Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

5.1. Cubansk dansekultur i korte træk
Da musikerne i gruppen Son 14 i slutningen af 1970erne fandt sammen, besluttede de sig for først at
analysere det cubanske marked, for at finde ud af hvilke behov der var: "Vi ønskede at finde den
musikalske kode til det cubanske folk og at trænge dybt ind i den cubanske dans' psykologi og
dynamik", har gruppens pianist og leder Adalberto Álvarez senere udtalt (Schou 1983).
Udtalelsen er bemærkelsesværdig, fordi den vidner om, hvilken kompleks størrelse den
cubanske dansekultur er. På Cuba er dans ikke bare en populær adspredelse, men en tæt integreret
del af folks hverdag. "Cubanerne bruger deres krop som en måde at udtrykke sig på", skriver
professor i dans Jim Lepore og vurderer, at "bevægelse er en vital, udbredt og essentiel del af den
cubanske kultur. Det er noget, som går på tværs af alle racemæssige, etniske og kønsmæssige skel"
(Lepore 1999). Dans er for cubanerne desuden en uadskillelig del af musik, forklarer den cubanske
musikforsker Olavo Alén Rodríguez:
Dancing for the Caribbeans…is a way of participating in music. And the Europeans have other
ways of participating in music. A Cuban…for him it's very difficult to listen and not to move!
They even move their feet or their hands or they do something. Or they join in clapping…when
they listen to music. That's a different attitude to music than the Europeans (Rodríguez nr. 6).
Dans er med andre ord en grundfæstet del af den cubanske kultur, eller er det blot en myte? Jeg tror
det ikke. Selv om folk ikke ligefrem står og danser på hvert gadehjørne i Havanna, eller går ud og
danser flere gange om ugen, er der meget der tyder på, at dans udgør en central del af den cubanske
identitet. I sin bog om den cubanske rumba 148 skriver Yvonne Daniel, at folkloredans (som f.eks.
rumba) og moderne dans siden revolutionen i 1959 er blevet støttet aktivt af den cubanske regering i
modsætning til førhen, hvor dette kun var tilfældet med ballet, hvilket hun ser som et udtryk for en
fornyet interesse over for tidligere oversete cubanere 149 og deres betydning for den nye regering.
Den cubanske rumba er i denne periode blevet udråbt som et nationalt symbol (Daniel 1995:16),
selv om mange cubanere angiveligt snarere betragter son som Cubas nationale dans. Den cubanske
danselærer Reinaldo Mirabal udtaler:
Son er Cubas traditionelle genre og den musik, der spilles mest på øen. Alle cubanere har et
forhold til den på den ene eller den anden måde (Mirabal nr. 24).
148 Daniel, Yvonne: Rumba: Dance and Social Change in Contemporary Cuba. Indianapolis: Indiana University, 1995.
149 Jf. den fattigste del af befolkningen, hvilket ofte vil sige de sorte cubanere.
71