Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

3. Fra songo til timba (perioden 1969-1988)
En undersøgelse af den populære cubanske dansemusik i perioden 1969-1988 er for så vidt vigtig
for en fuld forståelse af den cubanske timba, men ligger desværre uden for dette speciales rammer.
Jeg har i stedet valgt at fokusere på to af periodens mest indflydelsesrige orkestre, Los Van Van og
Irakere, 57 hvorefter jeg kort vil præsentere enkelte andre toneangivende orkestre. Først vil jeg dog
forsøge at sætte periodens begyndelse, d.v.s. slutningen af 1960erne, ind i et større perspektiv.
Som jeg tidligere har været inde på, er det at fusionere nordamerikansk og cubansk populærmusik
ikke noget nyt fænomen. Eksemplerne er talrige: Fra den tidlige ragtime til 1930ernes rhumba, 58
latinjazz i 1940erne, mambo i 1950erne til vokalgruppen Los Zafiros, cubanernes svar på The
Platters, 59 i 1960erne, som efter min opfattelse er det årti, hvor kimen bliver lagt til 1990ernes
timbastil. At netop dette årti er en periode præget af opbrud og forandring overalt i verden, hersker
der ingen tvivl om, men om den ligefrem kan karakteriseres som mere dramatisk end de foregående,
er nu et andet spørgsmål. Musikalsk set er det dog et epokegørende årti, hvor især den vestlige
populærmusik forandrer sig afgørende i løbet af nogle få år. Sammenligner man f.eks. The Beatles'
første plade "Please, Please Me" med den kritikerroste "Revolver" fra 1966, er det næsten ikke til at
fatte, at der kun er tre år mellem de to album.
Ser man på den cubanske dansemusik i samme periode, sker udviklingen måske ikke med
samme hastige skridt, men står bestemt heller ikke stille. Pello El Afrokán (Pedro Izquierdo)
præsenterer den karnevalsagtige mozambique-rytme, hvis popularitet topper i 1964-65 (Elí
Rodríguez 1989: 292), lige såvel som danseformerne pilón, pa'cá og dengue kunne nævnes. Der
bliver i det hele taget satset meget på den nationale musikkultur i Fidel Castros nye stat, hvor man
sørger for at pleje de unge talenter i modsætning til før revolutionen. Både i det socialistiske Cuba
og blandt de latinamerikanske indvandrere (hvoraf hovedparten er puertoricanere) i USA er der en
tendens til at eksperimentere med caribiske og nordamerikanske stilarter. I New York er den
latinamerikanske scene opdelt i to lejre. Der er de såkaldte tipica-orkestre, der insisterer på at holde
sig til de traditionelle former, og så dem som vil forny den cubanske og puertoricanske dansemusik
ved at give musikken et udtryk, der i højere grad reflekterer deres nye liv i storbyen New York, der
57 Udtales med tryk på 2. stavelse.
58 "Rhumba" er en kommerciel betegnelse, som blev brugt i 1930erne i USA om bl.a. de cubanske son-numre.
34