Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

More documents

Recommendations

Info

Timbastilens basfigurer er f.eks. langt mere komplekse end den traditionelle salsamusiks repetitive ostinater (jf. lydeksempel nr. 8 (2:16) og nr. 11 (5:45). De cubanske bassister spiller i dag meget mere frit og bruger flere toner i forhold til tidligere. De udfylder f.eks. gerne deres tumbaos med kontrametiske accenter og små skalaløb, spiller unisont med blæserne i nogle takter eller imiterer batátrommeriffs fra santería-religionen (Silverman 1999). Dog har de stadig en afgørende rytmisk rolle i forhold til orkestret. Ifølge Samuel Formell lytter musikere primært til bassens tumbaoer (S. Formell nr. 17), lige såvel som Tomas Rivero betegner samspillet mellem trommer, klaver og bas som fundamentalt (Rivero nr. 1). En vigtig nyskabelse er den såkaldte bomba- spillestil, som går ud på at spille perkussive nedadgående glissandos på bassens dybeste streng i montunodelens bombasektion. Markeringerne falder typisk på off beat-slagene, men i nogle tilfælde også på 1.slaget, som man ellers normalt ellers undlader at markere (node nr. 8): Denne måde at spille bas på kan dog også forekomme i et omkvæd (jf. lydeksempel nr. 10 (5:24). Ifølge den cubanske bassist Humberto Gómez Vera er det bl.a. den dybe bombo-tromme fra conga, som imiteres (Vera nr. 38). Et andet nyt stiltræk som skal nævnes, er tendensen til at fordoble karakteristiske basriffs med en synthbas på dramatiske højdepunkter i nummeret (jf. lydeksempel nr. 6 (5:26), nr. 7 (1:29) og nr. 8 (4:05). I forhold til salsa adskiller timbastilen sig ved sine hyppige harmoniskift (jf. lydeksempel nr. 12) og sine originale klavermontunoer, som ofte udgør en lille komposition i sig selv (jf. lydeksempel nr. 6, (5:17) og nr. 9, (0:00) eller se bilag 5). Der benyttes typisk udvidede, jazzinspirerede harmonier, som evt. udsmykkes med traditionelle cubanske tres-mønstre eller Bach- inspirerede appegios. De cubanske pianister forholder sig løsere til claven, bruger flere underdelinger og spiller ofte meget rytmisk avanceret. Mens man førhen ofte spillede den samme rytme med begge hænder, er timbastilen kendetegnet ved, at højre og venstre hånd spiller forskellige synkoperede rytmer, hvor venstre hånd typisk udfylder hullerne i højrehåndens figur. Efter sigende var César Pedroso, den tidligere pianist i Los Van Van, en af de første til at bruge modsatrettet bevægelse og uafhængige rytmer mellem venstre og højre hånd, skævt placerede synkoperinger samt rytmiske elementer fra batátrommerne og fra rumba guaguancó. 140 Man må 140 www.timba.com/los van van (10/1 2002). 64
dog formode, at amerikaneren Eddie Palmieris progressive klavermontunoer, som netop bevæger sig udover den underliggende tumbaos rytme og den konventionelle tonalitet, også har haft stor indflydelse på 1990ernes cubanske pianister. Ifølge den amerikanske musiketnolog Peter Manuel er sangstilen ofte en af de mest centrale aspekter ved en given stilart, og samtidig også en af de mindst foranderlige i synkretiske stilarter (Manuel 1990: 20). Hvorvidt dette også gælder den cubanske timbastil, kan diskuteres. Sangstilen har ganske vist en meget central rolle, men uforanderlig i forhold til traditionen kan man ikke ligefrem kalde den. I en hel del timbanumre, især i korene, rappes eller råbes der f.eks. lige så meget, som der synges. Typisk veksler man mellem at synge og rappe indenfor samme strofe (jf. lydeksempel nr. 8 (4:42), og i dag er det ofte rap og ikke sang, som er udgangspunktet for de cubanske sangere, når de skal improvisere mellem korene eller holde en samtale i gang med publikum. Den måde man rapper på i timbastilen, er dog markant anderledes i forhold den nordamerikanske mainstreamrap eller undergrundsrap. Udtrykket er stadig aggressivt og deklamatorisk, men spørgsmålet er, om man overhovedet kan betegne stilen som rap. I de fleste tilfælde er der snarere tale om en form for råben i stemmelejets øverste register end egentlig rap - lidt i stil med 1980ernes Beastie Boys. Denne diskussion er dog problematisk, idet skillelinien mellem sang, råben og rap kan være vanskelig at definere. Timbaorkestrene er som nævnt kendetegnet ved at have mange blæserinstrumenter, som samtidig er meget dominerende p.g.a. deres volumenmæssige kapacitet. En besætning består typisk af tre trompeter og en saxofon, men dette variereres en del. Nogle orkestre bruger f.eks. også tromboner. Ifølge Manolíns tidligere arrangør og pianist Luis Bu er den måde, man arrangerer for blæsere helt anderledes i den nye timbastil. 