Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

More documents

Recommendations

Info

Jeg vil i det følgende forsøge at give en kort beskrivelse af casinodansen samt rueda de casino, baseret på mine egne erfaringer som aktiv danser og salsa-aficionado. Casino består først og fremmest af en række dansekombinationer (eller drejninger) kaldet vueltas, som findes i hundredvis af navngivne og ikke-navngivne variationer. 155 Som det gælder i de fleste former for pardans, er det manden, som fører. Før han indleder en vuelta, giver han kvinden et lille tegn; et træk i armen eller en opadvendt håndflade, for at indikere hvad han vil have hende til at gøre. Udgangspositionen for de fleste vueltas er grundfiguren paseo cubano, hvor man går frem og tilbage mod hinanden, mens man holder fast i hinanden med den ene hånd. Man træder et skridt tilbage, skifter vægten over på det andet ben, og træder så et skridt frem, samtidig med at man giver et lille skub fra sig mod partnerens håndflade. Jeg vil ikke gå yderligere i detaljer her udover blot at bemærke, at det er denne grundfigur, som klarest adskiller casino fra de øvrige latinamerikanske og nordamerikanske måder at danse salsa på, hvor kvinden som regel holdes i et tæt greb fra starten. Grundtrinene i casino stammer fra son, men adskiller sig ved, at man enten danser på 1-slaget eller på 3-slaget, i stedet for på 2-slaget (off beatet). Rollerne er som nævnt forskellige for de to køn. Mandens rolle er at føre kvinden blidt, men bestemt rundt i de mange forskellige variationer, overraske hende, udfordre hende og ikke mindst lytte til musikken. Kvindens rolle er at lade sig føre og en gang imellem, når manden giver slip på hende, vise sig frem og danse mere selvstændigt. Der kan f.eks. være passager i musikken; et percussion-mellemspil, en overgang i musikken eller et break, hvor det er oplagt at danse selvstændigt overfor hinanden. Her kan begge partnere i højere grad folde sig ud og udfordre hinanden. 156 Élzida González påpeger dog, at casinodansen ikke indbyder til for mange eksperimenter: I salsaen kan du ikke tillade dig den luksus, ikke at ville danse med nogen, for det er det, den er skabt til. Lige fra begyndelsen, synes jeg det har været en stil – en måde at danse son på, hvor tempoet er mere roligt. Her er ikke raffinerede synkoper, som du støder på dem i timbaen, og som kan forvirre dig når du danser…Salsaen er nemlig meget stabil (González nr. 10). 157 155 F.eks. setenta, vasilala, prima, prima con la hermana og el candado, som er nogle af de mest kendte vuelta'er. 156 Det kunne i denne forbindelse være interessant at diskutere, hvorfor nogle passager i musikken indbyder til selvstændig dans, mens andre passager ikke gør det. 157 No te puedes dar el lujo con la salsa de que alguien no te baile, porque está hecha para eso. Desde que se inició, que también es un estilo, pienso, una manera de hacer son, donde la marcha es más tranquila. Ahí no hay lujos de las síncopas que te vas a encontrar en la timba, que te pueden confundir al bailar…La salsa es muy estable…(González nr. 10). 76
Den timbainspirerede form for casino er betydelig friere og mere skødesløs. Det handler mere om lir end om at lave komplicerede kombinationer. Stilen holder sig stort set inden for rammerne af casinodansens univers, men inkorporerer derudover elementer fra 1990ernes despelotestil. Rueda de casino 158 er en fællesdans der, som navnet antyder (rueda betyder cirkel på spansk), foregår i en cirkel, hvor danseparrene synkront udfører en given casinovariation (vuelta). Disse råbes eller markeres af den såkaldte "sanger", som bestemmer vuelta'er, tempo og hvornår der skiftes dansepartner. Rueda de casino bliver som regel danset til livlig, up-tempo sonbaseret dansemusik eller salsa, 159 og kan danses af helt ned til to dansepar, selv om flere er at foretrække. Op igennem 1990erne spredte dette cubanske dansefænomen sig til resten af verden, mens det efter sigende gik lidt af mode igen på Cuba. 5.2.2. Despelote I forbindelse med timbastilens fremkomst i 1990erne opstod en ny og anderledes danseform, som adskilte sig væsentligt fra tidligere cubanske danseformer. Dansen, som i høj grad afspejlede musikkens rytmiske intensitet og aggressivitet, blev kaldt for despelote, et ord der kommer af verbet despelotarse, som på spansk betyder: at