Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

cha-cha-cha og mozambique-rytmemønstre, 115 samt Juan Carlos González' innovative klaverstil,
som er karakteriseret ved den utraditionelle rytmiske frasering, en lys diskant klang og decim-
voicings, som formår at trænge igennem orkestrets kraftfulde percussion. 116 Charanga Habanera
introducerede desuden en ny formstruktur, som senere skulle blive meget udbredt blandt de
cubanske timbaorkestre. Ideen går ud på, at man starter nummeret med et kort omkvæd - som en
slags appetitvækker - som så efterfølges af et mere afdæmpet og ofte ret poppet vers, som igen
afbrydes af en bridge-sektion, der leder over i selve montuno-delen. Charanga Habanera har
desuden for vane, at lade tempoet stige eller falde på udvalgte steder i arrangementet (eller på
kommando), hvilket ikke blot forudsætter at musikerne er lydhøre overfor hinanden, men også en
vis fleksibilitet hos dansepublikummet (jf. lydeksempel nr. 7). Endelig adskilte Charanga Habanera
sig ved deres instrumentale besætning. Pedro Pablo Gutiérrez var den første cubanske bassist til at
bruge den såkaldte babybas, 117 som ifølge ham selv egner sig godt til timbastilen, fordi den har "en
mere tør lyd, mere legato og visse rytmiske fordele". 118 Og mens de fleste nye cubanske
danseorkestre var begyndt at bruge trommesæt, inspireret af NG La Banda, valgte Charanga
Habanera at holde fast ved de traditionelle timbales, suppleret med en stortromme - ifølge Calzado
fordi timbalessættet giver en hårdere lyd i forhold til trommesættet (Calzado nr. 16).
I forhold til NG La Bandas eller for den sags skyld Los Van Vans talrige udgivelser er Charanga
Habaneras musikalske produktion til at overskue. Orkestret nåede at udgive 4 epokegørende
albums, som hver især afspejlede timbastilens generelle udvikling på det tidspunkt de udkom. Efter
"Me Sube La Fiebre" fra 1992, der som nævnt indeholdt en række af Charanga Habaneras stilistiske
kendetegn, udgav gruppen i 1994 albummet "Hey You, Loca!", som blev en sensation i Havanna,
og gjorde dem kendte i det store udland. I forhold til debutalbummet udforsker den efter min
opfattelse i langt højere grad den nye timbastil, f.eks. i numre som "Quítate el Disfraz"
(lydeksempel nr. 7) og "Hey You, Loca", som har et forholdsvist aggressivt stilistisk udtryk. Som
noget nyt indgår bassen og stortrommen f.eks. i et polyfont samspil med hinanden, hvilket ifølge
Pedro Pablo Gutiérrez skyldtes, at man prøvede at gøre bassens indsats mere interessant, idet den
nye basstil var meget kommerciel, og efterlod mange pauser i musikken. Orkestret forsøgte desuden
115 www.timba.com/interviews/upclose & personal with David Calzado, oktober 2000 (print: 8/4 2002).
116 www.timba.com/charanga habanera/discs (2/4 2002).
117 Lille akustisk-elektrisk opretstående bas.
54