Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

More documents

Recommendations

Info

Van Van har gået igennem mange faser; først en meget strålende fase, hvor vi måske ikke var helt parate til det. Nogle af sangernes afgang har skabt problemer, som i ethvert orkester…men det lykkedes altid for Formell at finde på noget, som hjalp dem på vej igen…Dvs. da hele verden troede, at Los Van Van var gået i stå, kom han tilbage igen i 1980erne og gjorde dem populære igen…Van Van er i en klasse for sig…(González nr. 10). 62 I starten af 1990erne indleder Los Van Van en ny epoke med Formells søn Samuel bag trommerne i stedet for Changuíto, 63 og to nye sangere; Roberto "Guyacán" Hernández Arce og Mario "Mayito" Rivera, som begge er kendt for deres improvisationsevner og evne til at kommunikere med publikum. Sammen med Pedro "Pedrito" Calvo og Ángel Bonne udgør de for en periode den spektakulære vokale fortrop. Ifølge Neris Gonzàlez Bello kan Los Van Vans stil i 1990erne defineres som songo, der bevæger sig hen imod timba: Los Van Van is not a typical timba group here in Cuba. They play songo, but sometimes they play timba because they don't want to be left outside this proces (Bello nr. 8). Som Bello er inde på, har Los Van Van i høj grad ladet sig inspirere af de nye timbaorkestre, og har bl.a. inddraget elementer fra amerikansk rap, New York's salsa og ikke mindst santería, som igen blev accepteret at dyrke på Cuba i denne periode (Steward 1999: 86). Samtidig har de dog formået at bevare en helt personlig, let genkendelig stil, og har op gennem 1990erne leveret det ene hitalbum efter det andet - på trods af, eller måske netop i kraft af, de mange yngre orkestres indtræden på den cubanske scene. 64 Et eksempel på Los Van Vans sound i 1990erne kunne være nummeret "Soy Todo", hvor Formell har skrevet melodi og arrangement til Eloy Machados digt "El Ambia", som Mayito fortolker meget intenst med sin spirituelle sang til yoruba-guden Orula. 65 Ud over at skrive iørefaldende melodier er orkestret også kendt og elsket for deres tekster. Los Van Van taler et gadesprog, men har med deres sociale kronikker og historier formået at artikulere en 61 Los Van Van, som ofte blot kaldes for Van Van, kan oversættes på engelsk til The Go-Go's. 62 Van Van ha pasado por muchas etapas: una primera etapa brillante, quizá cuando todavía no estábamos preparados para eso. La ida de algunos cantantes siempre le ha traído, como a cualquier orquesta, su problema…Pero Formell siempre se las ha arreglado para en los momentos más difíciles sacar algo que los vuelva a situar. O sea, cuando todo el mundo pensaba que estaba muerto Van Van…volvió en los 80 y pico a ponerles en la popularidad…Van Van es un caso aparte… (González nr. 10). 63 Changuito forlader gruppen i 1993 for at hellige sig en karriere indenfor latinjazz. 64 "Disco Azúcar" (1994), "Ay Dios Amparame" (1995), "Te Pone La Cabeza Mala" (1997) og "Llegó Van Van" (1999). 65 Gud for spådomme og den cubanske foklore og kultur. 36
social bevidsthed og et vid, der hæver sig over gennemsnittet. Jeg har imidlertid valgt at hæfte mig ved to andre centrale aspekter ved Los Van Vans musik: Den meget rytmisk betonede songostil og Juan Formells særegne arrangementstil som måske i virkeligheden er to sider af samme sag. Los Van Van er selvfølgelig meget mere end det, men idet deres pladekarriere alene strækker sig over mere end 30 år, har jeg set mig nødsaget til at fokusere på det, jeg vil betegne som kernen i deres sound. Songo forbindes i dag først og fremmest med perkussionisten José Luis "Changuíto" Quintana, selv om man må formode, at også andre af gruppens medlemmer har bidraget med kreative ideer til denne senere meget kopierede stil. Changuíto udvidede det traditionelle timbalessæt med stortromme, bækkener, elektriske trommer og senere hi-hat, 66 og skabte visse rytmiske grundprincipper. Disse består i at spille puls på koklokke eller woodblock, cáscararytme på hi-hat eller klokke, det