Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

More documents

Recommendations

Info

Som trommeslageren Jannik "Vikingo" Hartig påpeger, er timba en musikstil, som kalder meget på perkussionisterne, fordi den inspirerer dem til at improvisere meget (Hartig nr. 38). Percussiongruppen, som almindeligvis består af congas, bongotrommer (og koklokke), guiro og trommesæt, veksler typisk mellem at forstærke, svare eller kontrastere de øvrige musikeres indsatser, f.eks. blæsernes indskudte riffs eller sangerens improvisationer. I modsætning til tidligere hvor man ikke indøvede nær så mange breaks, skal de ofte forholde sig til et ligeså komplekst arrangement, som blæserne skal. 142 Den danske perkussionist og musikunderviser Birger Sulsbrück nævner i sin bog Congas - Tumbadoras (Sulsbrück 1999: 102) en congasfigur kaldet timba som én blandt mange af de synkoperede tumbaos, som er blevet udbredt i 1990erne. Figuren, som også går under betegnelsen songo, er kendetegnet ved slap-slaget på 3og og det åbne slag på 4og (node nr. 10): I 1990erne begyndte man som nævnt generelt at bruge trommesæt i stedet for timbales (eller begge dele), men grundlæggende set er der ikke tale om en ny måde at spille på i forhold til salsa, idet grundfigurerne stort set er de samme. Trommeslageren spiller stadig cáscara i versstykket, eller når der er solo, men aldrig i montunodelen hvor han sammen med bongospilleren helt traditionelt spiller på koklokken, der imidlertid varieres mere, end det er tilfældet i salsa. Cáscararytmen varieres ligeledes i højere grad end tidligere, f.eks. ved at venstre hånd tilføjer 16.dels-markeringer, mens højre hånd spiller straight 143 (Hartig nr. 37). Et markant stiltræk, som adskiller timbalyden fra den konventionelle salsa, er dog den udtalte brug af trommesættets stortromme, hvilket formentlig er en konsekvens af, at bassen har fået en mere dominerende rolle i forhold til tidligere. En typisk stortrommefigur i monunodelen (spillet sammen med sonclave og montunofigur på klokke) kunne eksempelvis være (node nr. 11): 142 www.timba.com/the bloques of charanga habanera (2/4 2002). 66
Markeringen af 1og-slaget samt de markerede downbeat-slag giver figuren en tung rytmisk fornemmelse. Det interessante ved denne figur er imidlertid tendensen til at markere alle fire downbeat-slag, hvilket er en rytmisk fornemmelse, som har mere til fælles med disko end med salsa. Hvad angår timbastilens formmæssige aspekter, er der som nævnt mange ligheder i forhold til den latinamerikanske salsa, men også en række markante forskelle. Numrene er typisk længere og er ofte anderledes opbygget. Efterhånden er det blevet almindeligt at starte et nummer ved at give en forsmag på omkvædet, d.v.s. et kort omkvæd, hvorved man hurtigt får etableret en direkte kontakt med publikum (jf. lydeksempel 7 og 11). Herefter følger almindeligvis en mere rolig midterdel (vers), som igen afbrydes af et break eller en eller anden form for overgang til montunodelen, hvor der helt traditionelt bygges op til en ekstaselignende kulmination i slutningen af nummeret. Timba er desuden kendetegnet ved at omkvædet gentages mange gange, varieres eller leder hen i nye omkvæd, hvis tekster som regel er korte, fordi de er beregnet til at blive gentaget af publikum (Reyes nr. 2). En vigtig nyskabelse er den såkaldte bombasektion, som kan beskrives som et breakdown 144 midt i nummeret, typisk i montunodelen eller midt i mambostykket, hvor den instrumentale tekstur ændrer sig radikalt. Formdelen, der ofte ikke varer mere end 8 takter, idet den udgør et klimaks i nummeret, kunne typisk se således ud: Ved 3. eller 4. mambostykke udgår bassen i nogle få takter