Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

1990erne skulle blive en af Cubas bedst sælgende og mest populære stjerner. Manolín skulle tilmed
få rollen som kontroversiel provokatør, da han begyndte at synge om det cubanske eksilsamfund i
Miami.
Manolín pladedebuterede i 1994 med albummet "Una Aventura Loca", produceret af José Luis
Cortés fra NG La Banda, der desuden fandt på hans kunstnernavn "el médico de la Salsa", som må
betegnes som et meget kommercielt navn. 130 Helt uerfaren ud i det musikalske var han dog ikke.
Bl.a. havde han spillet med i et band, der hed Los Dios de la Salsa, og havde såmænd også været
gæstesanger og sangskriver for NG La Banda på et tidspunkt i starten af 1990erne. Manolíns vej til
toppen skete dog med en hastighed, som overraskede mange folk, og selv lod han da heller ikke
nogen være i tvivl om sin nyerhvervede position. I nummeret "La Bola" (lydeksempel nr. 9), som
med 52 uger som nr.1 på den cubanske hitparade skulle blive det største single-hit til dags dato i
den cubanske musikhistorie, lyder en af stroferne f.eks.: "Ahora soy el rey, si te gusta bien y si no
tambien…" ("nu er jeg konge, hvis du kan lide det, er det OK, hvis ikke, er det også OK..."). Og i
Manolíns andet store hit "Somos lo que hay" (lydeksempel nr. 10) fra 1997 praler orkestret med, at
det er dem, der sælger på markedet. Stilen var med andre ord fremadstormende og lettere arrogant,
helt i stil med NG La Banda, Charanga Habanera eller for den sags skyld datidens amerikanske
rappere.
Musikalsk set var stilen avanceret med de raffinerede arrangementer og iørefaldende
omkvæd, som måske ikke altid var melodisk interessante, men til gengæld utroligt fængende
rytmisk set. I forhold til NG La Banda og Charanga Habanera er Manolíns numre kendetegnet ved,
at der er en større dynamisk kontrast mellem vers og omkvæd, idet versene ofte er lettere sødladne
og sentimentale, mens overgangene og omkvædene er forholdsvis rytmisk pågående. Et eksempel
på Manolíns stil kunne være nummeret "La Bola", som i alt sin enkelhed er bygget op omkring en
funk-inspireret, meget iørefaldende klavertumbao, 131 der indleder det komplekst opbyggede
nummer: Efter klaverintroen, som bliver akkompagneret af stortrommemarkeringer og Manolíns
rappende fraseringer, lægger orkestret direkte ud med omkvædet, som efterfølges af et roligt, lettere
sentimentalt vers, hvor de taktfaste håndklap giver indtryk af, at nummeret er optaget live fra en
130 Salsabetegnelsen var på dette tidspunkt netop begyndt at blive accepteret blandt cubanere igen, hvilket kan være en
af grundene til, at Manolín ikke kom til at hedde el médico de la Timba.
131 Jf. evt. bilag 5.
58