Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba
Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba
Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Timba</strong>stilens basfigurer er f.eks. langt mere komplekse end den traditionelle salsamusiks<br />
repetitive ostinater (jf. lydeksempel nr. 8 (2:16) og nr. 11 (5:45). De cubanske bassister spiller i dag<br />
meget mere frit og bruger flere toner i forhold til tidligere. De udfylder f.eks. gerne deres tumbaos<br />
med kontrametiske accenter og små skalaløb, spiller unisont med blæserne i nogle takter eller<br />
imiterer batátrommeriffs fra santería-religionen (Silverman 1999). Dog har de stadig en afgørende<br />
rytmisk rolle i forhold til orkestret. Ifølge Samuel Formell lytter musikere primært til bassens<br />
tumbaoer (S. Formell nr. 17), lige såvel som Tomas Rivero betegner samspillet mellem trommer,<br />
klaver og bas som fundamentalt (Rivero nr. 1). En vigtig nyskabelse er den såkaldte bomba-<br />
spillestil, som går ud <strong>på</strong> at spille perkussive nedadgående glissandos <strong>på</strong> bassens dybeste streng i<br />
montunodelens bombasektion. Markeringerne falder typisk <strong>på</strong> off beat-slagene, men i nogle tilfælde<br />
også <strong>på</strong> 1.slaget, som man ellers normalt ellers undlader at markere (node nr. 8):<br />
Denne måde at spille bas <strong>på</strong> kan dog også forekomme i et omkvæd (jf. lydeksempel nr. 10 (5:24).<br />
Ifølge den cubanske bassist Humberto Gómez Vera er det bl.a. den dybe bombo-tromme fra conga,<br />
som imiteres (Vera nr. 38). Et andet nyt stiltræk som skal nævnes, er tendensen til at fordoble<br />
karakteristiske basriffs med en synthbas <strong>på</strong> dramatiske højdepunkter i nummeret (jf. lydeksempel<br />
nr. 6 (5:26), nr. 7 (1:29) og nr. 8 (4:05).<br />
I forhold til salsa adskiller timbastilen sig ved sine hyppige harmoniskift (jf. lydeksempel nr.<br />
12) og sine originale klavermontunoer, som ofte udgør en lille komposition i sig selv (jf.<br />
lydeksempel nr. 6, (5:17) og nr. 9, (0:00) eller se bilag 5). Der benyttes typisk udvidede, jazz-<br />
inspirerede harmonier, som evt. udsmykkes med traditionelle cubanske tres-mønstre eller Bach-<br />
inspirerede appegios. De cubanske pianister forholder sig løsere til claven, bruger flere<br />
underdelinger og spiller ofte meget rytmisk avanceret. Mens man førhen ofte spillede den samme<br />
rytme med begge hænder, er timbastilen kendetegnet ved, at højre og venstre hånd spiller<br />
forskellige synkoperede rytmer, hvor venstre hånd typisk udfylder hullerne i højrehåndens figur.<br />
Efter sigende var César Pedroso, den tidligere pianist i Los Van Van, en af de første til at bruge<br />
modsatrettet bevægelse og uafhængige rytmer mellem venstre og højre hånd, skævt placerede<br />
synkoperinger samt rytmiske elementer fra batátrommerne og fra rumba guaguancó. 140 Man må<br />
140 www.timba.com/los van van (10/1 2002).<br />
64