Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

and allowed the female to permit momentary closeness; but it did not allow holdning on or
dancing together in a closed position, i.e., as partners, as was typical of Spanish heritage or
European dance (Daniel 1999: 32).
Despelote er altså udpræget "afrikansk" i sin karakter, hvilket der kan være flere årsager til. I
1990erne oplevede den afrocubanske religion santería en opblomstring, som i høj grad påvirkede
populærmusikken, og det er muligt, at despelote kan opfattes som en kropslig manifestation af
denne tendens. Den nye selvstændighed blandt de cubanske dansere, adskillelsen mellem mænd og
kvinder, kan dog også tolkes som et resultat af påvirkningen fra den nordamerikanske musik og
dansekultur. 161
Som tidligere nævnt veksler man typisk mellem casino og despelote, når man danser til timba. I et
roligt vers er det mest oplagt at danse casino tæt omslynget med sin partner, hvorimod andre steder i
nummeret nærmest indbyder til despelote, som f.eks. montunodelens bombasektion. Ifølge den
cubanske bassist Humberto Gómez Vera kalder danserne af samme grund denne formdel for
despelote. Han bemærker i denne forbindelse, at det er lige meget, hvad musikerne beslutter sig for
at kalde en bestemt stil. I sidste ende er det danserne, som bestemmer, hvad musikken kommer til at
hedde (Vera nr. 38). I bombastykket, der som nævnt typisk er domineret af bas, klaver, trommer og
percussion, forlader man ofte sin partner for at danse på en mere eksplicit seksuel måde, f.eks. ved
at lave samlejeagtige bevægelser med underlivet. Man kunne her drage en parallel til den tidlige hip
hop, hvor DJs som f.eks. Afrika Bambaataa fandt ud af, at folk gik mest amok midt i et nummer,
når groovet kun bestod af bas og trommer. Måske et urinstinkt fra dengang vores forfædre dansede
rundt om bålet til et lignende akkompagnement?
5.3. Vekselvirkningen mellem cubanske timbamusikere og dansere
Jeg vil her til sidst undersøge et vigtigt aspekt ved den cubanske timba: Vekselvirkningen mellem
musikere og dansere, som efter alt at dømme har haft stor betydning for dansemusikkens stilistiske
udvikling op igennem 1990erne. Det er ganske vist begrænset, hvor dybt jeg kan bevæge mig ned i
dette stort set uudforskede emne, da jeg ikke har fokuseret på dette aspekt i mit feltarbejde på Cuba.
Ikke desto mindre har denne vinkel stor relevans i et speciale, hvis formål er at afdække de mest
161 Interessant nok har den latinamerikanske pardans, fortrinsvis salsa og tango, oplevet fornyet popularitet i den
vestlige verden i den samme periode.
79