Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba
Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba
Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Ellers var det mit indtryk, at det var lidt tilfældigt, hvilke stilarter de cubanske musikere inkluderede<br />
i en sådan opremsning. Jeg tror ikke, at det er noget, de ligefrem går og tænker <strong>på</strong> til hverdag. Som<br />
det er tilfældet for langt de fleste cubanere, er de nok mere optaget af at skaffe til det daglige brød.<br />
Jeg skal dog ikke afvise, at dette har været tilfældet omkring midten af 1990erne, hvor man i hvert<br />
fald i de cubanske medier førte en hed debat om timbastilen, som bl.a. blev anset for provokerende<br />
og vulgær af visse grupper i samfundet. Folks individuelle baggrund havde desuden meget at sige,<br />
når de skulle definere timbastilens musikalske rødder. F.eks. er det ikke overraskende, at tromme-<br />
slageren Samuel Formell fremhævede songo, som en af de vigtige ingredienser i timba - en stil som<br />
hans far Juan Formell var med til at skabe i årene omkring 1969, hvor han dannede gruppen Los<br />
Van Van.<br />
Nu for tiden findes en blanding af songo, son og mozambique. Hele blandingen af cubansk<br />
musik findes i den musik, som laves i øjeblikket i <strong>Cuba</strong>, og som vi kalder for timba. Det er<br />
ligesom cubansk musik, men tung og kraftfuld (S. Formell nr. 17). 26<br />
Jeg tror dog, at Samuel er inde <strong>på</strong> noget meget væsentligt. Songo udgør efter min opfattelse en<br />
vigtig bestanddel i timbastilen, der i høj grad bygger <strong>på</strong> det fundament, som det populære<br />
danseorkester Los Van Van grundlagde op gennem 1970erne og 1980erne, hvilket jeg vil komme<br />
nærmere ind <strong>på</strong> i kap. 3.1.<br />
Samuel fortæller desuden, hvor vigtig inspirationen fra den amerikanske musik har været:<br />
Jeg har gået mange år <strong>på</strong> Escuela del Arte, <strong>på</strong> musiklinien, og vi kender alle stilarterne fra<br />
USA. Vi hører meget rap, jazz, pop og funk…Vi får mange <strong>på</strong>virkninger fra USA. De<br />
cubanske musikere kan vældig godt lide det, for vi synes, at det er noget af den bedste musik i<br />
verden, at det er en skole…Ved at lytte til musikken, lærer musikken dig hvordan, og du<br />
tilegner dig den. Bagefter bruger vi den, når vi skriver musik, den cubanske timba, og når vi<br />
spiller en solo eller improviserer. Det er en blanding af disse stilarter og dernæst den caribiske<br />
stil og alle de øvrige rytmer fra Caribien, som vi altid har lyttet til, og dem bruger vi så i vores<br />
musik (S. Formell nr. 17). 27<br />
26 En los tiempos de ahora está la mezcla del songo, del son y del mozambique. Está toda la mezcla de la música cubana<br />
en esta música que se está haciendo ahora en <strong>Cuba</strong>, que nosotros llamamos timba. Es como una música cubana, pero<br />
pesada. Fuerte. (S. Formell nr. 17).<br />
27 Yo estuve muchos anos en la Escuela del Arte en música, y conocemos todos los géneros musicales de los Estados<br />
Unidos. Y escuchamos mucho rap, jazz, pop, funk…tenemos muchas influencias de los Estados Unidos. Y a los<br />
músicos cubanos les gusta mucho, porque pensamos que es una de las mejores músicas del mundo, que es una<br />
escuela… Auditívamente oir esa música te enseña, aprendes. Y eso nosotros después, con la timba cubana, lo<br />
empleamos cuando escribimos la música, cuando hacemos un solo, una improvisación. Está la mezcla de ellos y<br />
después la del Caribe, de todos los demás ritmos del Caribe, que siempre nosotros escuchábamos y los ponemos dentro<br />
de nuestra música. (S. Formell nr. 17).<br />
16