Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

Ellers var det mit indtryk, at det var lidt tilfældigt, hvilke stilarter de cubanske musikere inkluderede
i en sådan opremsning. Jeg tror ikke, at det er noget, de ligefrem går og tænker på til hverdag. Som
det er tilfældet for langt de fleste cubanere, er de nok mere optaget af at skaffe til det daglige brød.
Jeg skal dog ikke afvise, at dette har været tilfældet omkring midten af 1990erne, hvor man i hvert
fald i de cubanske medier førte en hed debat om timbastilen, som bl.a. blev anset for provokerende
og vulgær af visse grupper i samfundet. Folks individuelle baggrund havde desuden meget at sige,
når de skulle definere timbastilens musikalske rødder. F.eks. er det ikke overraskende, at tromme-
slageren Samuel Formell fremhævede songo, som en af de vigtige ingredienser i timba - en stil som
hans far Juan Formell var med til at skabe i årene omkring 1969, hvor han dannede gruppen Los
Van Van.
Nu for tiden findes en blanding af songo, son og mozambique. Hele blandingen af cubansk
musik findes i den musik, som laves i øjeblikket i Cuba, og som vi kalder for timba. Det er
ligesom cubansk musik, men tung og kraftfuld (S. Formell nr. 17). 26
Jeg tror dog, at Samuel er inde på noget meget væsentligt. Songo udgør efter min opfattelse en
vigtig bestanddel i timbastilen, der i høj grad bygger på det fundament, som det populære
danseorkester Los Van Van grundlagde op gennem 1970erne og 1980erne, hvilket jeg vil komme
nærmere ind på i kap. 3.1.
Samuel fortæller desuden, hvor vigtig inspirationen fra den amerikanske musik har været:
Jeg har gået mange år på Escuela del Arte, på musiklinien, og vi kender alle stilarterne fra
USA. Vi hører meget rap, jazz, pop og funk…Vi får mange påvirkninger fra USA. De
cubanske musikere kan vældig godt lide det, for vi synes, at det er noget af den bedste musik i
verden, at det er en skole…Ved at lytte til musikken, lærer musikken dig hvordan, og du
tilegner dig den. Bagefter bruger vi den, når vi skriver musik, den cubanske timba, og når vi
spiller en solo eller improviserer. Det er en blanding af disse stilarter og dernæst den caribiske
stil og alle de øvrige rytmer fra Caribien, som vi altid har lyttet til, og dem bruger vi så i vores
musik (S. Formell nr. 17). 27
26 En los tiempos de ahora está la mezcla del songo, del son y del mozambique. Está toda la mezcla de la música cubana
en esta música que se está haciendo ahora en Cuba, que nosotros llamamos timba. Es como una música cubana, pero
pesada. Fuerte. (S. Formell nr. 17).
27 Yo estuve muchos anos en la Escuela del Arte en música, y conocemos todos los géneros musicales de los Estados
Unidos. Y escuchamos mucho rap, jazz, pop, funk…tenemos muchas influencias de los Estados Unidos. Y a los
músicos cubanos les gusta mucho, porque pensamos que es una de las mejores músicas del mundo, que es una
escuela… Auditívamente oir esa música te enseña, aprendes. Y eso nosotros después, con la timba cubana, lo
empleamos cuando escribimos la música, cuando hacemos un solo, una improvisación. Está la mezcla de ellos y
después la del Caribe, de todos los demás ritmos del Caribe, que siempre nosotros escuchábamos y los ponemos dentro
de nuestra música. (S. Formell nr. 17).
16