Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

More documents

Recommendations

Info

men det fremgår ikke, at der skulle være tale om en ny selvstændig stilart. Her betegnes stilen som cubansk salsa eller songoinspireret konceptsalsa, hvilket kunne tyde på, at Steward betragter timba som en form for salsa. Kan det tænkes, at hun har ret? Er timba blot et smart navn, man har hæftet på de cubanske orkestre for bedre at markedsføre dem? Ligheden mellem den latinamerikanske salsa og den cubanske timba er slående. Grundlæggende set er der tale om sammensmeltninger af de samme musikalske stilarter - først og fremmest den cubanske son og den nordamerikanske jazz - selv om man skal være påpasselig med at stille tingene så enkelt op. Timba inkorporerer dog i højere grad elementer fra funk og hip hop, hvorimod salsa er mere traditionel, har en noget blødere lyd og er i det hele taget mere smooth i sit udtryk. 39 På det rytmiske plan er der en del ligheder mellem de to retninger, selv om man måske umiddelbart hæfter sig ved forskellene på dette område. Ligesom i son og salsa udgør claves-rytmen den underliggende rytmiske fornemmelse i timba. Élzida González udtaler: ….Den rytmiske base, clavesrytmen, el son, er styrende for det meste. Det der sker er, at nogle gange vender man den om, og så kommer rumbaens rytme, men i disse musikalske parametre kan dette tilpasses…både clavesrytmen fra son og fra rumba (González nr. 10). 40 González refererer formentlig til sonclaven i citatets første linie, men tilsyneladende kan både sonclaven og rumbaclaven tilpasses ind i den musikalske kontekst, lige såvel som clavens retning kan vendes fra 2:3 clave til 3:2-clave. Den amerikanske latin-trompetist Brant Tilds mener dog, at der er en kraftig tendens til at bruge rumbaclave indenfor timbastilen, hvilket jeg siden hen har fået bekræftet af andre musikere. 41 Det skal dog understreges, at man sagtens kan blande de to indenfor samme sektion (node nr. 1): 42 39 Med smooth mener jeg let, behageligt og afrundet i sit udtryk. 40 La base rítmica, la clave, el son, es la que en su mayoría rige. Qué pasa? Que a veces te invierten y te hacen la clave de rumba. Pero en los parámetros musicales eso es compatible para cualquier cosa, tanto en la rumba como en la de son (González nr. 10). 41 Bl.a. Kevin Moore, som er violinist i et salsaorkester og skribent på websiden www.timba.com. Moore har analyseret næsten alle Charanga Habaneras numre, og konstateret omkring 90% af numrene er baseret på rumbaclaven (emailkorrenspondence d. 11/2 2002). 42 Nodeeksemplerne er lavet med programmet Finale 2000. 26
Som det fremgår af nodeeksemplerne, adskiller rumbaclaven sig ved, at den sidste 8.-del i clavesfigurens 3-side er forskudt en 8.-del i forhold til sonclaven, hvorved den rytmiske fornemmelse ændres markant. Ifølge trombonisten Carlos Pérez egner sonclaven sig bedre til de mere traditionelle ting, hvor rytmen er langsommere, mens rumbaclaven egner sig godt til timbastilen, fordi den har mere energi (Pérez nr. 26). Dette bekræftes af Hans Christian Nielsen, som betegner rumbaclaven som skarpere og mere rytmisk avanceret, hvilket passer godt til en stil med mange off beat-betoninger (Nielsen nr. 32). Selv mener jeg, at rumbaclaven giver en mere pågående rytmisk fornemmelse end sonclaven, som er mere rolig og stabil. I det hele taget bruges mange af de samme rytmiske grundfigurer indenfor salsa og timba, f.eks. cáscara-rytmen, der ligeledes kan vendes om (node nr. 2): Det er for øvrigt kendetegnende for de cubanske trommeslagere, at de ofte markerer clavesrytmen samtidig med, at de spiller cáscara, mens man på Puerto Rico typisk spiller cáscara på begge sider af timbalestrommen, hvilket giver en mere straight rytmisk fornemmelse (Hartig nr. 37). 43 I montuno-stykket skifter både trommeslageren og bongospilleren over og spiller på koklokken, som f.eks. følgende figur, der markerer pulsen (node nr. 3): eller denne cáscara-lignende figur (node nr. 4): 43 Med straight menes der ensartet, stabil og rolig. 27
