Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

More documents

Recommendations

Info

altså tyde på, at der ikke er tale om en enkel definerbar størrelse. Kan det tænkes at timbanavnet dækker over ligeså mange betydninger, som det er tilfældet med salsabetegnelsen? 15 I dette kapitel vil jeg forsøge at afgrænse nogle af de betydninger, jeg er stødt på, samt diskutere hvilken kategori musikken skal placeres under. Først vil jeg dog kort redegøre for, hvad der karakteriserer timbastilens sound. Timbalyden er først og fremmest karakteriseret ved de mange instrumenter, hvilket er med til at give et ret så kompakt lydbillede, domineret af hektiske blæsere, kraftfuld percussion, iørefaldende klavermontunoer og en fri, undertiden perkussiv basfigur. Måske kunne man sammenligne lyden med et amerikansk funkbigband tilføjet cubansk percussion, hvor klaveret og bassen er specielt fremtrædende, og hvor percussioninstrumenterne ligeledes dominerer. Derudover er vokalen helt central for timbalyden. De fleste orkestre har mellem 2 og 4 sangere, som skiftes til at synge unisont, kor eller solo. Typisk er deres stemmer forskellige, hvilket er med til at skabe kontrast. Sangerne benytter sig ofte af en form for rap, eller en taleagtig, råbende udtryksform om man vil, da udtrykket er anderledes end i den amerikanske hip hop. Endelig er brugen af trommesættet en vigtig faktor, som klart adskiller timbaorkestrene fra de mere traditionelle salsaorkestre, selv om Juan Formell oprindelig introducerede dette instrument i Revés charanga- orkester i slutningen af 1960erne. Enkelte timbaorkestre, f.eks. Charanga Habanera bruger dog timbales i stedet for trommesæt, mens andre bruger begge dele. 2.2.1. En moderne form for son Skal timba i virkeligheden betragtes som en moderne form for son - Cubas mest populære genre, som for nyligt fik et internationalt comeback med de aldrende herrer fra Buena Vista Social Club i spidsen? David Calzado, som er leder af en af 1990ernes mest populære og stilskabende cubanske grupper Charanga Habanera, definerer timba således: Jeg mener ikke, at timbaen er andet end son cubano med universel modernitet. Hvis du lytter til rock fra 1960erne og 1970erne, f.eks. The Beatles, og hvis du lytter til den rock, der spilles nu, 14 Rumba menes at være opstået i den tidligere slavehavn Matanzas, hvor man i dag dyrker en anden form for rumba end den fra Havanna. 15 Se evt. Henrik Nevers' speciale "Salsa - En semantisk analyse af betegnelsen salsa samt en diskussion af dens karakteristika" fra Musikvidenskabeligt Institut, K.U. 1999. 10
så bliver den lavet fuldstændig anderledes…son cubano, salsa cubana og timba cubana, de tre er også en del af livets modernitet (Calzado nr. 16). 16 Ifølge Calzado er timba altså ikke nogen ny stilart, men blot en moderne udgave af son, hvilket er overraskende at høre fra en så central skikkelse i det cubanske timbamiljø. David Calzado er ikke bare insider i dette miljø, men en af de mest fremtrædende musikere og orkesterledere indenfor timbastilen - og på Cuba i det hele taget. Jeg havde snarere forventet, at han ville definere timba som en særskilt stilart, eftersom han selv har været med til at forme den. Den cubanske musikforsker og radioproducer Élzida González gav dog udtryk for en tilsvarende holdning, men formulerede det anderledes: Timba er en stil, som basalt set udviklede sig i 1990erne på Cuba. Den er grundliggende resultatet af en fusion af mange ting med base i den cubanske son. D.v.s. der fandtes et tydeligt fundament af son, hvortil blev føjet andre indflydelser – det kunne være en hvilken som helst af de latinamerikanske danserytmer, men grundlæggende set er det en forstærkning af percussiondelen; d.v.s. en maksimal udnyttelse af den cubanske percussion, som gør den meget eksplosiv; et arbejde med blæserne, som ligeledes er meget kraftfuldt, og som kan sammenlignes med jazz og de stilarter, der er kraftigere end jazz (González nr. 10). 17 González' karakteristik af timba bekræfter på sin vis David Calzados opfattelse af timba som en moderne form for son. Timba er, ifølge hende, en konsekvens af mange stilarter, d.v.s. resultatet af en fortløbende udvikling, som har sit udgangspunkt i son. Når David Calzado kalder timba for en moderne form for son, mener han ligeledes, at timba er en konsekvens af noget - i dette tilfælde af moderniseringen. Man kan sammenligne det med et typisk billede på det moderne: Den overbefolkede storby, hvis sparsomme plads er udnyttet maksimalt. Ligeledes forholder det sig mht. den måde, man typisk ville arrangere et timbanummer: Når vi skriver musik, gør vi den meget fyldig. Vi lader ikke noget sted stå tomt. Den er altid meget kompakt. Det er den udtryksmåde, vi har for timbaen (S. Formell nr. 17). 