Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

More documents

Recommendations

Info

ostinat, som kendes fra salsa (piano solo). Eller som en parallel til de breaks eller breakdowns som kendes fra jazz og funk, hvor melodinstrumenterne stopper, mens et eller flere af rytmegruppens instrumenter fortsætter groovet. Bombasektionen inddrager dog både melodi og rytmeinstrumenter (typisk klaver, bas, percussion og blæsere), men effekten er den samme, idet det perkussive i høj grad er i fokus. I mange af NG La Bandas numre har bombastykket en stærk rytme i perkussionen, inspireret af den puertoricanske bomba-rytme, men hvorvidt betegnelsen "bomba" stammer herfra er uklart. Mens den puertoricanske congas-tumbao er kendetegnet ved sine to åbne slag på 2og og 3-slaget, markerer den cubanske variant 3og + 4-slaget. Bombastykket er dog først og fremmest domineret af trommesættets stortrommefigur på 3 og 4-slaget, hvilket i øvrigt er en af bombo-trommens figurer i rumba yambú (Uribe 1996: 58). Beatet bruges desuden i samba og cumbia, selv om den rytmiske fornemmelse her er anderledes (node nr. 13): Dette stortrommemønster blev introduceret i timbastilen af NG La Banda (jf. lydeksempel nr. 6, (5:18), men forbindes primært med Charanga Habanera (jf. lydeksempel nr. 7, (3:12), som bruger det en del både i vers, omkvæd og bombastykker (jf. lydeksempel nr. 7). Samtidig med at 3 og 4- slaget markeres, spiller trommeslageren typisk cáscara, clavefigur (ofte rumbaclaven, fordi 4og- slaget er vigtigt) og laver fills på lilletrommen, f.eks. på 1og eller på den store timbalestromme på 2og i hver anden takt. Da han ikke kan nå at spille en hel clavefigur, hvis han også skal lave fills, kompenserer han for dette ved at spille lidt mere synkoperet på claven. Ifølge Hartig er dette begreb dog mere eller mindre ophævet, fordi der generelt spilles så synkoperet og udvidet (Hartig nr. 37). I forhold til den traditionelle salsa er timbastilens arrangementer langt mere komplekse. Hver gang en ny sektion indledes, markeres det af musikerne på en eller anden måde, f.eks. i form af korte eller udvidede breaks, der typisk involverer rytmegruppen, men ofte også blæsergruppen (jf. lydeksempel nr. 8, (1:51) og nr. 11, (1:56). Disse breaks er ofte ikke nedskrevne, men er resultatet af mange timers intensiv øvning. Et break kan f.eks. forekomme i verset som et cue til sangeren, før han begynder at improvisere. En ny tendens er, at man placerer breaket umiddelbart 144 Sammenbrud, nedbrydning eller opdeling i grupper. I musikterminologi betyder det et skift eller et opbrud i musikken. 68
efter at en ny sektion er begyndt i modsætning til førhen, hvor man typisk indledte en ny formsektion med et break. Breakets funktion er dog stadig at introducere den nye sektion og at gøre skiftet interessant, men kan også have til formål at ændre clavens retning fra 2:3-clave til 3:2-clave eller omvendt. 145 Et break behøver ikke nødvendigvis at være kompliceret, men er ofte synkoperet, hvilket gør, at musikken bliver "løftet", d.v.s. at den bliver mere intens og livlig (Hartig nr. 37). Det er bl.a. hyppigheden af disse breaks, den udstrakte brug usymmetriske kor og guía-sektioner, 146 og den udbredte tendens til at lade et nummer henholdsvis stige og falde i tempo (jf. lydeksempel nr. 7 og 12), som er med til adskille timbastilen fra den traditionelle salsa. Med hensyn til improvisation indenfor timbastilen skal jeg blot fastslå, at deciderede instrumentale solostykker ikke er udbredte, hvilket bl.a. skyldes, at musikerne er meget bevidste om, at de spiller dansemusik og ikke latinjazz. Til gengæld improviserer musikerne forholdsvis meget undervejs i nummeret, lige såvel som de cubanske sangere er kendt for, at de sjældent gentager de samme fraser til koncerter, som de har indsunget på plade. Efter at have undersøgt timbastilens mest karakteristiske stiltræk kan det konkluderes, at der tale om en forholdsvis standardiseret musikalsk stil, som er karakteriseret ved følgende overordnede træk: Den rytmiske intensitet, de komplekse arrangementer, den langtrukne form, det store orkestrale format, 147 de originale bas- og klavertumbaoer, den karakteristiske bomba-sektion, en nytænkning i instrumentionen i forhold til tidligere og ved at have inkorporeret en cubansk form for rap ind i en salsaorienteret kontekst. Der gives således belæg for at klassificere timbastilen som en selvstændig musikalsk kategori, som på mange områder adskiller sig fra salsa. 