11.09.2013 Views

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Amadeo Roldán. Endelig kan man søge ind <strong>på</strong> en overbygningsuddannelse <strong>på</strong> Instituto Superior de<br />

Arte (ISA), 86 som er en bred uddannelsesinstitution for alle kunststuderende (Serrano nr. 34). 87<br />

Ifølge den cubanske ph.d-studerende Neris González Bello er timbastilen resultatet af en proces,<br />

som startede engang i 1970erne, da Instituto Superior de Arte og Escuela Nacional de Arte blev<br />

oprettet. "Ikke alle kan spille timba. I Europa, i Amerika, selv i Puerto Rico, kan de ikke spille<br />

timba", udtaler hun, og forklarer at det er de færreste udenlandske salsamusikere, som har fået<br />

denne brede musikalske opdragelse, som de cubanske musikere er blevet begunstiget <strong>på</strong> <strong>Cuba</strong>s<br />

velrenommerede konservatorier, hvor de har lært at begå sig indenfor mange stilarter <strong>på</strong> et ret højt<br />

niveau, og derfor har overskud til at eksperimentere med musikken. Ifølge Bello forudsætter<br />

timbastilen desuden en vis aggressivitet (Bello nr. 8). Radioproduceren Élzida González, som<br />

ligeledes har studeret musikvidenskab, er tilsyneladende enig i Bellos' vurdering: "<strong>Timba</strong> er en<br />

konsekvens af musikernes kvaliteter…de gør det med deres instrumenter, som de har lyst til, hvad<br />

enten det er perkussionisterne eller blæserne", siger hun. Hun mener desuden, at musikerne netop<br />

har mulighed for at eksperimentere, udvikle særegne træk og spille en kompliceret form for musik,<br />

fordi det cubanske marked ikke rummer de store kommercielle muligheder (González nr. 10). Det<br />

gør det udenlandske marked til gengæld. Som et middel til at skaffe hård valuta til landet har den<br />

cubanske regering op igennem det seneste årti sendt langt flere orkestre til udlandet for at turnere, 88<br />

hvilket samtidig er blevet mere fordelagtigt for musikerne, som har fået lov til at beholde en større<br />

andel af deres indtjening. 89<br />

Bello og González er forståeligt nok stolte af det veletablerede cubanske uddannelsessystem,<br />

men har de ret, når de hævder, at timba indirekte udspringer fra de cubanske konservatorier? Var<br />

det ikke i højere grad orkestre som Los Van Van, Irakere og Son 14, som udviklede <strong>dansemusik</strong>ken<br />

i retning af timbastilen? Det ville jeg umiddelbart selv mene. <strong>Timba</strong>stilen er efter min opfattelse<br />

resultatet af en række individuelle musikeres kreative eksperimenteren gennem flere årtier, hvor<br />

man har været åben over for indflydelse udefra (især USA), og samtidig udforsket allerede<br />

etablerede cubanske stilarter. På den anden side har en del af musikerne i disse populære orkestre<br />

86 Der findes i øvrigt et uddannelsessted svarende til ISA i provinsbyen Camagüey (Serrano nr. 34).<br />

87 En alternativ mulighed førhen var Escuela Nacional de Instructores de Arte, også kaldet ENIA (Serrano nr. 34).<br />

88 I 1996 var omkring en tredjedel af <strong>Cuba</strong>s 11.500 statsansatte musikere af sted <strong>på</strong> turné (Schaarup Hansen 2000).<br />

89 I 1993 blev det tilladt at handle med amerikanske dollars <strong>på</strong> <strong>Cuba</strong> (Moses 2000: 29).<br />

45

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!