18 16 Yo pienso la timba no es más que el son cubano con la modernidad universal. Yo pienso que si tú escuchas rock de los anos 60, 70 de los Beatles y escuchas el rock que se hace ahora es completamente diferente… El son cubano, salsa cubana y timba cubana también forman parte de la modernidad de la vida (Calzado nr. 16). 17 Timba es un estilo que se fue desarrollando fundamentalmente en la década de los 90 en Cuba. Es una consecuencia de fusión de muchas cosas dentro de una base cubana de son, fundamentalmente. Había una marcada base de son a lo que se le sumó mucha influencia, que podía ser alguna de música latinoamericana de ritmos bailables latinos, pero fundamentalmente un refuerzo en la parte de la percusión; o sea, explotar al máximo la percusión cubana, haciéndola muy explosiva; un trabajo con los metales también muy fuerte, muy relacionado con el jazz, con las cosas más fuertes del jazz (González nr. 10). 18 Cuando escribimos música, la escribimos muy llena. No dejamos un espacio libre; está siempre todo muy compacto. Ese es el término que nosotros tenemos para la timba. (S. Formell nr. 17). 11
Page 1 and 2: Timba - 1990ernes nye dansemusik p
Page 3 and 4: 8. Interviewliste . . . . . . . . .
Page 5 and 6: 1. Indledning Perioden efter Sovjet
Page 7 and 8: personers udtalelser og mine egne o
Page 9 and 10: interviewede, kan nævnes Olavo Al
Page 11 and 12: På Cuba har ordet dog helt andre b
Page 13: forbindelse til ordet timbero, som
Page 17 and 18: ytmiske og melodiske ostinater, bes
Page 19 and 20: …jeg mener, at det er den stilart
Page 21 and 22: Udtalelsen er interessant, fordi de
Page 23 and 24: For mig er timba ligesom et navn, d
Page 25 and 26: …La timba er et cubansk ord, en c
Page 27 and 28: ecome very popular within the salsa
Page 29 and 30: defineres som et musikalsk koncept.
Page 31 and 32: Som det fremgår af nodeeksemplerne
Page 33 and 34: Hvad angår formopbygningen, bruger
Page 35 and 36: Alt i alt må man konstatere, at de
Page 37 and 38: stilarter uden et egentligt fast ho
Page 39 and 40: som bekendt er en smeltedigel af ku
Page 41 and 42: social bevidsthed og et vid, der h
Page 43 and 44: Som González er inde på, er Los V
Page 45 and 46: havde et anderledes format…som va
Page 47 and 48: Omkring slutningen af 1970erne ople
Page 49 and 50: Amadeo Roldán. Endelig kan man sø
Page 51 and 52: medlemmer kommer til fra så forske
Page 53 and 54: hvor humoren, tvetydigheden og den
Page 55 and 56: congas-stil. Pianisten og keybordsp
Page 57 and 58: været inspireret af tidens nye ame
Page 59 and 60: at fusionere den cubanske timba med
Page 61 and 62: I det oprindelige Charanga Habanera
Page 63 and 64: koncert. Derefter følger en dramat
Page 65 and 66:
songo, og kun lejlighedsvis bruger
Page 67 and 68:
navn (lydeksempel nr. 13) er et ret
Page 69 and 70:
dog formode, at amerikaneren Eddie
Page 71 and 72:
Markeringen af 1og-slaget samt de m
Page 73 and 74:
efter at en ny sektion er begyndt i
Page 75 and 76:
5.1. Cubansk dansekultur i korte tr
Page 77 and 78:
kommunikere med hinanden på. Spør
Page 79 and 80:
people started to dance like that t
Page 81 and 82:
Den timbainspirerede form for casin
Page 83 and 84:
and allowed the female to permit mo
Page 85 and 86:
og dans er indbyrdes afhængige; at
Page 87 and 88:
indenfor genrer som f.eks. hip hop,
Page 89 and 90:
være religiøse (Schwartz 1997) og
Page 91 and 92:
6.1. Musikkens overordnede rolle og
Page 93 and 94:
når vestlige musikskribenter skal
Page 95 and 96:
You can not speak about women, Cuba
Page 97 and 98:
Ifølge Rivero er musik og politik
Page 99 and 100:
7. Konklusion Jeg har i dette speci
Page 101 and 102:
og hvor Charanga Habanera ligeledes
Page 103 and 104:
Interviewliste Interviews i Havanna
Page 105 and 106:
León, Argeliers: Música fókloric
Page 107 and 108:
Diskografi Los Van Van: "Los Van Va
Page 109 and 110:
conjunto: cubansk orkesterformat fr
Page 111 and 112:
maracas. I 1920erne blev stilarten
Page 113 and 114:
Hvem kan du godt li' indenfor jazz?
Page 115 and 116:
Bilag 3) Eksempel på interviewguid
Page 117 and 118:
Bilag 5) Eksempel på klaver-tumbao
show all

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?