Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

More documents

Recommendations

Info

også studeret på de nationale musikkonservatorier i sin tid, hvilket altså til dels bekræfter Bellos' og González' forklaring. I det hele taget er der meget der tyder på, at 1990ernes musikalske opblomstring indenfor den cubanske dansemusik i høj grad skyldes, at den cubanske stat siden revolutionen i 1959 har uddannet et hav af dygtige musikere, som tilmed har været statslønnede. De har dermed - i langt større grad end deres latinamerikanske eller nordamerikanske kollegaer - haft mulighed for at koncentrere sig om musikken, selv om man kan diskutere om økonomisk tryghed skulle være særligt befordrende for den musikalske kreativitet. F.eks. er det paradoksalt, at denne opblomstring netop skete i årene umiddelbart efter Sovjetunionens sammenbrud, hvor Cubas økonomi var lige ved at falde fra hinanden. Lige pludselig rakte selv en musikers forholdsvis gode løn ikke langt. En anden væsentlig faktor som kunne tænkes at have haft betydning for timbastilens opståen, har at gøre med det faktum, at der på Cuba er tradition for, at orkestrene fortsætter under det samme navn, samme instrumentale besætning og med nogenlunde samme musikalske koncept i årevis, mens medlemmerne løbende bliver skiftet ud. Nye danseorkestre er dermed tvunget til at tænke i nye baner og være originale, hvis de skal have nogen eksistensberettigelse. Jeg vil ikke gå mere i dybden med denne diskussion her, udover blot at bemærke, at det øjensynligt er en kombination af mange faktorer, som har skabt basis for timbastilens fremkomst på Cuba på netop dette tidspunkt. 4.2. NG La Banda Et af formålene med kapitel 3 var at påvise, at timbastilen ikke opstod fra den ene dag til den anden, men at den var et resultat af især 1970ernes og 1980ernes musikalske eksperimenteren indenfor den cubanske dansemusik. Ikke desto mindre var det orkestret NG La Banda [ene-ge-la banda], 90 som så at sige definerede timbastilen, og som satte skub i udviklingen på den cubanske scene i 1990erne. Juan Formell har f.eks. udtalt, at El Tosco (NG La Bandas director) assimilerede det, han havde lært i Los Van Van og Irakere, og derved skabte en struktur, som de yngre musikere bearbejdede (Castaneda 1998). Som tidligere nævnt går NG La Bandas historie helt tilbage til midten af 1980erne, hvor El Tosco danner projektet Nuevá Generación. I 1988 skifter ensemblet navn til NG La Banda, da nye 90 G´et skal udtales omtrent ligesom det harkende i "ach" på tysk. Kan også skrives N.G. La Banda eller blot N.G., som dansepublikummet kalder dem (Fernández 2000: 12). 46
medlemmer kommer til fra så forskellige orkestre som Ritmo Oriental, Orquesta Revé, Pacho Alonzo y Su Kini-Kini, Irakere samt Tropicanas cabaretorkester. 91 Der er med andre ord tale om en række progressive unge musikere med vidt forskellig baggrund, hvilket formentlig er en del af forklaringen på NG La Bandas innovative tilgang til musikken. Orkesteret sætter sig fra starten det mål at søge fremtidens cubanske musik. Som El Tosco senere har formuleret det; var et af formålene med NG La Banda "at give populærmusikken den samme kunstneriske og æstetiske værdi, som vi giver andre store musikformer". 92 Samtidig fører de sig frem med sloganet "La Banda que Manda!" ("Bandet Som Styrer!"), hvilket giver associationer til de amerikanske gangster- rappere, som fik deres kommercielle gennembrud i USA på omkring samme tidspunkt. Selv om NG La Banda reelt debuterer med albummet "No Te Compliques" i 1988, 93 som bl.a. demonstrerer deres evne til at begå sig indenfor mange stilarter, er det med albummet "En La Calle" fra 1989, at man kan tale om starten på en ny periode indenfor den cubanske populære dansemusik. Dette bekræftes af bl.a. den cubanske trombonist Carloz Pérez, der kalder albummet en milepæl, og udtaler, at det var på det tidspunkt, at der virkelig kom energi i musikken (Pérez nr. 26). Kevin Moore fra timba.com mener ligeledes, at albummet skabte grobund for en helt ny stil, og kalder det bl.a. for "det første timba-album". 