11.09.2013 Views

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Ellers var det mit indtryk, at det var lidt tilfældigt, hvilke stilarter de cubanske musikere inkluderede<br />

i en sådan opremsning. Jeg tror ikke, at det er noget, de ligefrem går og tænker <strong>på</strong> til hverdag. Som<br />

det er tilfældet for langt de fleste cubanere, er de nok mere optaget af at skaffe til det daglige brød.<br />

Jeg skal dog ikke afvise, at dette har været tilfældet omkring midten af 1990erne, hvor man i hvert<br />

fald i de cubanske medier førte en hed debat om timbastilen, som bl.a. blev anset for provokerende<br />

og vulgær af visse grupper i samfundet. Folks individuelle baggrund havde desuden meget at sige,<br />

når de skulle definere timbastilens musikalske rødder. F.eks. er det ikke overraskende, at tromme-<br />

slageren Samuel Formell fremhævede songo, som en af de vigtige ingredienser i timba - en stil som<br />

hans far Juan Formell var med til at skabe i årene omkring 1969, hvor han dannede gruppen Los<br />

Van Van.<br />

Nu for tiden findes en blanding af songo, son og mozambique. Hele blandingen af cubansk<br />

musik findes i den musik, som laves i øjeblikket i <strong>Cuba</strong>, og som vi kalder for timba. Det er<br />

ligesom cubansk musik, men tung og kraftfuld (S. Formell nr. 17). 26<br />

Jeg tror dog, at Samuel er inde <strong>på</strong> noget meget væsentligt. Songo udgør efter min opfattelse en<br />

vigtig bestanddel i timbastilen, der i høj grad bygger <strong>på</strong> det fundament, som det populære<br />

danseorkester Los Van Van grundlagde op gennem 1970erne og 1980erne, hvilket jeg vil komme<br />

nærmere ind <strong>på</strong> i kap. 3.1.<br />

Samuel fortæller desuden, hvor vigtig inspirationen fra den amerikanske musik har været:<br />

Jeg har gået mange år <strong>på</strong> Escuela del Arte, <strong>på</strong> musiklinien, og vi kender alle stilarterne fra<br />

USA. Vi hører meget rap, jazz, pop og funk…Vi får mange <strong>på</strong>virkninger fra USA. De<br />

cubanske musikere kan vældig godt lide det, for vi synes, at det er noget af den bedste musik i<br />

verden, at det er en skole…Ved at lytte til musikken, lærer musikken dig hvordan, og du<br />

tilegner dig den. Bagefter bruger vi den, når vi skriver musik, den cubanske timba, og når vi<br />

spiller en solo eller improviserer. Det er en blanding af disse stilarter og dernæst den caribiske<br />

stil og alle de øvrige rytmer fra Caribien, som vi altid har lyttet til, og dem bruger vi så i vores<br />

musik (S. Formell nr. 17). 27<br />

26 En los tiempos de ahora está la mezcla del songo, del son y del mozambique. Está toda la mezcla de la música cubana<br />

en esta música que se está haciendo ahora en <strong>Cuba</strong>, que nosotros llamamos timba. Es como una música cubana, pero<br />

pesada. Fuerte. (S. Formell nr. 17).<br />

27 Yo estuve muchos anos en la Escuela del Arte en música, y conocemos todos los géneros musicales de los Estados<br />

Unidos. Y escuchamos mucho rap, jazz, pop, funk…tenemos muchas influencias de los Estados Unidos. Y a los<br />

músicos cubanos les gusta mucho, porque pensamos que es una de las mejores músicas del mundo, que es una<br />

escuela… Auditívamente oir esa música te enseña, aprendes. Y eso nosotros después, con la timba cubana, lo<br />

empleamos cuando escribimos la música, cuando hacemos un solo, una improvisación. Está la mezcla de ellos y<br />

después la del Caribe, de todos los demás ritmos del Caribe, que siempre nosotros escuchábamos y los ponemos dentro<br />

de nuestra música. (S. Formell nr. 17).<br />

16

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!