Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

Udtalelsen er Samuel Formells, som er trommeslager i Los Van Van og søn af den legendariske
Juan Formell. Her er ligeledes tale om "en maksimal udnyttelse af den cubanske percussion",
hvilket leder tankerne hen på Olavo Alén Rodríguez' forklaring på ordet timba, som jeg omtalte i
kapitel 2.1. Ifølge Rodríguez var timba oprindelig betegnelsen for en jamsession i rumba, såvel som
et musikalsk koncept, der går ud på, "at der ikke må gives plads til stilheden", hvilket jeg vil
komme nærmere ind på senere i dette kapitel.
En anden vigtig pointe som González kommer ind på, er, at timba har optaget andre indflydelser,
som f.eks. latinamerikanske danserytmer, jazz og ikke mindst hip hop. Hun understreger dog, at
man sagtens kan kalde et stykke musik for timba, selv om der ikke rappes.
2.2.2. Salsa møder hip hop
En ting der kendetegner timbastilen, er den aggressivitet, man hører i musikken; i korene som
nærmest råbes, i den intense percussion, i de pågående blæserriffs og i bassens mange markerede
udfyldninger. På såvel det rytmiske som det tekstmæssige plan er timba en musikform, som kræver
tilhørerens opmærksomhed fra det øjeblik nummeret sættes i gang. I den forstand er forbindelsen til
hip hop tydelig, hvilket naturligvis understreges af den udstrakte brug af rap, som umiddelbart er
det udenlandske input, man først lægger mærke til, når man lytter til orkestre som f.eks. Manolín, el
médico de la Salsa (lydeksempel nr. 10) eller Bamboleo (lydeksempel nr. 13), men betyder det, at
denne afroamerikanske protestmusik udgør en væsentlig del af den cubanske timba?
I Rough Guide's World Music Vol 2. (Broughton; Ellingham 2000) defineres timba henholdsvis som
"en salsa-agtig stil, som trækker på cubansk rumba og amerikansk hip hop" (s. 389 m.) og senere,
"en nutidig form for son, med hip hop og salsapåvirkninger" (s. 398 n.). 19 Man kan med andre ord
opfatte timba som et musikalsk kulturmøde mellem salsa og hip hop. Et møde mellem to forskellige
traditioner, som ikke umiddelbart har meget med hinanden at gøre. I deres grundformer består det
ene ensemble f.eks. af et mindre bigband, mens det andet udgøres af en trommemaskine, en sampler
og den menneskelige stemme. Hvor salsa har en bred musikalsk tekstur, bestående af mange
19 Forfatteren hævder, at timba blev skabt i slutningen af 1990erne, hvilket er forkert. Den stilskabende gruppe NG La
Banda brød igennem allerede i starten af 1990erne, efterfulgt af Charanga Habanera og Manolín, el médico de la Salsa i
1994. Efter min mening kan man tale om timba som en etableret stil fra midten af 1990erne, hvor selv Los Van Van lod
sig inspirere af den nye sound, hvilket kan høres på albummet Ay Dios, Ampárame! fra 1995 (jf. lydeksempel nr. 11).
12