Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

More documents

Recommendations

Info

En anden vigtig grundfigur er den anticiperede basgang på 2og og 4, som foregriber den følgende takts harmonik og så at sige skubber musikken fremad (node nr. 5): Den amerikanske musiketnolog Peter Manuel betegner den anticiperede basgang som "sandsynligvis det mest distinktive element ved den afrocubanske populærmusik" (Manuel 1985: 249), og forklarer bl.a. hvilken effekt den har på danserne: …the deliberate avoidance of the downbeat also lends the rhythm a unique flow and momentum 44 which make it ideal for the supple 45 and fluid salsa dance style. The anticipated position of the bass note […] can be said to create a tension and a desire for the corresponding harmony of the next bar. At the same time, the weak stressing of the downbeat, when it does arrive, undermines its potentially cadential effect, such that the rhythm in effect "rides over" the downbeat. This effect is enhanced by the staggered 46 anticipation of the typical piano ostinato as it reaches the chord tone of the second bar half a beat before the arrival of that bar (Manuel 1985: 255). Indenfor timba høres denne karakteristiske basgang dog sjældent i sin rene form, men spilles meget mere frit og udsmykkende. Basfigurerne er generelt hurtigere og består af flere toner, selv om ideen med at foregribe den efterfølgende takts harmoni for så vidt stadig er essentiel. Timbastilen er i det hele taget mere rytmisk kompleks end salsa: Der er flere indlagte breaks, der bruges flere polyrytmer og polymetre, som f.eks. 3/4 versus 6/8, og nummeret kan tilmed skifte karakter midt i det hele, f.eks. ved at den underliggende rytmiske fornemmelse ændrer sig. Harmonierne er ligeledes ofte mere komplekse, hvorfor timba ved første gennemlytning måske ikke virker lige så iørefaldende som colombiansk, puertoricansk eller nordamerikansk salsa. Der kræves mere af lytteren og ikke mindst af danseren. Man kunne måske derfor kalde stilen for en slags overbygning af salsa, hvilket er en opfattelse, der på sin vis bekræftes af pianisten Manolito Simonet, som udtaler, at de cubanske musikere har valgt at arbejde med timba, fordi den giver dem større mulighed for at udvikle deres virtuositet (Simonet nr. 22). 44 impuls, fremdrift, drivende kraft eller styrke. 45 smidige. 46 forskudte 28
Hvad angår formopbygningen, bruger man stort set de samme elementer indenfor salsa og timba. Disse er: Intro, vers, b-stykke (bridge), montuno-del, 47 som ofte udgør det meste af nummeret, samt en mambo-del. Timba adskiller sig dog fra salsa ved typisk at indeholde en såkaldt bomba-sektion, som typisk forekommer i montunodelen, og som er karakteriseret ved et hektisk lydbillede, domineret af percussion, klaver og bas. Typisk indledes den ved, at bassen holder pause et kort øjeblik - for så at komme ind og spille perkussive nedadgående markeringer, hvilket er en effekt, som i dén grad opildner danserne til at udtrykke sig anderledes udfordrende. 48 Med hensyn til den dynamiske opbygning af musikken er det de samme virkemidler, såsom skift i tempi og dynamik eller omvending af clavesrytmen, som bruges både i salsa og timba. Udtrykket i timba er blot mere kraftfuldt, pågående og i højere grad ekstaseopbyggende. Numrene er desuden ofte længere end i salsa, hvis man altså lige ser bort fra den jazzinspirerede salsa dura-stil fra New York, som netop er kendetegnet ved sine lange solosektioner. Instrumentalt set er der få om end afgørende forskelle mellem de to retninger. De cubanske timbaorkestre er ofte lidt større end de latinamerikanske salsaorkestre; som regel har de flere blæsere med, typisk to synthesizere og et trommesæt i stedet for timbales. Man kan sige, at cubanerne har ført mambostilens store bigbandformat fra 1950erne videre samt introduceret moderne instrumenter i et forholdsvis traditionelt orkesterformat. 