smide kludene og i overført betydning: "at skeje ud". Udtrykket blev brugt til at beskrive denne nye måde at danse på, hvor det netop handler om at slå sig løs og danse seksuelt udfordrende (Silverman 1999). Despelote minder ikke om de traditionelle cubanske pardanse, men er i udpræget grad en blandingsform, som tager udgangspunkt i cubanske såvel som ikke-cubanske danseformer. Ifølge den cubanske danselærer Reinaldo Mirabal blander man trin og bevægelser fra de mange forskellige cubanske dansetraditioner 160 med hip-hop, funk og techno (Mirabal nr. 28), men mulighederne er principielt uanede. I modsætning til musikstilen timba er despelote udvælgende og udpræget postmoderne i sin karakter. F.eks. bruger man ofte de mest enkle trin og bevægelser fra forskellige danseformer - dvs. elementer i deres oprindelige form, hvilket er typisk for den postmodernistiske kunst. Men hvordan hænger det sammen, kunne man spørge. Hvordan kan dansen betegnes som en postmoderne udtryksform, hvis musikken ikke er det? I kapitel 2.2.3. berørte jeg ganske overfladisk 158 Rueda de casino er også blevet kaldt casino de la rueda (Daniel 1999: 97). 159 Erfaring har vist mig, at den såkaldte charanga-lyd, som bl.a. Los Van Van dyrker, stilmæssigt og tempomæssigt er specielt velegnet til rueda de casino. 77
Page 1 and 2:
Timba - 1990ernes nye dansemusik p
Page 3 and 4:
8. Interviewliste . . . . . . . . .
Page 5 and 6:
1. Indledning Perioden efter Sovjet
Page 7 and 8:
personers udtalelser og mine egne o
Page 9 and 10:
interviewede, kan nævnes Olavo Al
Page 11 and 12:
På Cuba har ordet dog helt andre b
Page 13 and 14:
forbindelse til ordet timbero, som
Page 15 and 16:
så bliver den lavet fuldstændig a
Page 17 and 18:
ytmiske og melodiske ostinater, bes
Page 19 and 20:
…jeg mener, at det er den stilart
Page 21 and 22:
Udtalelsen er interessant, fordi de
Page 23 and 24:
For mig er timba ligesom et navn, d
Page 25 and 26:
…La timba er et cubansk ord, en c
Page 27 and 28:
ecome very popular within the salsa
Page 29 and 30: defineres som et musikalsk koncept.
Page 31 and 32: Som det fremgår af nodeeksemplerne
Page 33 and 34: Hvad angår formopbygningen, bruger
Page 35 and 36: Alt i alt må man konstatere, at de
Page 37 and 38: stilarter uden et egentligt fast ho
Page 39 and 40: som bekendt er en smeltedigel af ku
Page 41 and 42: social bevidsthed og et vid, der h
Page 43 and 44: Som González er inde på, er Los V
Page 45 and 46: havde et anderledes format…som va
Page 47 and 48: Omkring slutningen af 1970erne ople
Page 49 and 50: Amadeo Roldán. Endelig kan man sø
Page 51 and 52: medlemmer kommer til fra så forske
Page 53 and 54: hvor humoren, tvetydigheden og den
Page 55 and 56: congas-stil. Pianisten og keybordsp
Page 57 and 58: været inspireret af tidens nye ame
Page 59 and 60: at fusionere den cubanske timba med
Page 61 and 62: I det oprindelige Charanga Habanera
Page 63 and 64: koncert. Derefter følger en dramat
Page 65 and 66: songo, og kun lejlighedsvis bruger
Page 67 and 68: navn (lydeksempel nr. 13) er et ret
Page 69 and 70: dog formode, at amerikaneren Eddie
Page 71 and 72: Markeringen af 1og-slaget samt de m
Page 73 and 74: efter at en ny sektion er begyndt i
Page 75 and 76: 5.1. Cubansk dansekultur i korte tr
Page 77 and 78: kommunikere med hinanden på. Spør
Page 79: people started to dance like that t
Page 83 and 84: and allowed the female to permit mo
Page 85 and 86: og dans er indbyrdes afhængige; at
Page 87 and 88: indenfor genrer som f.eks. hip hop,
Page 89 and 90: være religiøse (Schwartz 1997) og
Page 91 and 92: 6.1. Musikkens overordnede rolle og
Page 93 and 94: når vestlige musikskribenter skal
Page 95 and 96: You can not speak about women, Cuba
Page 97 and 98: Ifølge Rivero er musik og politik
Page 99 and 100: 7. Konklusion Jeg har i dette speci
Page 101 and 102: og hvor Charanga Habanera ligeledes
Page 103 and 104: Interviewliste Interviews i Havanna
Page 105 and 106: León, Argeliers: Música fókloric
Page 107 and 108: Diskografi Los Van Van: "Los Van Va
Page 109 and 110: conjunto: cubansk orkesterformat fr
Page 111 and 112: maracas. I 1920erne blev stilarten
Page 113 and 114: Hvem kan du godt li' indenfor jazz?
Page 115 and 116: Bilag 3) Eksempel på interviewguid
Page 117 and 118: Bilag 5) Eksempel på klaver-tumbao
show all

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?