Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

More documents

Recommendations

Info

intern uro og store samfundsmæssige forandringer, hvilket til dels kan forklare musikernes selvpromoverende og højtråbende stil. Musikken hjalp så at sige cubanerne med at finde sig selv, idet den udtrykte, hvad det vil sige at være cubaner i 1990erne. Timbastilen har desuden været med til at forene cubanerne, hvilket har været ønskværdigt set fra regeringens synspunkt. Cubas forsvarspolitik er baseret på en folkehær, og at folk har adgang til opmagasinerede våben, hvorfor man er dybt afhængige af befolkningens loyalitet. Af samme grund støtter regeringen aktivt musiklivet, fordi det er et vigtigt symbol på nationalfølelsen og et særdeles effektivt redskab til at bevare denne loyalitet. Som journalisten Charlotte Sejer skriver: "Kultur er en beviseligt effektiv løftestang for regeringens politik og landets økonomi" (Sejer 2001). 178 Men gælder dette også for timbaorkestrenes vedkommende? De har trods alt været kontroversielle på mange områder, lige såvel som koncerterne i Havannas fattige kvarterer har været besværlige for de cubanske myndigheder, fordi folk ved sådanne lejligheder drikker mere end normalt, ryger hash og måske kommer op at slås med hinanden (Armand nr. 35). Det ville jeg umiddelbart mene. Meget tyder på, at orkestrene, hvis eksistensgrundlag bl.a. bygger på, i hvor høj grad de er i stand til at samle folk omkring deres musik, netop har været nyttige for regeringen i 1990erne, da man har haft brug for at bevare de stærke loyalitetsbånd mellem cubanerne. Timbamusikernes rebelske image har ganske vist formået at sløre dette aspekt, men ligesom det gælder alle ekspressive former for kunst på Cuba, er også dansemusikken blevet brugt til at støtte den socialistiske ideologi, regeringens politik og til at mobilisere befolkningen mod USA. På samme måde som musikken har været brugt som et politisk redskab indadtil, som et middel til at forene cubanerne, har den efter min opfattelse også haft til formål at promovere landet udadtil. Tomas Rivero, som har turneret gennem mange år i udlandet, udtaler f.eks.: For the Cuban music and also for the Cuban culture it's very difficult to say…this is political, this is not political, because when you are Cuban and live in Cuba, everything you do is political…And for us, as musicians, as artists, Cuban artists: When we play outside, we play our music, but we play also Cuba…We represent Cuba…For the young people after the Revolution in 1959 - we represent the revolution! (Rivero nr. 1). 178 Cuba har som nævnt et veletableret uddannelsessystem og mere end 500 statslønnede professionelle grupper, som turnerer landets mange provinser og udlandet. 92
Ifølge Rivero er musik og politik tæt forbundne størrelser på Cuba, hvad enten musikerne ønsker det eller ej. Hvorvidt dette specielt gør sig gældende for den unge generation, kan måske diskuteres, men det er klart, at de i højere grad end f.eks. de aldrende musikere fra orkestret Buena Vista Social Club repræsenterer Fidel Castros revolution. De unge timbamusikere er så at sige et produkt af statens massive satsning på uddannelse og kultur, hvilket formentlig er en væsentlig grund til, at de store udenlandske pladeselskaber har tøvet med at skrive kontrakt med dem. Juan Formell mener ligefrem, at Buena Vista Social Clubs varme modtagelse i udlandet er udtryk for en forherligelse af tiden før den cubanske revolution, som bl.a. har haft til formål at aflede opmærksomheden fra de fremstormende unge timbaorkestre (Cantor, 1998). Det lader dog til, at billedet er ved at vende. I slutningen af 1990erne havde de fleste store orkestre skrevet kontrakt med en række mindre europæiske selskaber samt enkelte amerikanske selskaber. Rivero ser dette som en vigtig ændring, fordi at det vil ændre folks utidssvarende opfattelse af den cubanske populærmusik, der har udviklet sig meget siden revolutionen i 1959 (Rivero nr. 1). Ligesom det gælder mange af hans kollegaer, er han dog frustreret over, at de cubanske musikere endnu ikke har fået den anerkendelse, de fortjener. Los Van Van vandt ganske vist en Grammy i 2000, men fik slet ikke den samme opmærksomhed, som da latin pop-stjernen Ricky Martin vandt trofæet året forinden. Ikke desto mindre har timbastilen efter min