Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

More documents

Recommendations

Info

no me parezco a nadie" (lydeksempel nr. 12), er det i høj grad Valdés, som har defineret gruppens meget jazzorienterede sound, 139 som efter min opfattelse er klart inspireret af NG La Bandas stil. En markant forskel er dog, at hvor NG La Banda har sungne kor, f.eks. i bridgen eller i omkvædet, har Bamboleo ofte rappende kor, ligesom Charanga Habanera eller Manolíns gruppe. Efter gruppens andet album "Yo no me parezco a nadie" fra 1998, forlod både Leonel Limonta og Haila Bamboleo gruppen for i stedet at danne orkesteret Azúcar Negra. Paulito F.G. y Su Elite har op igennem 1990erne haft status som et af de mest populære orkestre på Cuba, en succes, som i høj grad kan tilskrives orkestrets frontfigur Paulo Alfonso Fernández Gallo, "Paulito", der med sin nasale stemme, sin charme og sine tekster har sunget sig ind i de cubanske kvinders hjerter. Paulito, der i modsætning til størstedelen af 1990ernes timbamusikere ikke har nogen længerevarende formel musikuddannelse, fik tidligt anerkendelse for sine vokale evner, da Adalberto Álvarez rekrutterede ham til sit orkester i slutningen af 1980erne. Her var han imidlertid kun i kort tid, før han blev forsanger i det populære orkester Dan Den, ledet af den salsa og Deep Purple-inspirerede pianist Juan Carlos Alfonso. I 1990 kom han med i Opus 13, som han et års tid efter omstrukturerede til sit eget orkester. Paulito stræbte på dette tidspunkt efter en mere dynamisk fusionspræget stil, en mere dansabel lyd og mere direkte tekster (Castro 2001). Stilmæssigt set har Paulitos gruppe op igennem 1990erne befundet sig et sted mellem de hårdtslående timbaorkestre og Issac Delgados mere bløde salsa romantica-stil. Timbabølgen stilnede en smule af ved indgangen til det nye årtusinde. Efter at have domineret de cubanske radiostationer op igennem det mest af 1990erne, kom der nu mere fokus på andre musikalske stilarter, som f.eks. rap og ikke mindst de traditionelle cubanske stilarter. I udlandet løb Buena Vista Social Club med det meste af opmærksomheden, hvilket førte til en vis polemik mellem den ældre og den yngre generation af cubanske musikere. David Calzado udtalte f.eks. i et interview, at selv om han var glad på de ældre musikeres vegne, var det som om, at alt det der var sket indenfor den cubanske musik efter revolutionen i 1959, ikke havde betydet det store (Schaarup Hansen 2000). I 2001 udgav den tidligere nueva trova-sanger Carlos Manuel sit andet album "Malo Cantidad", som gjorde ham til Cubas vel nok mest populære mand i en periode. Hittet af samme 139 www.timba.com/bamboleo (12/4 2002). 62
navn (lydeksempel nr. 13) er et ret originalt og meget dansabelt nummer, der bl.a. inkorporerer en zouk-reggae-feeling og en rock-inspireret vokalstil i den cubanske son. Måske kunne man kalde det for en mere kommerciel form for timba. Som Charanga Habaneras tidligere congasspiller "Vitico" Alvarez påpeger, har Carlos Manuel y Su Clan "forfrisket" måden at lave salsa på i Cuba (Alvarez nr. 13). Af denne grund har jeg valgt at lade "Malo Cantidad" afslutte specialets vedlagte eksempel- CD, da det efter min opfattelse er et eksempel på en ny form for cubansk fusion, som i højere grad inddrager elementer fra rock, reggae og andre caribiske stilarter. Om nummeret ligefrem markerer begyndelsen på en ny epoke indenfor den cubanske dansemusik, er det endnu for tidligt at udtale sig om. 4.6. Stilmæssige karakteristika ved timba Jeg vil i dette afsnit undersøge hvilke stiltræk, der karakteriserer den cubanske timbastil (bl.a. set i forhold til den traditionelle salsastil), og udpege en række nye stilistiske tendenser, som er opstået i 1990erne. Mit udgangspunkt vil være de forskellige instrumenters spillemåder, men jeg vil derudover beskæftige mig med visse formmæssige aspekter. Afsnittet er placeret her, fordi det på sin vis opsummerer en række væsentlige pointer fra kap 4. Man kan diskutere, om der er nogle instrumenter, som er vigtigere end andre indenfor den cubanske timba. Ifølge den cubanske ph.d.