49 Udover de mange musikalske fællestræk ligner betegnelserne salsa og timba også hinanden. Begge termer er dobbeltbundede, idet de på den ene side betegner en forholdsvis specifik musikform, mens de på den anden side er paraplybetegnelser. Hvor salsabetegnelsen er blevet anvendt som paraplybetegnelse for en række latinamerikanske, fortrinsvis cubanske musikformer, er timbabetegnelsen imidlertid langt mere snæver, idet den blot samler en række cubanske orkestre under den samme hat. For begge termers vedkommende kan det diskuteres, om de betegner nogle i forvejen kendte musikformer eller om de betegner nye musikformer. Vi bevæger os her i en gråzone. Nye stilarter opstår sjældent ud af det blå, men er som regel fusioner af andre stilarter. Det er for så vidt til at forholde sig til, men hvornår de opstår og hvor de helt præcist kommer fra, kan 47 Montuno-delen er den del i nummeret, hvor der veksles mellem forsangerens improvisationer og korets omkvæd (call- and-response), som normalt er baseret på 4-takters-perioder og et overskueligt harmonisk mønster. 48 Bombasektionen vil blive beskrevet nærmere i kap. 4.6. 49 I 1980erne, hvor salsa mistede noget af sin tidligere popularitet i USA, var der en tendens til at salsaorkestrene gik væk fra bigbandformatet bl.a. af økonomiske grunde. Rubén Blades, som på et tidspunkt helt afskaffede blæserne med synthesizere udtalte desuden, at det var en måde at imødekomme det nye latinamerikanske mediebevidste publikums krav om en "ny lyd" (Hansen 1988: 77). 29
Page 1 and 2: Timba - 1990ernes nye dansemusik p
Page 3 and 4: 8. Interviewliste . . . . . . . . .
Page 5 and 6: 1. Indledning Perioden efter Sovjet
Page 7 and 8: personers udtalelser og mine egne o
Page 9 and 10: interviewede, kan nævnes Olavo Al
Page 11 and 12: På Cuba har ordet dog helt andre b
Page 13 and 14: forbindelse til ordet timbero, som
Page 15 and 16: så bliver den lavet fuldstændig a
Page 17 and 18: ytmiske og melodiske ostinater, bes
Page 19 and 20: …jeg mener, at det er den stilart
Page 21 and 22: Udtalelsen er interessant, fordi de
Page 23 and 24: For mig er timba ligesom et navn, d
Page 25 and 26: …La timba er et cubansk ord, en c
Page 27 and 28: ecome very popular within the salsa
Page 29 and 30: defineres som et musikalsk koncept.
Page 31: Som det fremgår af nodeeksemplerne
Page 35 and 36: Alt i alt må man konstatere, at de
Page 37 and 38: stilarter uden et egentligt fast ho
Page 39 and 40: som bekendt er en smeltedigel af ku
Page 41 and 42: social bevidsthed og et vid, der h
Page 43 and 44: Som González er inde på, er Los V
Page 45 and 46: havde et anderledes format…som va
Page 47 and 48: Omkring slutningen af 1970erne ople
Page 49 and 50: Amadeo Roldán. Endelig kan man sø
Page 51 and 52: medlemmer kommer til fra så forske
Page 53 and 54: hvor humoren, tvetydigheden og den
Page 55 and 56: congas-stil. Pianisten og keybordsp
Page 57 and 58: været inspireret af tidens nye ame
Page 59 and 60: at fusionere den cubanske timba med
Page 61 and 62: I det oprindelige Charanga Habanera
Page 63 and 64: koncert. Derefter følger en dramat
Page 65 and 66: songo, og kun lejlighedsvis bruger
Page 67 and 68: navn (lydeksempel nr. 13) er et ret
Page 69 and 70: dog formode, at amerikaneren Eddie
Page 71 and 72: Markeringen af 1og-slaget samt de m
Page 73 and 74: efter at en ny sektion er begyndt i
Page 75 and 76: 5.1. Cubansk dansekultur i korte tr
Page 77 and 78: kommunikere med hinanden på. Spør
Page 79 and 80: people started to dance like that t
Page 81 and 82: Den timbainspirerede form for casin
Page 83 and 84:
and allowed the female to permit mo
Page 85 and 86:
og dans er indbyrdes afhængige; at
Page 87 and 88:
indenfor genrer som f.eks. hip hop,
Page 89 and 90:
være religiøse (Schwartz 1997) og
Page 91 and 92:
6.1. Musikkens overordnede rolle og
Page 93 and 94:
når vestlige musikskribenter skal
Page 95 and 96:
You can not speak about women, Cuba
Page 97 and 98:
Ifølge Rivero er musik og politik
Page 99 and 100:
7. Konklusion Jeg har i dette speci
Page 101 and 102:
og hvor Charanga Habanera ligeledes
Page 103 and 104:
Interviewliste Interviews i Havanna
Page 105 and 106:
León, Argeliers: Música fókloric
Page 107 and 108:
Diskografi Los Van Van: "Los Van Va
Page 109 and 110:
conjunto: cubansk orkesterformat fr
Page 111 and 112:
maracas. I 1920erne blev stilarten
Page 113 and 114:
Hvem kan du godt li' indenfor jazz?
Page 115 and 116:
Bilag 3) Eksempel på interviewguid
Page 117 and 118:
Bilag 5) Eksempel på klaver-tumbao
show all

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?