opfattelse været med til at give Cuba et positivt image som et land, hvor kulturen lever i bedste velgående, og hvor udviklingen ikke har stået stille. Det er et billede, som står mere eller mindre i kontrast til det image, som Wim Wenders' Buena Vista Social Club-film har været med til at promovere: At Cuba er et land, der befinder sig i en svunden tidsepoke - en opfattelse der naturligvis bekræftes af Havannas falmede koloniale bygninger, den traditionelle musik og gadebilledet, som er domineret af amerikanske dollargrin fra 1940erne og 1950erne. Både den nye og den gamle cubanske populærmusik har således været med til at forme Cubas nationale image i udlandet, selv om det først og fremmest er timbastilen, som har udgjort en metafor for cubanernes selvopfattelse ude i verden. Afslutningsvis kan man konstatere, at de radikale samfundsforandringer på Cuba i 1990erne gav mulighed for forhandling af nye normer og værdier, og at dansemusikken var en del af denne forandringsproces. Timbastilen afspejlede ikke blot de nye tider, men var også med til at forhandle den nye sociale virkelighed på Cuba. Det kan diskuteres, om dansemusikken overvejende blev brugt som en form for eskapisme og som en måde at afreagere på, eller om den i lige så høj grad var et 93
Page 1 and 2:
Timba - 1990ernes nye dansemusik p
Page 3 and 4:
8. Interviewliste . . . . . . . . .
Page 5 and 6:
1. Indledning Perioden efter Sovjet
Page 7 and 8:
personers udtalelser og mine egne o
Page 9 and 10:
interviewede, kan nævnes Olavo Al
Page 11 and 12:
På Cuba har ordet dog helt andre b
Page 13 and 14:
forbindelse til ordet timbero, som
Page 15 and 16:
så bliver den lavet fuldstændig a
Page 17 and 18:
ytmiske og melodiske ostinater, bes
Page 19 and 20:
…jeg mener, at det er den stilart
Page 21 and 22:
Udtalelsen er interessant, fordi de
Page 23 and 24:
For mig er timba ligesom et navn, d
Page 25 and 26:
…La timba er et cubansk ord, en c
Page 27 and 28:
ecome very popular within the salsa
Page 29 and 30:
defineres som et musikalsk koncept.
Page 31 and 32:
Som det fremgår af nodeeksemplerne
Page 33 and 34:
Hvad angår formopbygningen, bruger
Page 35 and 36:
Alt i alt må man konstatere, at de
Page 37 and 38:
stilarter uden et egentligt fast ho
Page 39 and 40:
som bekendt er en smeltedigel af ku
Page 41 and 42:
social bevidsthed og et vid, der h
Page 43 and 44:
Som González er inde på, er Los V
Page 45 and 46: havde et anderledes format…som va
Page 47 and 48: Omkring slutningen af 1970erne ople
Page 49 and 50: Amadeo Roldán. Endelig kan man sø
Page 51 and 52: medlemmer kommer til fra så forske
Page 53 and 54: hvor humoren, tvetydigheden og den
Page 55 and 56: congas-stil. Pianisten og keybordsp
Page 57 and 58: været inspireret af tidens nye ame
Page 59 and 60: at fusionere den cubanske timba med
Page 61 and 62: I det oprindelige Charanga Habanera
Page 63 and 64: koncert. Derefter følger en dramat
Page 65 and 66: songo, og kun lejlighedsvis bruger
Page 67 and 68: navn (lydeksempel nr. 13) er et ret
Page 69 and 70: dog formode, at amerikaneren Eddie
Page 71 and 72: Markeringen af 1og-slaget samt de m
Page 73 and 74: efter at en ny sektion er begyndt i
Page 75 and 76: 5.1. Cubansk dansekultur i korte tr
Page 77 and 78: kommunikere med hinanden på. Spør
Page 79 and 80: people started to dance like that t
Page 81 and 82: Den timbainspirerede form for casin
Page 83 and 84: and allowed the female to permit mo
Page 85 and 86: og dans er indbyrdes afhængige; at
Page 87 and 88: indenfor genrer som f.eks. hip hop,
Page 89 and 90: være religiøse (Schwartz 1997) og
Page 91 and 92: 6.1. Musikkens overordnede rolle og
Page 93 and 94: når vestlige musikskribenter skal
Page 95: You can not speak about women, Cuba
Page 99 and 100: 7. Konklusion Jeg har i dette speci
Page 101 and 102: og hvor Charanga Habanera ligeledes
Page 103 and 104: Interviewliste Interviews i Havanna
Page 105 and 106: León, Argeliers: Música fókloric
Page 107 and 108: Diskografi Los Van Van: "Los Van Va
Page 109 and 110: conjunto: cubansk orkesterformat fr
Page 111 and 112: maracas. I 1920erne blev stilarten
Page 113 and 114: Hvem kan du godt li' indenfor jazz?
Page 115 and 116: Bilag 3) Eksempel på interviewguid
Page 117 and 118: Bilag 5) Eksempel på klaver-tumbao
show all

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?