-musikstuderende Eva Maria Reyes lytter det cubanske dansepublikum først og fremmest efter bassen, perkussionen og blæserne, og går ikke så højt op i om forsangeren synger falsk eller ej (Reyes nr. 2). Keyboardspilleren Tomas Rivero mener derimod, at - næst efter bassen - er sangerne de vigtigste i orkestret, fordi de kan fremkalde den reaktion hos publikum, de ønsker (Rivero nr. 1). Kevin Moore fra www.timba.com hæfter sig især ved klaverets og bassens stilistiske nyskabelser, hvilket desuden gælder adskillige af mine interviewpersoner, deriblandt pianisten Boris Luna og sangeren Pedro Calvo. Moore mener, at en væsentlig forskel som adskiller timba fra den tidligere salsa, er, at klaver og bas-figurerne er skrevet specifikt til hver enkelt sang frem for at være faste rytmiske formularer. Spørgsmålet er dog, om man kan definere nogle instrumenter som værende vigtigere end andre. Efter alt at dømme skabes energien i timba netop af det intense kollektive samspil, som er så karakteristisk for stilen. Den enkelte musikers bidrag lyder "kun" godt i forhold til, hvad de andre musikere spiller. Derimod kan man måske tale om, at visse instrumentroller har udviklet sig mere progressivt end andre. 63
Page 1 and 2:
Timba - 1990ernes nye dansemusik p
Page 3 and 4:
8. Interviewliste . . . . . . . . .
Page 5 and 6:
1. Indledning Perioden efter Sovjet
Page 7 and 8:
personers udtalelser og mine egne o
Page 9 and 10:
interviewede, kan nævnes Olavo Al
Page 11 and 12:
På Cuba har ordet dog helt andre b
Page 13 and 14:
forbindelse til ordet timbero, som
Page 15 and 16: så bliver den lavet fuldstændig a
Page 17 and 18: ytmiske og melodiske ostinater, bes
Page 19 and 20: …jeg mener, at det er den stilart
Page 21 and 22: Udtalelsen er interessant, fordi de
Page 23 and 24: For mig er timba ligesom et navn, d
Page 25 and 26: …La timba er et cubansk ord, en c
Page 27 and 28: ecome very popular within the salsa
Page 29 and 30: defineres som et musikalsk koncept.
Page 31 and 32: Som det fremgår af nodeeksemplerne
Page 33 and 34: Hvad angår formopbygningen, bruger
Page 35 and 36: Alt i alt må man konstatere, at de
Page 37 and 38: stilarter uden et egentligt fast ho
Page 39 and 40: som bekendt er en smeltedigel af ku
Page 41 and 42: social bevidsthed og et vid, der h
Page 43 and 44: Som González er inde på, er Los V
Page 45 and 46: havde et anderledes format…som va
Page 47 and 48: Omkring slutningen af 1970erne ople
Page 49 and 50: Amadeo Roldán. Endelig kan man sø
Page 51 and 52: medlemmer kommer til fra så forske
Page 53 and 54: hvor humoren, tvetydigheden og den
Page 55 and 56: congas-stil. Pianisten og keybordsp
Page 57 and 58: været inspireret af tidens nye ame
Page 59 and 60: at fusionere den cubanske timba med
Page 61 and 62: I det oprindelige Charanga Habanera
Page 63 and 64: koncert. Derefter følger en dramat
Page 65: songo, og kun lejlighedsvis bruger
Page 69 and 70: dog formode, at amerikaneren Eddie
Page 71 and 72: Markeringen af 1og-slaget samt de m
Page 73 and 74: efter at en ny sektion er begyndt i
Page 75 and 76: 5.1. Cubansk dansekultur i korte tr
Page 77 and 78: kommunikere med hinanden på. Spør
Page 79 and 80: people started to dance like that t
Page 81 and 82: Den timbainspirerede form for casin
Page 83 and 84: and allowed the female to permit mo
Page 85 and 86: og dans er indbyrdes afhængige; at
Page 87 and 88: indenfor genrer som f.eks. hip hop,
Page 89 and 90: være religiøse (Schwartz 1997) og
Page 91 and 92: 6.1. Musikkens overordnede rolle og
Page 93 and 94: når vestlige musikskribenter skal
Page 95 and 96: You can not speak about women, Cuba
Page 97 and 98: Ifølge Rivero er musik og politik
Page 99 and 100: 7. Konklusion Jeg har i dette speci
Page 101 and 102: og hvor Charanga Habanera ligeledes
Page 103 and 104: Interviewliste Interviews i Havanna
Page 105 and 106: León, Argeliers: Música fókloric
Page 107 and 108: Diskografi Los Van Van: "Los Van Va
Page 109 and 110: conjunto: cubansk orkesterformat fr
Page 111 and 112: maracas. I 1920erne blev stilarten
Page 113 and 114: Hvem kan du godt li' indenfor jazz?
Page 115 and 116: Bilag 3) Eksempel på interviewguid
Page 117 and 118:
Bilag 5) Eksempel på klaver-tumbao
show all

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?