Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

stor popularitet i New York (hvis befolkningstal tæller omkring 1 million dominikanere), anført af bl.a. Juan
Luis Guerra som nyfortolkede både merengue og den nært beslægtede landlige bachata
montuno: (1) den afsluttende formdel i rumba eller son med call-and-response-vokaler over et rytmisk og
harmonisk ostinat (2) gentaget rytmisk ostinat, f.eks. spillet på klaveret i montunodelen, som også kaldes
guajeo
mozambique: en udpræget rytmisk stil, som blev skabt af Pedro Izquierdo, bedre kendt som Pello El
Afrokán, i begyndelsen af 1960erne. Stilen er karakteriseret ved dets store format og sine komplekse
rytmiske ostinater, inspireret af især karnevalets comparsa-rytmer. Mozambique oplevede dog kun en
kortvarig popularitet omkring midten af 1960erne, men skulle få stor betydning for den cubanske
dansemusik, idet den etablerede et komplekst mønster musikalsk set, men også på dansegulvet
pa'cá: percussion-domineret cubansk stilart, inspireret af son og den venezuelanske joropo. Oplevede en
kortvarig popularitet især i midten af 1960erne
pilón: salondans fra kolonitiden som bl.a. inkorporerede mimiske bevægelser. Pilón oplevede ligeledes en
kortvarig popularitet i 1960erne på Cuba
plena: afropuertoricansk rytme, stilart, traditionelt spillet på de tamborin-lignende panderetas og
karakteriseret ved dens 4/4-basgang. Plena blev sammen med bomba inkorporeret ind i den tidlige salsa af
især puertoricanske musikere
rumba: traditionel cubansk verdslig musik og dansegenre, bestående af sang, akkompagneret af trommer og
percussion. Der findes tre hovedtyper: Guaguancó, colombia og yambú, hvoraf førstnævnte er den mest
populære form. Se i øvrigt kap. 2.1.
salsa: (1) kommerciel betegnelse, lanceret i slutningen af 1960erne af det legendariske pladeselskab Fania i
New York - i et forsøg på at markedsføre den populære cubanske og puertoricanske dansemusik til de unge
latinamerikanere i USA. Navnet blev desuden brugt til at beskrive en bestemt musikalsk praksis i New York,
som var tæt forbundet med de spansk-caribiske indvandrergrupper fra primært Puerto Rico og Cuba, og hvis
mest karakteristiske træk stammer fra den cubanske dansemusik (primært son). Salsa blev senere brugt som
en paraplybetegnelse for en række caribiske stilarter, lige såvel som det blev associeret med en panlatinamerikansk
identitet (2) referer til bestemt dansestil, hvis trin er forholdsvis identiske med trinene i den
cubanske son og hvis drejninger (vueltas) bl.a. stammer fra den cubanske casinostil (3) betyder "sovs" på
spansk
salsa romantica: betegnelse for en salsastil, som kom frem i løbet af 1980erne fra især Puerto Rico. Er
kendetegnet ved sine romantiske tekster og sit polerede, gennemarrangerede, poppede musikalske udtryk.
Betegnelsen salsa erótica udspringer i øvrigt fra denne bølge, hvor sangernes sexappeal er mindst lige så
vigtig som deres vokale evner. På Cuba bruges betegnelsen "romantica" tilsyneladende både om den bløde
udenlandske salsa og den bløde vestlige pop
santería: (1) afrocubansk synkretisk religion, hvis guder kaldes for orishas, og som består af henholdsvis
katolske og afrikanske Yoruba-elementer - i denne betydning kaldes santería også Regla de Ochá
(2) fællesbetegnelse for de afrikanske Yoruba-prægede religioner på Cuba
son: den mest populære og mest udbredte genre indenfor det 20.århundredes cubanske musik. Son menes at
være opstået i det østlige Cuba (Oriente) i sidste halvdel af det 19. århundrede, hvor cubanerne var i færd
med at frigøre sig fra Spanien. Den var oprindelig en sangform, som blev akkompagneret af 2 guitarer og
106