeligt at bruge batátrommer i den cubanske populærmusik bolero: langsom, sentimental, dansabel sangform i 4/4, som bl.a. er karakteriseret ved, at timbales og maracas spiller 16.-dels trioler. Basgangen består typisk af en halvnode efterfulgt af to fjerdedelsnoder bomba: (1) formdel i timba som typisk er domineret af klaver, percussion og en karakteristisk basfigur, bestående af perkussive nedadgående markeringer på den dybeste streng. Rytmesektionen bruger her typisk elementer fra den puertoricanske stilart af samme navn. Se i øvrigt kap. 4.6. (2) betegnelse for denne sektions basstil (3) afropuertoricansk stilart med primært afrikanske rødder, som bl.a. oplevede en revival i den tidlige salsaperiode i New York, hvor den blev inkorporeret ind i denne nye fusionsstil bombo: (1) term for 2og-slaget i claverytmens 3-side (2) spansk betegnelse for bastromme (3) bærbar bastromme, som bruges i karnevalets comparsa-optog og andre folkloriske stilarter casino: cubansk pardans som danses til moderne son, salsa og i mindre grad timba. Rueda de casino er en fællesdans, hvor flere par danser i ring (rueda= hjul), mens de udfører forskellige dansekombinationer simultant. Se kap. 5.1. cha-cha-chá: danse og musikform i mediumtempo (4/4), som var specielt populær i 1950erne på Cuba og i USA, hvor den typisk blev spillet af de såkaldte charanga-ensembler. Forbindes især med orkesterlederen Enrique Jorrín (1926-87), som i 1949 skrev det første cha-cha-chá-nummer "La engañadora", der blev populært nogle få år senere changüí: (1) ældre sonvariant fra Guantánamo i det østlige Cuba, som er kendetegnet ved sit hurtige tempo og sin rytmiske rigdom. Blev typisk spillet af: Tres, en lille metalguiro og de såkaldte changüíbongos, hvis tønder er dybere og angiveligt også blev stemt dybere end de normale bongotrommer (2) navn for den lokale form for festivitas i den østlige del af landet charanga: (også kaldet charanga francesa) traditionelt cubansk orkesterformat, oprindelig bestående af en eller to violiner, fløjte, klaver, kontrabas, palitos (små timbales), guiro samt vokaler clavesrytmen: rytmisk mønster som udgør det rytmiske grundlag for mange stilarter indenfor den cubanske, dominikanske og den puertoricanske musik (og dermed også for salsa). Forløber over to takter med henholdsvis 3 og 2 noder eller omvendt - som en slags call-and-response, hvor 3-siden betegnes som "stærk", mens 2-siden betegnes som "svag". Clavesrytmen, der spilles med to træpinde (som også kaldes for claves) eller markeres på en såkaldt woodblock af timbalesspilleren, kan betegnes som en grundpuls eller orkestrets orienteringspunkt. "At spille i clave" betyder at man følger den samme rytmiske frasering som clavesrytmen, der ikke nødvendigvis bliver spillet, men er underforstået. Der findes to grundlæggende varianter: Sonclaven og rumbaclaven. Se evt. nodeeksempler kap. 2.2.6. conga: (1) populær sang og dansestilart, som forbindes med de såkaldte comparsas (karnevalsoptog) på Cuba (2) den midterste af de tre congatrommer, som på Cuba kaldes for tumbadoras 104
conjunto: cubansk orkesterformat fra 1940erne som blev etableret af den blinde tresero Arsenio Rodríguez. Bestod typisk af op til 4 trompeter, klaver, kontrabas, guitar, tre sangere, bongo og congas cumbia: colombiansk sang- og dansegenre i 2/4 (oprindeligt langsomt tempo), som ofte ledsages ofte af akkordeon og percussion. Falder ligesom merengue ind under paraplybetegnelsen salsa, selv om stilen adskiller sig væsentligt fra den cubanske og den puertoricanske dansemusik. danzón: en videreudvikling af 1900-tallets contradanza, og en af de mest yndede cubanske stilarter indtil omkring 1930. Danzón, som er en pardans og en instrumental form, blev spillet af de såkaldte Charanga Francesa-orkestre i borgerskabets saloner. Forbindes i øvrigt med den synkoperede cinquillo-figur dengue: (1) en slags feber (2) kreolsk salondans fra kolonitiden (3) stilart som oplevede kortvarig popularitet i 1960erne på Cuba. Den er skabt af orkesterlederen Pérez Prado og er karakteriseret ved sin klokkerytme, som spilles sammen med timbalesspilerens cáscara-rytme descarga: svarer omtrent til fra jazzens jam session, hvor der typisk improviseres over en standardmelodi. Descarga kan dog også være et langt afsnit midt i et nummer, med fokus på især perkussionisterne eller blot en improviseret melodi. Descargastilen blev udviklet af bl.a. bassisten Israel "Cachao" Lopéz og pianisten Bebo Valdés, og dyrkes i dag overvejende på Cuba og i latin jazzkredse i USA despelote: cubansk dansestil som blev udbredt i 1990erne i forbindelse med timbamusikken, karakteriseret ved at mænd og kvinder danser hver for sig, nærmere betegnet over for hinanden eller bagved hinanden, som det også kendes fra rumba. Despelote