Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

More documents

Recommendations

Info

derimod være problematisk at udrede. Til gengæld er det åbenlyst, at begge betegnelser er blevet anvendt kommercielt til at sælge den cubanske dansemusik, hvilket bl.a. David Calzado fra Charanga Habanera kommer ind på: Jeg tror ikke, at ordet salsa, betegnelsen salsa, kun er en definition på en bestemt slags musik, men derimod en kommerciel måde at navngive den latinsk-caribiske bevægelse på. Og jeg tror, at inde i salsaen findes timbaen. Jeg er salsero, fordi salsa er alt det, som har clave, sonclave. Vi kan også kalde det, som Compay Segundo laver for salsa. Ja, en anden slags salsa…(Calzado nr. 16). 50 Calzado betegner her sig selv som en salsero, og betegner timba som en underkategori af salsa - måske ligefrem en form for salsa, idet også timba bygger på clavesfiguren. I samme interview udtaler han dog, at det hans gruppe laver, er meget anderledes fra det los salseros laver, hvilket kunne tyde på, at Calzado opfatter timbastilen som et selvstændigt musikalsk udtryk. Et umiddelbart slående argument for at timba skulle være en form for salsa, har med fænomenet dans at gøre. Élzida González udtaler: …Desuden kan du danse salsa, son eller timba med de samme trin. Det der sker er, at i hver stilart gør du dem mere intense. Hvis du f.eks. danser til en af Adalbertos Alvarez’ son-numre og danser de samme trin, hvad sker der da i timbaen? Det der sker i timbastilen er, at du danser den på en mere aggressiv måde, og at du har flere muligheder for at bryde med trinene, fordi den måske er hurtigere. Desuden inspirerer den dig også til at lave voldsommere ting og mixe den med andre slags danse (González nr. 10). 51 Dansestilen i timba er altså først og fremmest mere aggressiv i forhold til salsa. Man er friere stillet og man har mulighed for at blande andre stilarter ind i dansen, men grundlæggende er det grundtrinene fra den cubanske son, der bruges, hvad enten man danser til salsa eller til timba. Dette gælder i øvrigt også mange af de kombinationer og fatninger, der bruges. González understreger dog, at i forhold til f.eks. den latinamerikanske salsa erótica er timbastilen meget mere kompliceret at danse til og meget mindre kommerciel, hvilket også har gjort det svært at introducere timbastilen i udlandet (González nr. 10) 50 Yo creo que la palabra salsa, la frase salsa, no es solamente la definición de una música, sino es la manera comercial de llamar un movimiento latino, caribeño. Y yo creo que dentro de la salsa está la timba. Soy un salsero, porque salsa es todo aquello que tenga clave, … que tenga la clave del son. Y podríamos llamar salsa también a lo que hace Compay Segundo. Sí, otro tipo de salsa… (Calzado nr. 16). 51 … Además tú bailas la salsa y bailas el son y bailas la timba y los puedes bailar con el mismo paso. Qué pasa? Que en cada uno se hace más intenso. Tú bailas un son de Adalberto Alvarez… y marcas los mismos pasos. Qué pasa en la timba? Que tú lo haces más agresivo y tienes más posibilidad de romper con el paso, porque quizá es más rápido. También te inspira a hacer cosas más fuertes, a mezclarlo con otro tipo de baile. (González nr. 10). 30
Alt i alt må man konstatere, at der er mange forhold, som taler for, at timba skulle være en form for salsa. Harmonisk, rytmisk, formmæssigt og instrumentalt set ligner de hinanden. Hverken salsa eller timba betegner nogen bestemt rytme, men er på en og samme tid paraplybetegnelser og musikalske koncepter, som tager udgangspunkt i primært den cubanske dansemusik - og i dansetrinene fra son. Jeg er dog ikke overbevist. Mens jeg godt vil placere timba under paraplybetegnelsen salsa, mener jeg, at det er for unuanceret at kalde timba for en form for salsa, hvis man ikke uddyber denne påstand. Timba er efter min mening en selvstændig størrelse, som adskiller sig fra andre hidtil definerede musikalske kategorier. Efter min opfattelse er det ret tydeligt at høre forskel på et timbaorkester fra Cuba og et hvilket som helst andet latinamerikansk salsaorkester. Der er en vigtig pointe her: Udøverne hævder selv, at deres musik er forskellig fra salsa. Mange opfatter ganske vist timba som beslægtet med salsa, men betragter i øvrigt de to musikformer som forholdsvis forskellige. Pianisten Boris Luna udtaler f.eks.: Det er to forskellige stilarter. Det er måden at spille på… …Klaver-tumbaoerne er forskellige fra salsa, og basfigurerne er også anderledes…Du bliver opmærksom på det, hvis du hører efter tumbaoen, efter bassen. Du skal høre efter for at høre forskellen! (Luna nr. 14). 