Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

ytmiske og melodiske ostinater, består hip hop ofte kun af rap og trommer. Rytmisk set er der både
forskelle og ligheder. Det karakteristiske funkbreakbeat som høres i næsten alt hip hop, og som bl.a.
markerer første slaget, forekommer ikke i salsa. Derimod gælder det både for salsa og hip hop, at
der lægges vægt på den rytmiske intensitet og det rytmiske drive i musikken. Her er tale om
groovebaserede stilarter, som ikke blot har de synkoperede rytmer tilfælles, men også en form for
get down-kvalitet man finder i meget afroamerikansk musik, som f.eks. funk og soul. På det punkt
er der altså ikke tale om to uforenelige musikalske genrer. Jeg skal forklare hvad jeg mener med
sidstnævnte begreb. Udtrykket get down! er et James Brown-citat, et udråb, som mest af alt handler
om sex, i hvert fald i overført betydning. Det er en opfordring til at smide hæmningerne, at løsne op
i underlivet og leve sig ind i musikken. Bogstaveligt talt kan det betyde at gå helt ned i knæ, mens
man danser seksuelt udfordrende, hvilket ikke blot kræver stærke lårmuskler, men også en vis tro på
sig selv. Dette kropslige aspekt af musikoplevelsen er fælles for både salsa og hip hop, som til tider
netop handler om at få denne her get down-fornemmelse, hvis musikken og ikke mindst ens
dansepartner lægger op til det.
Endelig er det muligt at udpege en række overordnede fællestræk, som jeg ikke vil gå i
detaljer med, men blot flygtigt berøre. Salsa og hip hop er for begges vedkommende dansemusik,
og endda overordentligt populære former for dansemusik, som op gennem 1990erne oplevede stor
kommerciel succes, interessant nok uden at miste deres status som subkulturer. I modsætning til
meget anden kommerciel dansemusik som f.eks. r 'n' b eller dance-genren, har de formået at bevare
en position i grænseområdet mellem det store marked og undergrunden, hvilket der kan være flere
årsager til. En årsag kunne være, at både salsa og hip hop er forholdsvis stiliserede danseformer,
som ikke bare kræver engagement, men tid for at lære. Men det er selvfølgelig meget individuelt,
hvorvidt man opfatter den musik, man lytter eller danser til som subkultur eller ej. Der er givetvis
folk, der lytter til salsa uden på nogen måde at associere den med dans, latino-kultur eller
clavesrytmen, men derimod sidste års sommerferie i Spanien eller VM i fodbold. Musikken
placeres dermed i en hel anden kontekst og bliver til mainstream-kultur.
Både salsa og hip hop har desuden rødder i det multietniske South Bronx, samt East Harlem
(også kaldet Spanish Harlem) i New York, 20 hvor puertoricanerne fra slutningen af 1960erne
videreudviklede den cubanske dansemusik, og hvor primært sorte dj's siden hen skabte den første
20 Bronx blev i 1970erne betragtet som et af de fattigste og mest rå kvarterer i New York, men havde samtidig et
blomstrende kulturelt undergrundsmiljø (Nelson 1998: 10).
13