94 Der er dog en vis uenighed at spore, hvad dette angår. Den cubanske musikforsker Olavo Alén Rodríguez vurderer f.eks., at det først var i 1993 i forbindelse med gruppens turne til Japan, at der for alvor skete en ændring i den cubanske salsa-musik (som interessant nok er det ord, han bruger til at betegne tidens cubanske dansemusik). Han fortæller: When José Luis Cortés organised the tour he tried to do something totally different - and that was a very heavy salsa…He made it by using very strong polyrhythmics in the brass instruments and very virtuoso passages and by using very strong montunos in the piano. And they released a record after this tour with the repertoire of the tour that was called "Échale limón". 95 And after "Échale limón" all the Cuban musicians began to imitate that type of doing music (Rodríguez nr. 6). 91 Tropicana er vel nok Cubas mest berømte natklub, hvis orkester i 1980erne bl.a. inkluderede de to senere orkesterledere Giraldo Piloto og Jesús Alemañy. 92 www.timba.com/ng la banda (10/3 2000). 93 Albummet er indtil videre kun udkommet på vinyl. Tre af numrene findes dog på den amerikansk-producerede udgave af "En La Calle" fra 1992. 94 www.timba.com/ng la banda/the early period (10/3 2002). 95 Jeg formoder at Olavo her henviser til den japanske udgave af "Échale limón", som udkom i november 1992, og som adskilte sig markant fra den cubanske udgave. Échale limón (kom en citron i den!) er i øvrigt cubansk slang for når noget går galt. 47
Page 1 and 2: Timba - 1990ernes nye dansemusik p
Page 3 and 4: 8. Interviewliste . . . . . . . . .
Page 5 and 6: 1. Indledning Perioden efter Sovjet
Page 7 and 8: personers udtalelser og mine egne o
Page 9 and 10: interviewede, kan nævnes Olavo Al
Page 11 and 12: På Cuba har ordet dog helt andre b
Page 13 and 14: forbindelse til ordet timbero, som
Page 15 and 16: så bliver den lavet fuldstændig a
Page 17 and 18: ytmiske og melodiske ostinater, bes
Page 19 and 20: …jeg mener, at det er den stilart
Page 21 and 22: Udtalelsen er interessant, fordi de
Page 23 and 24: For mig er timba ligesom et navn, d
Page 25 and 26: …La timba er et cubansk ord, en c
Page 27 and 28: ecome very popular within the salsa
Page 29 and 30: defineres som et musikalsk koncept.
Page 31 and 32: Som det fremgår af nodeeksemplerne
Page 33 and 34: Hvad angår formopbygningen, bruger
Page 35 and 36: Alt i alt må man konstatere, at de
Page 37 and 38: stilarter uden et egentligt fast ho
Page 39 and 40: som bekendt er en smeltedigel af ku
Page 41 and 42: social bevidsthed og et vid, der h
Page 43 and 44: Som González er inde på, er Los V
Page 45 and 46: havde et anderledes format…som va
Page 47 and 48: Omkring slutningen af 1970erne ople
Page 49: Amadeo Roldán. Endelig kan man sø
Page 53 and 54: hvor humoren, tvetydigheden og den
Page 55 and 56: congas-stil. Pianisten og keybordsp
Page 57 and 58: været inspireret af tidens nye ame
Page 59 and 60: at fusionere den cubanske timba med
Page 61 and 62: I det oprindelige Charanga Habanera
Page 63 and 64: koncert. Derefter følger en dramat
Page 65 and 66: songo, og kun lejlighedsvis bruger
Page 67 and 68: navn (lydeksempel nr. 13) er et ret
Page 69 and 70: dog formode, at amerikaneren Eddie
Page 71 and 72: Markeringen af 1og-slaget samt de m
Page 73 and 74: efter at en ny sektion er begyndt i
Page 75 and 76: 5.1. Cubansk dansekultur i korte tr
Page 77 and 78: kommunikere med hinanden på. Spør
Page 79 and 80: people started to dance like that t
Page 81 and 82: Den timbainspirerede form for casin
Page 83 and 84: and allowed the female to permit mo
Page 85 and 86: og dans er indbyrdes afhængige; at
Page 87 and 88: indenfor genrer som f.eks. hip hop,
Page 89 and 90: være religiøse (Schwartz 1997) og
Page 91 and 92: 6.1. Musikkens overordnede rolle og
Page 93 and 94: når vestlige musikskribenter skal
Page 95 and 96: You can not speak about women, Cuba
Page 97 and 98: Ifølge Rivero er musik og politik
Page 99 and 100: 7. Konklusion Jeg har i dette speci
Page 101 and 102:
og hvor Charanga Habanera ligeledes
Page 103 and 104:
Interviewliste Interviews i Havanna
Page 105 and 106:
León, Argeliers: Música fókloric
Page 107 and 108:
Diskografi Los Van Van: "Los Van Va
Page 109 and 110:
conjunto: cubansk orkesterformat fr
Page 111 and 112:
maracas. I 1920erne blev stilarten
Page 113 and 114:
Hvem kan du godt li' indenfor jazz?
Page 115 and 116:
Bilag 3) Eksempel på interviewguid
Page 117 and 118:
Bilag 5) Eksempel på klaver-tumbao
show all

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?