Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

no me parezco a nadie" (lydeksempel nr. 12), er det i høj grad Valdés, som har defineret gruppens
meget jazzorienterede sound, 139 som efter min opfattelse er klart inspireret af NG La Bandas stil. En
markant forskel er dog, at hvor NG La Banda har sungne kor, f.eks. i bridgen eller i omkvædet, har
Bamboleo ofte rappende kor, ligesom Charanga Habanera eller Manolíns gruppe. Efter gruppens
andet album "Yo no me parezco a nadie" fra 1998, forlod både Leonel Limonta og Haila Bamboleo
gruppen for i stedet at danne orkesteret Azúcar Negra.
Paulito F.G. y Su Elite har op igennem 1990erne haft status som et af de mest populære orkestre
på Cuba, en succes, som i høj grad kan tilskrives orkestrets frontfigur Paulo Alfonso Fernández
Gallo, "Paulito", der med sin nasale stemme, sin charme og sine tekster har sunget sig ind i de
cubanske kvinders hjerter. Paulito, der i modsætning til størstedelen af 1990ernes timbamusikere
ikke har nogen længerevarende formel musikuddannelse, fik tidligt anerkendelse for sine vokale
evner, da Adalberto Álvarez rekrutterede ham til sit orkester i slutningen af 1980erne. Her var han
imidlertid kun i kort tid, før han blev forsanger i det populære orkester Dan Den, ledet af den salsa
og Deep Purple-inspirerede pianist Juan Carlos Alfonso. I 1990 kom han med i Opus 13, som han et
års tid efter omstrukturerede til sit eget orkester. Paulito stræbte på dette tidspunkt efter en mere
dynamisk fusionspræget stil, en mere dansabel lyd og mere direkte tekster (Castro 2001).
Stilmæssigt set har Paulitos gruppe op igennem 1990erne befundet sig et sted mellem de
hårdtslående timbaorkestre og Issac Delgados mere bløde salsa romantica-stil.
Timbabølgen stilnede en smule af ved indgangen til det nye årtusinde. Efter at have domineret de
cubanske radiostationer op igennem det mest af 1990erne, kom der nu mere fokus på andre
musikalske stilarter, som f.eks. rap og ikke mindst de traditionelle cubanske stilarter. I udlandet løb
Buena Vista Social Club med det meste af opmærksomheden, hvilket førte til en vis polemik
mellem den ældre og den yngre generation af cubanske musikere. David Calzado udtalte f.eks. i et
interview, at selv om han var glad på de ældre musikeres vegne, var det som om, at alt det der var
sket indenfor den cubanske musik efter revolutionen i 1959, ikke havde betydet det store (Schaarup
Hansen 2000). I 2001 udgav den tidligere nueva trova-sanger Carlos Manuel sit andet album "Malo
Cantidad", som gjorde ham til Cubas vel nok mest populære mand i en periode. Hittet af samme
139 www.timba.com/bamboleo (12/4 2002).
62