141 I forhold til den traditionelle salsa er blæserstemmerne hurtigere, mere synkoperede og mere jazzinspirerede (Tilds nr. 36). Inspirationen fra gruppen Irakere er tydelig i denne henseende. En anden tendens er, at blæserne ofte spiller unisont for at give udtrykket mere gennemslagskraft. Følgende nodeeksempel er skrevet for 2. trompet (node nr. 9): 141 www.timba.com/manolín el médico de la salsa/interviews (22/3 2002). 65
Page 1 and 2:
Timba - 1990ernes nye dansemusik p
Page 3 and 4:
8. Interviewliste . . . . . . . . .
Page 5 and 6:
1. Indledning Perioden efter Sovjet
Page 7 and 8:
personers udtalelser og mine egne o
Page 9 and 10:
interviewede, kan nævnes Olavo Al
Page 11 and 12:
På Cuba har ordet dog helt andre b
Page 13 and 14:
forbindelse til ordet timbero, som
Page 15 and 16:
så bliver den lavet fuldstændig a
Page 17 and 18: ytmiske og melodiske ostinater, bes
Page 19 and 20: …jeg mener, at det er den stilart
Page 21 and 22: Udtalelsen er interessant, fordi de
Page 23 and 24: For mig er timba ligesom et navn, d
Page 25 and 26: …La timba er et cubansk ord, en c
Page 27 and 28: ecome very popular within the salsa
Page 29 and 30: defineres som et musikalsk koncept.
Page 31 and 32: Som det fremgår af nodeeksemplerne
Page 33 and 34: Hvad angår formopbygningen, bruger
Page 35 and 36: Alt i alt må man konstatere, at de
Page 37 and 38: stilarter uden et egentligt fast ho
Page 39 and 40: som bekendt er en smeltedigel af ku
Page 41 and 42: social bevidsthed og et vid, der h
Page 43 and 44: Som González er inde på, er Los V
Page 45 and 46: havde et anderledes format…som va
Page 47 and 48: Omkring slutningen af 1970erne ople
Page 49 and 50: Amadeo Roldán. Endelig kan man sø
Page 51 and 52: medlemmer kommer til fra så forske
Page 53 and 54: hvor humoren, tvetydigheden og den
Page 55 and 56: congas-stil. Pianisten og keybordsp
Page 57 and 58: været inspireret af tidens nye ame
Page 59 and 60: at fusionere den cubanske timba med
Page 61 and 62: I det oprindelige Charanga Habanera
Page 63 and 64: koncert. Derefter følger en dramat
Page 65 and 66: songo, og kun lejlighedsvis bruger
Page 67: navn (lydeksempel nr. 13) er et ret
Page 71 and 72: Markeringen af 1og-slaget samt de m
Page 73 and 74: efter at en ny sektion er begyndt i
Page 75 and 76: 5.1. Cubansk dansekultur i korte tr
Page 77 and 78: kommunikere med hinanden på. Spør
Page 79 and 80: people started to dance like that t
Page 81 and 82: Den timbainspirerede form for casin
Page 83 and 84: and allowed the female to permit mo
Page 85 and 86: og dans er indbyrdes afhængige; at
Page 87 and 88: indenfor genrer som f.eks. hip hop,
Page 89 and 90: være religiøse (Schwartz 1997) og
Page 91 and 92: 6.1. Musikkens overordnede rolle og
Page 93 and 94: når vestlige musikskribenter skal
Page 95 and 96: You can not speak about women, Cuba
Page 97 and 98: Ifølge Rivero er musik og politik
Page 99 and 100: 7. Konklusion Jeg har i dette speci
Page 101 and 102: og hvor Charanga Habanera ligeledes
Page 103 and 104: Interviewliste Interviews i Havanna
Page 105 and 106: León, Argeliers: Música fókloric
Page 107 and 108: Diskografi Los Van Van: "Los Van Va
Page 109 and 110: conjunto: cubansk orkesterformat fr
Page 111 and 112: maracas. I 1920erne blev stilarten
Page 113 and 114: Hvem kan du godt li' indenfor jazz?
Page 115 and 116: Bilag 3) Eksempel på interviewguid
Page 117 and 118: Bilag 5) Eksempel på klaver-tumbao
show all

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?