henter inspiration fra mange forskellige dansetraditioner, og man kunne i og for sig argumentere for, at denne udvælgende danseform har været en del af den cubanske dansetradition i mange år glissando: En kontinuerlig nedadgående eller opadgående bevægelse fra en tonehøjde til en anden. På en bas foretages denne effekt ved at glide fingeren hurtigt ned eller op af strengen guiro: percussion-instrument som oprindelig var en stor udhulet calabasfrugt eller græskar med riller på tværs, men som i dag fremstilles af træ. Spilles med en tynd træpind, der stryges op og ned, hvor accenterne typisk falder på 1 og 3-slaget lucumí: fælles betegnelse for personer af afrikansk oprindelse fra Yoruba-stammen, som kom fra det område, som omtrent svarer til det nuværende Nigeria 183 mambo: (1) cubansk dansestilart i 2/4 med en hektisk, up-tempo karakter som Pérez Prado og Beny Moré var med til at gøre populær i 1940erne og 1950erne. Udspringer fra danzón og er ligeledes ofte instrumental med vekslende selvstændige arrangementer for (messing og træ) blæsere (2) instrumental formdel med unisont eller flerstemmigt blæsertema. Kendes fra jazz, latinjazz og salsa merengue: dominikansk dansegenre i 2/4, kendetegnet af brugen af bl.a. akkordeon og guiro, samt sine korte rytmiske markeringer. Blev i sin tid ophøjet som nationalgenre på den Dominikanske Republik af øens mangeårige diktator President-General Rafael Leonidas Trujillo y Molina. Oplevede i slutningen af 1980erne 183 Se evt.: Rodríguez, Victoria Eli: "Cuban Music and Ethnicity: Historical Considerations". I: Béhague, Gerard H. (ed.): Music and Black Ethnicity: The Caribbean and South America. Miami, University of Miami North-South Center, 1994 (s. 93). 105
Page 1 and 2:
Timba - 1990ernes nye dansemusik p
Page 3 and 4:
8. Interviewliste . . . . . . . . .
Page 5 and 6:
1. Indledning Perioden efter Sovjet
Page 7 and 8:
personers udtalelser og mine egne o
Page 9 and 10:
interviewede, kan nævnes Olavo Al
Page 11 and 12:
På Cuba har ordet dog helt andre b
Page 13 and 14:
forbindelse til ordet timbero, som
Page 15 and 16:
så bliver den lavet fuldstændig a
Page 17 and 18:
ytmiske og melodiske ostinater, bes
Page 19 and 20:
…jeg mener, at det er den stilart
Page 21 and 22:
Udtalelsen er interessant, fordi de
Page 23 and 24:
For mig er timba ligesom et navn, d
Page 25 and 26:
…La timba er et cubansk ord, en c
Page 27 and 28:
ecome very popular within the salsa
Page 29 and 30:
defineres som et musikalsk koncept.
Page 31 and 32:
Som det fremgår af nodeeksemplerne
Page 33 and 34:
Hvad angår formopbygningen, bruger
Page 35 and 36:
Alt i alt må man konstatere, at de
Page 37 and 38:
stilarter uden et egentligt fast ho
Page 39 and 40:
som bekendt er en smeltedigel af ku
Page 41 and 42:
social bevidsthed og et vid, der h
Page 43 and 44:
Som González er inde på, er Los V
Page 45 and 46:
havde et anderledes format…som va
Page 47 and 48:
Omkring slutningen af 1970erne ople
Page 49 and 50:
Amadeo Roldán. Endelig kan man sø
Page 51 and 52:
medlemmer kommer til fra så forske
Page 53 and 54:
hvor humoren, tvetydigheden og den
Page 55 and 56:
congas-stil. Pianisten og keybordsp
Page 57 and 58: været inspireret af tidens nye ame
Page 59 and 60: at fusionere den cubanske timba med
Page 61 and 62: I det oprindelige Charanga Habanera
Page 63 and 64: koncert. Derefter følger en dramat
Page 65 and 66: songo, og kun lejlighedsvis bruger
Page 67 and 68: navn (lydeksempel nr. 13) er et ret
Page 69 and 70: dog formode, at amerikaneren Eddie
Page 71 and 72: Markeringen af 1og-slaget samt de m
Page 73 and 74: efter at en ny sektion er begyndt i
Page 75 and 76: 5.1. Cubansk dansekultur i korte tr
Page 77 and 78: kommunikere med hinanden på. Spør
Page 79 and 80: people started to dance like that t
Page 81 and 82: Den timbainspirerede form for casin
Page 83 and 84: and allowed the female to permit mo
Page 85 and 86: og dans er indbyrdes afhængige; at
Page 87 and 88: indenfor genrer som f.eks. hip hop,
Page 89 and 90: være religiøse (Schwartz 1997) og
Page 91 and 92: 6.1. Musikkens overordnede rolle og
Page 93 and 94: når vestlige musikskribenter skal
Page 95 and 96: You can not speak about women, Cuba
Page 97 and 98: Ifølge Rivero er musik og politik
Page 99 and 100: 7. Konklusion Jeg har i dette speci
Page 101 and 102: og hvor Charanga Habanera ligeledes
Page 103 and 104: Interviewliste Interviews i Havanna
Page 105 and 106: León, Argeliers: Música fókloric
Page 107: Diskografi Los Van Van: "Los Van Va
Page 111 and 112: maracas. I 1920erne blev stilarten
Page 113 and 114: Hvem kan du godt li' indenfor jazz?
Page 115 and 116: Bilag 3) Eksempel på interviewguid
Page 117 and 118: Bilag 5) Eksempel på klaver-tumbao
show all

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?