11.09.2013 Views

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

1. Indledning<br />

Perioden efter Sovjetunionens sammenbrud i årene 1989-1991 var en vanskelig tid for <strong>Cuba</strong>, som i<br />

løbet af kort tid mistede en stor del af sit marked i udlandet. Hvor man tidligere kunne importere<br />

billigt brændstof fra Østblokken og eksportere sit sukker til fordelagtige priser, stod man nu <strong>på</strong> egen<br />

hånd i en verden baseret <strong>på</strong> den kapitalistiske markedsøkonomi. Landet befandt sig inden længe i en<br />

dyb økonomisk krise, og cubanerne måtte indstille sig <strong>på</strong>, at der var mangel <strong>på</strong> alt fra de mest basale<br />

madvarer til tøj, medicin og benzin. Ikke desto mindre oplevede man i disse år en voldsom<br />

ekspansion indenfor den cubanske populærmusik, nærmere betegnet <strong>dansemusik</strong>ken, som skulle<br />

brede sig langt ud over landets grænser i 1990erne. Anført af grupperne NG La Banda og La<br />

Charanga Habanera etablerede en række <strong>nye</strong> orkestre sig <strong>på</strong> den cubanske scene, som syntes mere<br />

levende end nogensinde før. Stilen var ny og anderledes, både i forhold til den tidligere cubanske<br />

<strong>dansemusik</strong> og i forhold til den traditionelle latinamerikanske salsa fra Puerto Rico, Colombia og<br />

USA. Først og fremmest var den mere aggressiv og intens, rytmisk set - og i forhold til den<br />

traditionelle salsa, langt mere progressiv. Stilen blev kaldt for timba.<br />

<strong>Timba</strong>stilen gav i de første år anledning til en del polemik <strong>på</strong> <strong>Cuba</strong>, dels pga. de direkte og<br />

efter nogens mening lettere vulgære tekster og dels pga. musikkens aggressivitet og den seksuelt<br />

udfordrende dans. Omkring midten af årtiet blev timba imidlertid bredt accepteret, og blev konstant<br />

spillet i radioen, i fjernsynet og <strong>på</strong> de cubanske spillesteder. Alligevel var det først i slutningen af<br />

1990erne i forbindelse med Buena Vista Social Club-projektets verdensomspændende succes, at<br />

musikbranchens opmærksomhed for alvor blev rettet mod <strong>Cuba</strong>. 1<br />

<strong>Timba</strong>betegnelsen er dog endnu ikke blevet udbredt udenfor <strong>Cuba</strong>, hvilket man kan undre sig over.<br />

Stilen har ikke blot været fuldstændig dominerende <strong>på</strong> <strong>1990ernes</strong> cubanske scene, men har også<br />

rystet den internationale salsaverden i sin grundvold, og har fået salsaorkestre fra New York og<br />

Puerto Rico til at ligne kravlegårde, som en spansk anmelder nådeløst har formuleret det (Schaarup<br />

2000). Sidstnævnte vurdering kan måske diskuteres, men for mig at se er der ingen tvivl om, at det<br />

er de cubanske danseorkestre, som har været de mest innovative og mest interessante at lytte til i det<br />

forgangne årti. Af samme grund er det bemærkelsesværdigt, at timbastilen heller ikke er blevet<br />

udforsket i akademiske kredse. Med undtagelse af enkelte bøger, som f.eks. Sue Stewards Salsa.<br />

1 Disse aldrende musikere er også kendt som "los superabuelos" ("superbedstefædrene") <strong>på</strong> <strong>Cuba</strong>.<br />

1

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!