52 Boris skelner altså klart mellem salsa og timba, men påpeger dog, at man skal lytte efter for at høre forskel, som skal findes i det rytmiske materiale: Timbaen er mere rytmisk. Det fundamentale er rytmen i alle instrumenterne! Hvert instrument laver mange rytmiske ting…. Rytmen bruges meget. Rytmen påvirker hvert instrument meget (Luna nr. 14). 53 Pointen er klar nok: Timba er væsensforskellig fra salsa, bl.a. fordi der spilles mere rytmisk udfordrende og fordi det underliggende groove er betydelig mere kraftfuldt og aggressivt. Når jeg spurgte folk om forskellen mellem timba og salsa, var standardsvaret netop; at "timba er mere aggressiv end salsa". Sangerinden Vannia Borges udtaler f.eks: …salsa er i virkeligheden den musik, som spilles på Puerto Rico. På Cuba laver man musik, der er lidt mere kraftfuld. Salsaen fra Puerto Rico er rigtig lækker at danse til, men den er mere en salondans…(Borges nr. 5). 54 52 Son dos estilos diferentes. Es la forma de tocar…El tumbao de piano es diferente a la salsa y los bajeos son también diferentes…Tienes que darte cuenta oyendo lo que es el tumbao, lo que es el bajeo. Tienes que oirlo para que te des cuenta de que es diferente! (Luna nr. 14). 53 La timba es más ritmática. Es fundamental el ritmo de todos los instrumentos. Cada instrumento hace muchas cosas ritmáticas…Se utiliza mucho el ritmo. El ritmo influye mucho en cada instrumento (Luna nr. 14). 31
Page 1 and 2: Timba - 1990ernes nye dansemusik p
Page 3 and 4: 8. Interviewliste . . . . . . . . .
Page 5 and 6: 1. Indledning Perioden efter Sovjet
Page 7 and 8: personers udtalelser og mine egne o
Page 9 and 10: interviewede, kan nævnes Olavo Al
Page 11 and 12: På Cuba har ordet dog helt andre b
Page 13 and 14: forbindelse til ordet timbero, som
Page 15 and 16: så bliver den lavet fuldstændig a
Page 17 and 18: ytmiske og melodiske ostinater, bes
Page 19 and 20: …jeg mener, at det er den stilart
Page 21 and 22: Udtalelsen er interessant, fordi de
Page 23 and 24: For mig er timba ligesom et navn, d
Page 25 and 26: …La timba er et cubansk ord, en c
Page 27 and 28: ecome very popular within the salsa
Page 29 and 30: defineres som et musikalsk koncept.
Page 31 and 32: Som det fremgår af nodeeksemplerne
Page 33: Hvad angår formopbygningen, bruger
Page 37 and 38: stilarter uden et egentligt fast ho
Page 39 and 40: som bekendt er en smeltedigel af ku
Page 41 and 42: social bevidsthed og et vid, der h
Page 43 and 44: Som González er inde på, er Los V
Page 45 and 46: havde et anderledes format…som va
Page 47 and 48: Omkring slutningen af 1970erne ople
Page 49 and 50: Amadeo Roldán. Endelig kan man sø
Page 51 and 52: medlemmer kommer til fra så forske
Page 53 and 54: hvor humoren, tvetydigheden og den
Page 55 and 56: congas-stil. Pianisten og keybordsp
Page 57 and 58: været inspireret af tidens nye ame
Page 59 and 60: at fusionere den cubanske timba med
Page 61 and 62: I det oprindelige Charanga Habanera
Page 63 and 64: koncert. Derefter følger en dramat
Page 65 and 66: songo, og kun lejlighedsvis bruger
Page 67 and 68: navn (lydeksempel nr. 13) er et ret
Page 69 and 70: dog formode, at amerikaneren Eddie
Page 71 and 72: Markeringen af 1og-slaget samt de m
Page 73 and 74: efter at en ny sektion er begyndt i
Page 75 and 76: 5.1. Cubansk dansekultur i korte tr
Page 77 and 78: kommunikere med hinanden på. Spør
Page 79 and 80: people started to dance like that t
Page 81 and 82: Den timbainspirerede form for casin
Page 83 and 84: and allowed the female to permit mo
Page 85 and 86:
og dans er indbyrdes afhængige; at
Page 87 and 88:
indenfor genrer som f.eks. hip hop,
Page 89 and 90:
være religiøse (Schwartz 1997) og
Page 91 and 92:
6.1. Musikkens overordnede rolle og
Page 93 and 94:
når vestlige musikskribenter skal
Page 95 and 96:
You can not speak about women, Cuba
Page 97 and 98:
Ifølge Rivero er musik og politik
Page 99 and 100:
7. Konklusion Jeg har i dette speci
Page 101 and 102:
og hvor Charanga Habanera ligeledes
Page 103 and 104:
Interviewliste Interviews i Havanna
Page 105 and 106:
León, Argeliers: Música fókloric
Page 107 and 108:
Diskografi Los Van Van: "Los Van Va
Page 109 and 110:
conjunto: cubansk orkesterformat fr
Page 111 and 112:
maracas. I 1920erne blev stilarten
Page 113 and 114:
Hvem kan du godt li' indenfor jazz?
Page 115 and 116:
Bilag 3) Eksempel på interviewguid
Page 117 and 118:
Bilag 5) Eksempel på klaver-tumbao
show all

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?