Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

More documents

Recommendations

Info

middel til at give udtryk for frustrationer og kritik. Under alle omstændigheder var den med til at forme den nationale identitet, idet den i højere grad end tidligere blev et samlingspunkt for cubanerne. Man kan således betegne timbastilen som en sociokulturel bevægelse og et symbol på det moderne Cuba. 94
7. Konklusion Jeg har i dette speciale undersøgt den cubanske timba i 1990erne på basis af et indsamlet empirisk materiale i Havanna og København i perioden marts 2001 - juni 2002 samt litteraturstudier. Et vigtigt formål med denne undersøgelse har været at definere timbastilen og tolke dens mange betydninger. Jeg er nået frem til, at timba er en kompleks størrelse, som kan defineres på mange forskellige måder. Den kan defineres som en musikalsk stil, et musikalsk koncept, en cubansk sound (eller en følelse) og som en samlebetegnelse for de mange nye orkestre, som kom frem på Cuba i løbet af 1990erne. Den kan beskrives som et resultat af den vekselvirkning, der har fundet sted mellem cubanske musikere og dansere, af Cubas veletablerede uddannelsessystem, af en række individuelle musikeres kreative nytænkning og af de dramatiske sociale omvæltninger i denne periode. Timba rummer med andre ord mange til dels modsætningsfyldte betydningslag. Umiddelbart er det fristende at definere timbastilen, som et resultat af nogle bestemte musikalske indflydelser, som f.eks. son og rumba, som tilsammen kan siges at udgøre timbastilens stilistiske kerne. Timba er imidlertid en fusion bestående af mange forskellige musikalske inputs. En hybrid som på basis af den cubanske son inddrager stilelementer fra såvel den cubanske dansemusik (bl.a. mambo, cha-cha-chá, mozambique og songo), afroamerikanske stilarter fra USA (bl.a. jazz, funk og hip hop) og den caribiske dansemusik (bl.a. bomba og de mange varianter af salsa, som den spilles i regionens lande, deriblandt USA), og hvis grundlæggende musikalske koncept stammer fra rumba. Konceptet, som også kaldes timba, går ud på, at de rytmiske markeringer lægges så tæt op ad hinanden som muligt, således at alle tomme pladser i takten udfyldes. Dette giver et fortættet og intenst lydbillede, men fordi at instrumenternes klange og tonehøjder er forskellige, får musikken alligevel en vis mobilitet. Hvorvidt timba kan betegnes som en selvstændig musikalsk kategori eller en form for salsa har været et centralt spørgsmål i dette speciale. Overordnet set kan timbastilen placeres som en underkategori af paraplybetegnelsen salsa, der indbefatter et væld af forskellige caribiske stilarter. Den kan ligeledes betegnes som en form for salsa, da konceptet med at fusionere mange forskellige stilarter på basis af den cubanske son er fælles for de to former. Men definerer man salsa som en videreudvikling af den sound, som opstod i New York i starten af 1970erne, bliver denne gruppering straks mere problematisk. Stilistisk set har de to former meget til fælles, men timbastilen 95
Page 1 and 2:
Timba - 1990ernes nye dansemusik p
Page 3 and 4:
8. Interviewliste . . . . . . . . .
Page 5 and 6:
1. Indledning Perioden efter Sovjet
Page 7 and 8:
personers udtalelser og mine egne o
Page 9 and 10:
interviewede, kan nævnes Olavo Al
Page 11 and 12:
På Cuba har ordet dog helt andre b
Page 13 and 14:
forbindelse til ordet timbero, som
Page 15 and 16:
så bliver den lavet fuldstændig a
Page 17 and 18:
ytmiske og melodiske ostinater, bes
Page 19 and 20:
…jeg mener, at det er den stilart
Page 21 and 22:
Udtalelsen er interessant, fordi de
Page 23 and 24:
For mig er timba ligesom et navn, d
Page 25 and 26:
…La timba er et cubansk ord, en c
Page 27 and 28:
ecome very popular within the salsa
Page 29 and 30:
defineres som et musikalsk koncept.
Page 31 and 32:
Som det fremgår af nodeeksemplerne
Page 33 and 34:
Hvad angår formopbygningen, bruger
Page 35 and 36:
Alt i alt må man konstatere, at de
Page 37 and 38:
stilarter uden et egentligt fast ho
Page 39 and 40:
som bekendt er en smeltedigel af ku
Page 41 and 42:
social bevidsthed og et vid, der h
Page 43 and 44:
Som González er inde på, er Los V
Page 45 and 46:
havde et anderledes format…som va
Page 47 and 48: Omkring slutningen af 1970erne ople
Page 49 and 50: Amadeo Roldán. Endelig kan man sø
Page 51 and 52: medlemmer kommer til fra så forske
Page 53 and 54: hvor humoren, tvetydigheden og den
Page 55 and 56: congas-stil. Pianisten og keybordsp
Page 57 and 58: været inspireret af tidens nye ame
Page 59 and 60: at fusionere den cubanske timba med
Page 61 and 62: I det oprindelige Charanga Habanera
Page 63 and 64: koncert. Derefter følger en dramat
Page 65 and 66: songo, og kun lejlighedsvis bruger
Page 67 and 68: navn (lydeksempel nr. 13) er et ret
Page 69 and 70: dog formode, at amerikaneren Eddie
Page 71 and 72: Markeringen af 1og-slaget samt de m
Page 73 and 74: efter at en ny sektion er begyndt i
Page 75 and 76: 5.1. Cubansk dansekultur i korte tr
Page 77 and 78: kommunikere med hinanden på. Spør
Page 79 and 80: people started to dance like that t
Page 81 and 82: Den timbainspirerede form for casin
Page 83 and 84: and allowed the female to permit mo
Page 85 and 86: og dans er indbyrdes afhængige; at
Page 87 and 88: indenfor genrer som f.eks. hip hop,
Page 89 and 90: være religiøse (Schwartz 1997) og
Page 91 and 92: 6.1. Musikkens overordnede rolle og
Page 93 and 94: når vestlige musikskribenter skal
Page 95 and 96: You can not speak about women, Cuba
Page 97: Ifølge Rivero er musik og politik
Page 101 and 102: og hvor Charanga Habanera ligeledes
Page 103 and 104: Interviewliste Interviews i Havanna
Page 105 and 106: León, Argeliers: Música fókloric
Page 107 and 108: Diskografi Los Van Van: "Los Van Va
Page 109 and 110: conjunto: cubansk orkesterformat fr
Page 111 and 112: maracas. I 1920erne blev stilarten
Page 113 and 114: Hvem kan du godt li' indenfor jazz?
Page 115 and 116: Bilag 3) Eksempel på interviewguid
Page 117 and 118: Bilag 5) Eksempel på klaver-tumbao
show all

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?