Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

væsentlige forhold omkring timba, der som bekendt først og fremmest har status som dansemusik.
Fremfor at redegøre for hvad der er skrevet om forholdet mellem musik og dans, vil jeg
indledningsvis referere til enkelte forfattere, som efter min opfattelse har bidraget med interessante
tanker om emnet.
Forholdet mellem musik og dans kunne også beskrives som sammenhængen mellem musik og den
menneskelige krop, hvilket den amerikanske musikforsker Susan McClary bl.a. kommer ind på.
Ifølge McClary oplever vi vores krop gennem musikken i den forstand, at sindsbevægelser og
følelser ofte bliver mere skarpsindige ved at lytte til musik. Forholdet mellem krop og musik er ikke
udelukkende forbundet med fysiske bevægelser, men også med en specifik kulturel praksis og
sociale betydninger (McClary 1991: 23-24). Inger Damsholdt, som for nylig har færdiggjort en
ph.d.-opgave om forholdet mellem musik og dans, 162 skriver desuden, at en nøgle til forståelse af
musiks betydning er den menneskelige krop og dens tolkning af musikkens emotionelle indhold.
Hun diskuterer i den forbindelse franskmanden Jean-Jacques Nattiez' tanker om musikalsk
betydning (Music and Discourse 1990). Ud fra Nattiez' opstillede kategorier af mulige udefra
virkende betydninger i musik definerer hun tre separate fænomener, som kan siges at definere
forholdet mellem musik og den menneskelige krop: 1) Der findes en forbindelse mellem det fysiske
visuelle rum og det auditive rum. 2) Der er en forbindelse mellem den tidsmæssige og dynamiske
dimension i musik og en række bevægelsesassociationer. 3) Musik kan henvise til bestemte følelser
specielt gennem kropsmæssige associationer (Damsholdt 1999: 104). Hun påpeger derudover, at
både musik og dans er baseret på fysisk bevægelse (ibid.: 108), hvilket er en væsentlig pointe at
fremhæve i denne sammenhæng, idet den kan bidrage til en forståelse af, hvordan musikere og
dansere gensidigt inspirerer hinanden.
Pointen trækker desuden en tråd til de oprindeligt afrikanske dansemæssige og musikalske
koncepter, som i dag er en tæt integreret del af den cubanske musikkultur. Ifølge Yvonne Daniel var
de afrikanske cabildos, der opererede som hjælpeorganisationer i kolonitiden, ikke blot med til at
bevare afrikanske sprog, ritualer, religioner, danseformer, sange, instrumenter og instrument-
bygningsteknikker, men bidrog også til krystalliseringen af bestemte afrikanske dansemæssige og
musikalske koncepter i Amerika; at musik og dans ikke primært er underholdningsformer; at musik
162 Damsholdt, Inger: Choreomusical Discourse - The Relationship between Dance and Music. Ph.d.-opgave fra Institut
for nordisk filologi, Københavns Universitet 1999.
80