Page 1 and 2: Timba - 1990ernes nye dansemusik p
Page 3 and 4: 8. Interviewliste . . . . . . . . .
Page 5 and 6: 1. Indledning Perioden efter Sovjet
Page 7 and 8: personers udtalelser og mine egne o
Page 9 and 10: interviewede, kan nævnes Olavo Al
Page 11 and 12: På Cuba har ordet dog helt andre b
Page 13 and 14: forbindelse til ordet timbero, som
Page 15 and 16: så bliver den lavet fuldstændig a
Page 17 and 18: ytmiske og melodiske ostinater, bes
Page 19 and 20: …jeg mener, at det er den stilart
Page 21 and 22: Udtalelsen er interessant, fordi de
Page 23 and 24: For mig er timba ligesom et navn, d
Page 25 and 26: …La timba er et cubansk ord, en c
Page 27 and 28: ecome very popular within the salsa
Page 29: defineres som et musikalsk koncept.
Page 33 and 34: Hvad angår formopbygningen, bruger
Page 35 and 36: Alt i alt må man konstatere, at de
Page 37 and 38: stilarter uden et egentligt fast ho
Page 39 and 40: som bekendt er en smeltedigel af ku
Page 41 and 42: social bevidsthed og et vid, der h
Page 43 and 44: Som González er inde på, er Los V
Page 45 and 46: havde et anderledes format…som va
Page 47 and 48: Omkring slutningen af 1970erne ople
Page 49 and 50: Amadeo Roldán. Endelig kan man sø
Page 51 and 52: medlemmer kommer til fra så forske
Page 53 and 54: hvor humoren, tvetydigheden og den
Page 55 and 56: congas-stil. Pianisten og keybordsp
Page 57 and 58: været inspireret af tidens nye ame
Page 59 and 60: at fusionere den cubanske timba med
Page 61 and 62: I det oprindelige Charanga Habanera
Page 63 and 64: koncert. Derefter følger en dramat
Page 65 and 66: songo, og kun lejlighedsvis bruger
Page 67 and 68: navn (lydeksempel nr. 13) er et ret
Page 69 and 70: dog formode, at amerikaneren Eddie
Page 71 and 72: Markeringen af 1og-slaget samt de m
Page 73 and 74: efter at en ny sektion er begyndt i
Page 75 and 76: 5.1. Cubansk dansekultur i korte tr
Page 77 and 78: kommunikere med hinanden på. Spør
Page 79 and 80: people started to dance like that t
Page 81 and 82:
Den timbainspirerede form for casin
Page 83 and 84:
and allowed the female to permit mo
Page 85 and 86:
og dans er indbyrdes afhængige; at
Page 87 and 88:
indenfor genrer som f.eks. hip hop,
Page 89 and 90:
være religiøse (Schwartz 1997) og
Page 91 and 92:
6.1. Musikkens overordnede rolle og
Page 93 and 94:
når vestlige musikskribenter skal
Page 95 and 96:
You can not speak about women, Cuba
Page 97 and 98:
Ifølge Rivero er musik og politik
Page 99 and 100:
7. Konklusion Jeg har i dette speci
Page 101 and 102:
og hvor Charanga Habanera ligeledes
Page 103 and 104:
Interviewliste Interviews i Havanna
Page 105 and 106:
León, Argeliers: Música fókloric
Page 107 and 108:
Diskografi Los Van Van: "Los Van Va
Page 109 and 110:
conjunto: cubansk orkesterformat fr
Page 111 and 112:
maracas. I 1920erne blev stilarten
Page 113 and 114:
Hvem kan du godt li' indenfor jazz?
Page 115 and 116:
Bilag 3) Eksempel på interviewguid
Page 117 and 118:
Bilag 5) Eksempel på klaver-tumbao
show all

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?