Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

Markeringen af 1og-slaget samt de markerede downbeat-slag giver figuren en tung rytmisk
fornemmelse. Det interessante ved denne figur er imidlertid tendensen til at markere alle fire
downbeat-slag, hvilket er en rytmisk fornemmelse, som har mere til fælles med disko end med
salsa.
Hvad angår timbastilens formmæssige aspekter, er der som nævnt mange ligheder i forhold til den
latinamerikanske salsa, men også en række markante forskelle. Numrene er typisk længere og er
ofte anderledes opbygget. Efterhånden er det blevet almindeligt at starte et nummer ved at give en
forsmag på omkvædet, d.v.s. et kort omkvæd, hvorved man hurtigt får etableret en direkte kontakt
med publikum (jf. lydeksempel 7 og 11). Herefter følger almindeligvis en mere rolig midterdel
(vers), som igen afbrydes af et break eller en eller anden form for overgang til montunodelen, hvor
der helt traditionelt bygges op til en ekstaselignende kulmination i slutningen af nummeret. Timba
er desuden kendetegnet ved at omkvædet gentages mange gange, varieres eller leder hen i nye
omkvæd, hvis tekster som regel er korte, fordi de er beregnet til at blive gentaget af publikum
(Reyes nr. 2).
En vigtig nyskabelse er den såkaldte bombasektion, som kan beskrives som et breakdown 144
midt i nummeret, typisk i montunodelen eller midt i mambostykket, hvor den instrumentale tekstur
ændrer sig radikalt. Formdelen, der ofte ikke varer mere end 8 takter, idet den udgør et klimaks i
nummeret, kunne typisk se således ud: Ved 3. eller 4. mambostykke udgår bassen i nogle få takter
for derefter at komme ind og spille nedadgående perkussive glissandos (med cue fra timbales).
Klaveret træder samtidig i fokus, f.eks. ved at gå en oktav op på tangenterne, mens koklokken, som
indtil da har markeret 4/4 i mambostykket, i stedet spiller de to første slag af clavens 3-side i hver
anden takt, evt. med en optakt bestående af to 16.dels-markeringer på 4og på toppen af klokken
(node nr. 12):
I nogle bombastykker spiller klaveret helt alene i nogle få takter. Formdelen kunne således betragtes
som en videreudvikling af den korte klaversektion før montunodelen, hvor klaveret indleder et nyt
143 Stabilt, ensartet
67