145 www.timba.com/the bloques of charanga habanera (2/4 2002). 146 Betegnelse for forsangerens improviserede svar mellem korene i montunodelen. Kaldes også pregón. 147 Besætningen på Manolín-albummet "De Buena Fe" fra 1997 bestod f.eks. af: digitalklaver, keyboard, bas, trommer, timbales, congas, bongotrommer, koklokke, guiro, 2 trompeter, 2 saxofoner (alt og tenor), 2 mandlige korsangere, de to sangerinder fra Bamboleo samt Manolín selv. 69
Page 1 and 2:
Timba - 1990ernes nye dansemusik p
Page 3 and 4:
8. Interviewliste . . . . . . . . .
Page 5 and 6:
1. Indledning Perioden efter Sovjet
Page 7 and 8:
personers udtalelser og mine egne o
Page 9 and 10:
interviewede, kan nævnes Olavo Al
Page 11 and 12:
På Cuba har ordet dog helt andre b
Page 13 and 14:
forbindelse til ordet timbero, som
Page 15 and 16:
så bliver den lavet fuldstændig a
Page 17 and 18:
ytmiske og melodiske ostinater, bes
Page 19 and 20:
…jeg mener, at det er den stilart
Page 21 and 22: Udtalelsen er interessant, fordi de
Page 23 and 24: For mig er timba ligesom et navn, d
Page 25 and 26: …La timba er et cubansk ord, en c
Page 27 and 28: ecome very popular within the salsa
Page 29 and 30: defineres som et musikalsk koncept.
Page 31 and 32: Som det fremgår af nodeeksemplerne
Page 33 and 34: Hvad angår formopbygningen, bruger
Page 35 and 36: Alt i alt må man konstatere, at de
Page 37 and 38: stilarter uden et egentligt fast ho
Page 39 and 40: som bekendt er en smeltedigel af ku
Page 41 and 42: social bevidsthed og et vid, der h
Page 43 and 44: Som González er inde på, er Los V
Page 45 and 46: havde et anderledes format…som va
Page 47 and 48: Omkring slutningen af 1970erne ople
Page 49 and 50: Amadeo Roldán. Endelig kan man sø
Page 51 and 52: medlemmer kommer til fra så forske
Page 53 and 54: hvor humoren, tvetydigheden og den
Page 55 and 56: congas-stil. Pianisten og keybordsp
Page 57 and 58: været inspireret af tidens nye ame
Page 59 and 60: at fusionere den cubanske timba med
Page 61 and 62: I det oprindelige Charanga Habanera
Page 63 and 64: koncert. Derefter følger en dramat
Page 65 and 66: songo, og kun lejlighedsvis bruger
Page 67 and 68: navn (lydeksempel nr. 13) er et ret
Page 69 and 70: dog formode, at amerikaneren Eddie
Page 71: Markeringen af 1og-slaget samt de m
Page 75 and 76: 5.1. Cubansk dansekultur i korte tr
Page 77 and 78: kommunikere med hinanden på. Spør
Page 79 and 80: people started to dance like that t
Page 81 and 82: Den timbainspirerede form for casin
Page 83 and 84: and allowed the female to permit mo
Page 85 and 86: og dans er indbyrdes afhængige; at
Page 87 and 88: indenfor genrer som f.eks. hip hop,
Page 89 and 90: være religiøse (Schwartz 1997) og
Page 91 and 92: 6.1. Musikkens overordnede rolle og
Page 93 and 94: når vestlige musikskribenter skal
Page 95 and 96: You can not speak about women, Cuba
Page 97 and 98: Ifølge Rivero er musik og politik
Page 99 and 100: 7. Konklusion Jeg har i dette speci
Page 101 and 102: og hvor Charanga Habanera ligeledes
Page 103 and 104: Interviewliste Interviews i Havanna
Page 105 and 106: León, Argeliers: Música fókloric
Page 107 and 108: Diskografi Los Van Van: "Los Van Va
Page 109 and 110: conjunto: cubansk orkesterformat fr
Page 111 and 112: maracas. I 1920erne blev stilarten
Page 113 and 114: Hvem kan du godt li' indenfor jazz?
Page 115 and 116: Bilag 3) Eksempel på interviewguid
Page 117 and 118: Bilag 5) Eksempel på klaver-tumbao
show all

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?