Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

så bliver den lavet fuldstændig anderledes…son cubano, salsa cubana og timba cubana, de tre
er også en del af livets modernitet (Calzado nr. 16). 16
Ifølge Calzado er timba altså ikke nogen ny stilart, men blot en moderne udgave af son, hvilket er
overraskende at høre fra en så central skikkelse i det cubanske timbamiljø. David Calzado er ikke
bare insider i dette miljø, men en af de mest fremtrædende musikere og orkesterledere indenfor
timbastilen - og på Cuba i det hele taget. Jeg havde snarere forventet, at han ville definere timba
som en særskilt stilart, eftersom han selv har været med til at forme den. Den cubanske
musikforsker og radioproducer Élzida González gav dog udtryk for en tilsvarende holdning, men
formulerede det anderledes:
Timba er en stil, som basalt set udviklede sig i 1990erne på Cuba. Den er grundliggende
resultatet af en fusion af mange ting med base i den cubanske son. D.v.s. der fandtes et tydeligt
fundament af son, hvortil blev føjet andre indflydelser – det kunne være en hvilken som helst af
de latinamerikanske danserytmer, men grundlæggende set er det en forstærkning af percussiondelen;
d.v.s. en maksimal udnyttelse af den cubanske percussion, som gør den meget eksplosiv;
et arbejde med blæserne, som ligeledes er meget kraftfuldt, og som kan sammenlignes med jazz
og de stilarter, der er kraftigere end jazz (González nr. 10). 17
González' karakteristik af timba bekræfter på sin vis David Calzados opfattelse af timba som en
moderne form for son. Timba er, ifølge hende, en konsekvens af mange stilarter, d.v.s. resultatet af
en fortløbende udvikling, som har sit udgangspunkt i son. Når David Calzado kalder timba for en
moderne form for son, mener han ligeledes, at timba er en konsekvens af noget - i dette tilfælde af
moderniseringen. Man kan sammenligne det med et typisk billede på det moderne: Den
overbefolkede storby, hvis sparsomme plads er udnyttet maksimalt. Ligeledes forholder det sig mht.
den måde, man typisk ville arrangere et timbanummer:
Når vi skriver musik, gør vi den meget fyldig. Vi lader ikke noget sted stå tomt. Den er altid
meget kompakt. Det er den udtryksmåde, vi har for timbaen (S. Formell nr. 17). 18
16 Yo pienso la timba no es más que el son cubano con la modernidad universal. Yo pienso que si tú escuchas rock de
los anos 60, 70 de los Beatles y escuchas el rock que se hace ahora es completamente diferente… El son cubano, salsa
cubana y timba cubana también forman parte de la modernidad de la vida (Calzado nr. 16).
17 Timba es un estilo que se fue desarrollando fundamentalmente en la década de los 90 en Cuba. Es una consecuencia
de fusión de muchas cosas dentro de una base cubana de son, fundamentalmente. Había una marcada base de son a lo
que se le sumó mucha influencia, que podía ser alguna de música latinoamericana de ritmos bailables latinos, pero
fundamentalmente un refuerzo en la parte de la percusión; o sea, explotar al máximo la percusión cubana, haciéndola
muy explosiva; un trabajo con los metales también muy fuerte, muy relacionado con el jazz, con las cosas más fuertes
del jazz (González nr. 10).
18 Cuando escribimos música, la escribimos muy llena. No dejamos un espacio libre; está siempre todo muy compacto.
Ese es el término que nosotros tenemos para la timba. (S. Formell nr. 17).
11