såkaldte bombo-slag (som ligger på 2og) på stortrommen og diverse fills eller markeringer på lilletromme og tam-tam'er. I praksis varieres dette på utallige måder, men trommesættets grundlæggende funktion er at holde en fast markeret puls og at markere bomboslaget samt diverse markeringer med forskellige klangfarver, hvilket er en spillemåde, som ligger tæt på jazzens principper for trommespil og langt fra rockens betoning af 2 og 4-slaget (Nielsen nr. 32) (node nr. 6): Denne grundrytme indgår desuden i et polyrytmisk samspil med congatrommerne, der kan varieres på et utal af måder. Følgende eksempler betegnes dog som idiomatiske i cubansk musikpædagogik (Nielsen nr. 32) (node nr. 7): 67 66 I et interview fra 1994 har Changuito fortalt, at han først begyndte at bruge hi-hat fra omkring slutningen af 1970erne (Sanabria 1994). 67 Eksemplet er lånt fra bogen: Congas - Tumbadoras. Your basic conga repertoire (Sulsbrück 1999). 37
Page 1 and 2: Timba - 1990ernes nye dansemusik p
Page 3 and 4: 8. Interviewliste . . . . . . . . .
Page 5 and 6: 1. Indledning Perioden efter Sovjet
Page 7 and 8: personers udtalelser og mine egne o
Page 9 and 10: interviewede, kan nævnes Olavo Al
Page 11 and 12: På Cuba har ordet dog helt andre b
Page 13 and 14: forbindelse til ordet timbero, som
Page 15 and 16: så bliver den lavet fuldstændig a
Page 17 and 18: ytmiske og melodiske ostinater, bes
Page 19 and 20: …jeg mener, at det er den stilart
Page 21 and 22: Udtalelsen er interessant, fordi de
Page 23 and 24: For mig er timba ligesom et navn, d
Page 25 and 26: …La timba er et cubansk ord, en c
Page 27 and 28: ecome very popular within the salsa
Page 29 and 30: defineres som et musikalsk koncept.
Page 31 and 32: Som det fremgår af nodeeksemplerne
Page 33 and 34: Hvad angår formopbygningen, bruger
Page 35 and 36: Alt i alt må man konstatere, at de
Page 37 and 38: stilarter uden et egentligt fast ho
Page 39: som bekendt er en smeltedigel af ku
Page 43 and 44: Som González er inde på, er Los V
Page 45 and 46: havde et anderledes format…som va
Page 47 and 48: Omkring slutningen af 1970erne ople
Page 49 and 50: Amadeo Roldán. Endelig kan man sø
Page 51 and 52: medlemmer kommer til fra så forske
Page 53 and 54: hvor humoren, tvetydigheden og den
Page 55 and 56: congas-stil. Pianisten og keybordsp
Page 57 and 58: været inspireret af tidens nye ame
Page 59 and 60: at fusionere den cubanske timba med
Page 61 and 62: I det oprindelige Charanga Habanera
Page 63 and 64: koncert. Derefter følger en dramat
Page 65 and 66: songo, og kun lejlighedsvis bruger
Page 67 and 68: navn (lydeksempel nr. 13) er et ret
Page 69 and 70: dog formode, at amerikaneren Eddie
Page 71 and 72: Markeringen af 1og-slaget samt de m
Page 73 and 74: efter at en ny sektion er begyndt i
Page 75 and 76: 5.1. Cubansk dansekultur i korte tr
Page 77 and 78: kommunikere med hinanden på. Spør
Page 79 and 80: people started to dance like that t
Page 81 and 82: Den timbainspirerede form for casin
Page 83 and 84: and allowed the female to permit mo
Page 85 and 86: og dans er indbyrdes afhængige; at
Page 87 and 88: indenfor genrer som f.eks. hip hop,
Page 89 and 90: være religiøse (Schwartz 1997) og
Page 91 and 92:
6.1. Musikkens overordnede rolle og
Page 93 and 94:
når vestlige musikskribenter skal
Page 95 and 96:
You can not speak about women, Cuba
Page 97 and 98:
Ifølge Rivero er musik og politik
Page 99 and 100:
7. Konklusion Jeg har i dette speci
Page 101 and 102:
og hvor Charanga Habanera ligeledes
Page 103 and 104:
Interviewliste Interviews i Havanna
Page 105 and 106:
León, Argeliers: Música fókloric
Page 107 and 108:
Diskografi Los Van Van: "Los Van Va
Page 109 and 110:
conjunto: cubansk orkesterformat fr
Page 111 and 112:
maracas. I 1920erne blev stilarten
Page 113 and 114:
Hvem kan du godt li' indenfor jazz?
Page 115 and 116:
Bilag 3) Eksempel på interviewguid
Page 117 and 118:
Bilag 5) Eksempel på klaver-tumbao
show all

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?