Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

1996 markerede sig som en af årtiets mest progressive postmoderne musikkunstnere - eller franske
Manu Chaos solodebut "Clandestino" (1998) med sin særprægede blanding af salsa, reggae, ska,
calypso, sigøjnermusik og ubekymret pop (med tekster som blander spansk, fransk, portugisisk og
engelsk). Men sammenligner man de cubanske timbaorkestre med 1990ernes øvrige
latinamerikanske eller nordamerikanske salsaorkestre, skiller de sig gevaldigt ud alene i kraft af
deres progressive lyd og deres originale mix af cubanske, nordamerikanske og caribiske stilarter.
2.2.4. En samlebetegnelse
Ser man på den mangfoldighed, som findes på den cubanske scene, kan det godt undre, at folk uden
videre refererer til "den cubanske timba", som var det en homogen størrelse eller en veldefineret
musikalsk kategori. Spørgsmålet er, om det virkelig er tilfældet eller om det blot er for
overskuelighedens skyld, at næsten samtlige cubanske danseorkestre bliver klassificeret under
denne kategori?
Man kan så spørge, hvad det betyder at navngive musik? Hvad sker der, når man giver en
bestemt type musik en specifik betegnelse? For det første adskiller man den derved fra andre
musikformer, hvilket gør den mere overskuelig og nemmere at forholde sig til. For det andet
tillægges den en bestemt betydning eller en specifik værdi, i og med at man uvilkårligt vil
kategorisere musik ud fra ens egen referenceramme. Når cubanerne kalder det meste af den nye
musik for timba, på trods af at den undertiden lyder ligeså meget som salsa eller nutidig, progressiv
son, er det bl.a. disse mekanismer, der er på spil. Ud over at lægge afstand til den ældre cubanske
musik og den latinamerikanske salsa, får man samtidig markeret, at man opfatter stilen som entydig
cubansk, idet timba-betegnelsen er ladet med såvel folkelige som musikalske betydninger.
I næsten samtlige interviews stillede jeg det simple spørgsmål: "hvad er timba?" hvilket affødte en
del forskellige svar. Med et så åbent spørgsmål kan man selvsagt forvente, at folk udtaler sig vidt
forskelligt, mens de måske i virkeligheden mener det samme. En del cubanske musikere opfattede
timba som en fællesbetegnelse for den nutidige cubanske musik, som f.eks. perkussionisten Victor
"Vitico" Sagarra Alvarez, der udtalte, at timba ikke er en musikalsk stilart, men den aktuelle
cubanske musik (Alvarez nr. 13). Det studsede jeg lidt over i første omgang, men hørte senere andre
musikere sige det samme, bl.a. den populære sanger Carlos Manuel og den meget snakkesalige
violinist i Los Van Van, Pedro Fajardo:
18