Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba
Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba
Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
7. Konklusion<br />
Jeg har i dette speciale undersøgt den cubanske timba i 1990erne <strong>på</strong> basis af et indsamlet empirisk<br />
materiale i Havanna og København i perioden marts 2001 - juni 2002 samt litteraturstudier. Et<br />
vigtigt formål med denne undersøgelse har været at definere timbastilen og tolke dens mange<br />
betydninger. Jeg er nået frem til, at timba er en kompleks størrelse, som kan defineres <strong>på</strong> mange<br />
forskellige måder. Den kan defineres som en musikalsk stil, et musikalsk koncept, en cubansk<br />
sound (eller en følelse) og som en samlebetegnelse for de mange <strong>nye</strong> orkestre, som kom frem <strong>på</strong><br />
<strong>Cuba</strong> i løbet af 1990erne. Den kan beskrives som et resultat af den vekselvirkning, der har fundet<br />
sted mellem cubanske musikere og dansere, af <strong>Cuba</strong>s veletablerede uddannelsessystem, af en række<br />
individuelle musikeres kreative nytænkning og af de dramatiske sociale omvæltninger i denne<br />
periode. <strong>Timba</strong> rummer med andre ord mange til dels modsætningsfyldte betydningslag.<br />
Umiddelbart er det fristende at definere timbastilen, som et resultat af nogle bestemte musikalske<br />
indflydelser, som f.eks. son og rumba, som tilsammen kan siges at udgøre timbastilens stilistiske<br />
kerne. <strong>Timba</strong> er imidlertid en fusion bestående af mange forskellige musikalske inputs. En hybrid<br />
som <strong>på</strong> basis af den cubanske son inddrager stilelementer fra såvel den cubanske <strong>dansemusik</strong> (bl.a.<br />
mambo, cha-cha-chá, mozambique og songo), afroamerikanske stilarter fra USA (bl.a. jazz, funk og<br />
hip hop) og den caribiske <strong>dansemusik</strong> (bl.a. bomba og de mange varianter af salsa, som den spilles i<br />
regionens lande, deriblandt USA), og hvis grundlæggende musikalske koncept stammer fra rumba.<br />
Konceptet, som også kaldes timba, går ud <strong>på</strong>, at de rytmiske markeringer lægges så tæt op ad<br />
hinanden som muligt, således at alle tomme pladser i takten udfyldes. Dette giver et fortættet og<br />
intenst lydbillede, men fordi at instrumenternes klange og tonehøjder er forskellige, får musikken<br />
alligevel en vis mobilitet.<br />
Hvorvidt timba kan betegnes som en selvstændig musikalsk kategori eller en form for salsa<br />
har været et centralt spørgsmål i dette speciale. Overordnet set kan timbastilen placeres som en<br />
underkategori af paraplybetegnelsen salsa, der indbefatter et væld af forskellige caribiske stilarter.<br />
Den kan ligeledes betegnes som en form for salsa, da konceptet med at fusionere mange forskellige<br />
stilarter <strong>på</strong> basis af den cubanske son er fælles for de to former. Men definerer man salsa som en<br />
videreudvikling af den sound, som opstod i New York i starten af 1970erne, bliver denne<br />
gruppering straks mere problematisk. Stilistisk set har de to former meget til fælles, men timbastilen<br />
95