Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

Hvad angår formopbygningen, bruger man stort set de samme elementer indenfor salsa og
timba. Disse er: Intro, vers, b-stykke (bridge), montuno-del, 47 som ofte udgør det meste af
nummeret, samt en mambo-del. Timba adskiller sig dog fra salsa ved typisk at indeholde en såkaldt
bomba-sektion, som typisk forekommer i montunodelen, og som er karakteriseret ved et hektisk
lydbillede, domineret af percussion, klaver og bas. Typisk indledes den ved, at bassen holder pause
et kort øjeblik - for så at komme ind og spille perkussive nedadgående markeringer, hvilket er en
effekt, som i dén grad opildner danserne til at udtrykke sig anderledes udfordrende. 48 Med hensyn
til den dynamiske opbygning af musikken er det de samme virkemidler, såsom skift i tempi og
dynamik eller omvending af clavesrytmen, som bruges både i salsa og timba. Udtrykket i timba er
blot mere kraftfuldt, pågående og i højere grad ekstaseopbyggende. Numrene er desuden ofte
længere end i salsa, hvis man altså lige ser bort fra den jazzinspirerede salsa dura-stil fra New
York, som netop er kendetegnet ved sine lange solosektioner.
Instrumentalt set er der få om end afgørende forskelle mellem de to retninger. De cubanske
timbaorkestre er ofte lidt større end de latinamerikanske salsaorkestre; som regel har de flere
blæsere med, typisk to synthesizere og et trommesæt i stedet for timbales. Man kan sige, at
cubanerne har ført mambostilens store bigbandformat fra 1950erne videre samt introduceret
moderne instrumenter i et forholdsvis traditionelt orkesterformat. 49
Udover de mange musikalske fællestræk ligner betegnelserne salsa og timba også hinanden.
Begge termer er dobbeltbundede, idet de på den ene side betegner en forholdsvis specifik
musikform, mens de på den anden side er paraplybetegnelser. Hvor salsabetegnelsen er blevet
anvendt som paraplybetegnelse for en række latinamerikanske, fortrinsvis cubanske musikformer,
er timbabetegnelsen imidlertid langt mere snæver, idet den blot samler en række cubanske orkestre
under den samme hat. For begge termers vedkommende kan det diskuteres, om de betegner nogle i
forvejen kendte musikformer eller om de betegner nye musikformer. Vi bevæger os her i en
gråzone. Nye stilarter opstår sjældent ud af det blå, men er som regel fusioner af andre stilarter. Det
er for så vidt til at forholde sig til, men hvornår de opstår og hvor de helt præcist kommer fra, kan
47 Montuno-delen er den del i nummeret, hvor der veksles mellem forsangerens improvisationer og korets omkvæd
(call- and-response), som normalt er baseret på 4-takters-perioder og et overskueligt harmonisk mønster.
48 Bombasektionen vil blive beskrevet nærmere i kap. 4.6.
49 I 1980erne, hvor salsa mistede noget af sin tidligere popularitet i USA, var der en tendens til at salsaorkestrene gik
væk fra bigbandformatet bl.a. af økonomiske grunde. Rubén Blades, som på et tidspunkt helt afskaffede blæserne med
synthesizere udtalte desuden, at det var en måde at imødekomme det nye latinamerikanske mediebevidste publikums
krav om en "ny lyd" (Hansen 1988: 77).
29