for derefter at komme ind og spille nedadgående perkussive glissandos (med cue fra timbales). Klaveret træder samtidig i fokus, f.eks. ved at gå en oktav op på tangenterne, mens koklokken, som indtil da har markeret 4/4 i mambostykket, i stedet spiller de to første slag af clavens 3-side i hver anden takt, evt. med en optakt bestående af to 16.dels-markeringer på 4og på toppen af klokken (node nr. 12): I nogle bombastykker spiller klaveret helt alene i nogle få takter. Formdelen kunne således betragtes som en videreudvikling af den korte klaversektion før montunodelen, hvor klaveret indleder et nyt 143 Stabilt, ensartet 67
Page 1 and 2:
Timba - 1990ernes nye dansemusik p
Page 3 and 4:
8. Interviewliste . . . . . . . . .
Page 5 and 6:
1. Indledning Perioden efter Sovjet
Page 7 and 8:
personers udtalelser og mine egne o
Page 9 and 10:
interviewede, kan nævnes Olavo Al
Page 11 and 12:
På Cuba har ordet dog helt andre b
Page 13 and 14:
forbindelse til ordet timbero, som
Page 15 and 16:
så bliver den lavet fuldstændig a
Page 17 and 18:
ytmiske og melodiske ostinater, bes
Page 19 and 20: …jeg mener, at det er den stilart
Page 21 and 22: Udtalelsen er interessant, fordi de
Page 23 and 24: For mig er timba ligesom et navn, d
Page 25 and 26: …La timba er et cubansk ord, en c
Page 27 and 28: ecome very popular within the salsa
Page 29 and 30: defineres som et musikalsk koncept.
Page 31 and 32: Som det fremgår af nodeeksemplerne
Page 33 and 34: Hvad angår formopbygningen, bruger
Page 35 and 36: Alt i alt må man konstatere, at de
Page 37 and 38: stilarter uden et egentligt fast ho
Page 39 and 40: som bekendt er en smeltedigel af ku
Page 41 and 42: social bevidsthed og et vid, der h
Page 43 and 44: Som González er inde på, er Los V
Page 45 and 46: havde et anderledes format…som va
Page 47 and 48: Omkring slutningen af 1970erne ople
Page 49 and 50: Amadeo Roldán. Endelig kan man sø
Page 51 and 52: medlemmer kommer til fra så forske
Page 53 and 54: hvor humoren, tvetydigheden og den
Page 55 and 56: congas-stil. Pianisten og keybordsp
Page 57 and 58: været inspireret af tidens nye ame
Page 59 and 60: at fusionere den cubanske timba med
Page 61 and 62: I det oprindelige Charanga Habanera
Page 63 and 64: koncert. Derefter følger en dramat
Page 65 and 66: songo, og kun lejlighedsvis bruger
Page 67 and 68: navn (lydeksempel nr. 13) er et ret
Page 69: dog formode, at amerikaneren Eddie
Page 73 and 74: efter at en ny sektion er begyndt i
Page 75 and 76: 5.1. Cubansk dansekultur i korte tr
Page 77 and 78: kommunikere med hinanden på. Spør
Page 79 and 80: people started to dance like that t
Page 81 and 82: Den timbainspirerede form for casin
Page 83 and 84: and allowed the female to permit mo
Page 85 and 86: og dans er indbyrdes afhængige; at
Page 87 and 88: indenfor genrer som f.eks. hip hop,
Page 89 and 90: være religiøse (Schwartz 1997) og
Page 91 and 92: 6.1. Musikkens overordnede rolle og
Page 93 and 94: når vestlige musikskribenter skal
Page 95 and 96: You can not speak about women, Cuba
Page 97 and 98: Ifølge Rivero er musik og politik
Page 99 and 100: 7. Konklusion Jeg har i dette speci
Page 101 and 102: og hvor Charanga Habanera ligeledes
Page 103 and 104: Interviewliste Interviews i Havanna
Page 105 and 106: León, Argeliers: Música fókloric
Page 107 and 108: Diskografi Los Van Van: "Los Van Va
Page 109 and 110: conjunto: cubansk orkesterformat fr
Page 111 and 112: maracas. I 1920erne blev stilarten
Page 113 and 114: Hvem kan du godt li' indenfor jazz?
Page 115 and 116: Bilag 3) Eksempel på interviewguid
Page 117 and 118: Bilag 5) Eksempel på klaver-tumbao
show all

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?