Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

More documents

Recommendations

Info

2. Timba "Timba es pan con guayaba" ("timba er brød med guayaba"), fortæller sangerinden fra gruppen Bamboleo mig og griner. Vi er til koncert på La Tropical, Havannas berygtede spillested, og jeg har sat mig for at interviewe nogle af Cubas mest kendte musikere om la timba. Hun fortsætter: "men nu, i det her øjeblik, føler jeg, at det er den cubanske musik generelt. Det er smagen, hvad man danser, hvad man føler, og hvad du hører lige i øjeblikket" (Borges nr. 5). Ovenstående citat er en af den slags gaver, man får som musikstuderende på feltarbejde. Her beskrives det med ganske få ord, hvad timba er for noget. Hvad der før syntes svært at beskrive med ord, står med ét lysende klart. I hvert fald denne aften. Timba er cubansk slang for guayaba, som er en tropisk frugt, der også kendes mange andre steder i Latinamerika. Den er ikke specielt saftig, men til gengæld ret sød i smagen. Ud over at blive solgt som frugt, sælges den i stivnet form som små firkantede blokke i de mange gadeboder, der findes overalt i Havanna. En typisk cubansk dessert er f.eks. guayaba med ost, hvilket smager fortrinligt. Pan con timba er et cubansk mellemmåltid, som både er billigt og mættende. Et blandingsprodukt, bestående af to forarbejdede ingredienser, som i forvejen er blandingsprodukter: Lyst brød 4 og så en geleagtig sød, frugtmasse, der ikke smager som noget, jeg før har smagt. 5 Pan con timba er efter sigende også slang for et mellemmåltid, der laves i sidste øjeblik ud fra, hvad man nu har i huset (Nielsen nr. 32). Det er med andre ord noget, som hurtigt er blandet sammen - noget improviseret. Man kunne her drage en parallel til musikformen timba, som man også kunne kalde for "mættende". Timba er i den grad en kompakt form for musik, der fylder meget både fysisk og mentalt. Orkestrene er store, larmende og dyrker en udpræget rytmisk stil, og til koncerter involveres publikum næsten altid gennem dans og sang. Timba er desuden navnet på et fattigt kvarter i Havanna (tæt på revolutionspladsen), hvis indbyggere repræsenterer et bredt udsnit af den cubanske befolkning. 6 2.1. Ordet timba Ordet timba har i det hele taget mange forskellige betydninger. Gyldendals røde Spansk-Dansk Ordbog 7 definerer det som henholdsvis: Hasardspil, spillebule, vom (C. Am) og vandspand (Filip.). 4 Cubanere har ret til èt stykke brød om dagen, og skal medbringe deres rationeringsbog ved brødhandleren. 5 Det var angiveligt kinesiske immigranter, som opfandt "pan con timba" (Bello nr. 8). 6
På Cuba har ordet dog helt andre betydninger, og har mest været brugt som slang i en række idiomatiske vendinger som f.eks.: Que rica esta la timba! og que buena esta la timba!, hvilket betyder noget i retning af "sikke en lækker timba!" eller "hvor er det fedt!". Disse udtryk har været brugt som en kommentar, f.eks. om et orkester, der virkelig swingede eller om en danser, der fyldte hele rummet med sin intensitet, sit nærvær og sit udtryk. Interessant at nævne i denne sammenhæng er, at ordet salsa førhen havde en næsten tilsvarende betydning. 8 Her var salsa! et udråb, som blev brugt af orkestrets musikere eller folk fra publikum under en særlig hot eller velspillet solo, hævder John Storm Roberts (Roberts 1999: 187), mens José Loyola Fernández skriver, at udtrykket blev brugt af de cubanske dansere i 1930erne-1950erne, når de skulle udføre bestemte trin eller for at opildne de pikante trin, som kvinderne foretog i løbet af dansen (Fernández 2000: 6). Trommeslageren i Los Van Van, Samuel Formell, fortæller at brugen af ordet timba går mange år tilbage: "Det er et ord, som cubanerne altid har brugt. Igennem hele livet. Men det har aldrig før været brugt om en musikalsk stilart. Kun som en kommentar" (S. Formell nr. 17), hvilket den cubanske ph.d.-musikstuderende Neris González Bello kan bekræfte: Timba is not a new word for us, the Cuban people. Timba was called to 9 the sound that people received from Irakere 10 for example in the 70s…People used to say: La timba esta buena! (knipser samtidig). I mean: "the timba is good!" in order to refer to the sound of the group and this kind of expression…It was really popular all these years (Bello nr. 8). Hun fortæller desuden, at musikere brugte udtrykket i 1950erne om rumbaens sound, hvis rytmen eller lyden var særlig god, kraftfuld eller hård. Hvis man snakker om en aggressiv sound, hvor perkussionen har en vigtig rolle, bruger man ordet timba, forklarer hun. Bello mener, at dette bl.a. er grunden til, at musikerne i starten af 1990erne besluttede sig for at kalde deres musik for timba. Endelig kan udtrykket "la timba esta buena" være en slags opfordring til nogen om at gå med til en koncert eller en fest, hvor stemningen er god (Bello nr. 8). Her kan jeg ikke lade være at tænke på den cubanske rumbatradition, som netop har karakter af at være en fælles begivenhed; en blanding af koncert og fest, hvor alle er velkomne. Der er efter min opfattelse her en tydelig parallel, som kunne være interessant at undersøge nærmere. 6 Jf. Manuel Garcia Márquez' artikel: La Timba en período especial på www.cubanet/news 17/11, 1998 (print: 4/4 2002) 7 4. udgave, 2. oplag, 2000. 8 D.v.s. før det amerikanske pladeselskab Fania Records fandt på at bruge salsa-navnet kommercielt i starten af 1970erne. 9 Selv om der i nogle citater optræder enkelte grammatiske fejl, har jeg valgt at gengive dem ordret. 7
Page 1 and 2: Timba - 1990ernes nye dansemusik p
Page 3 and 4: 8. Interviewliste . . . . . . . . .
Page 5 and 6: 1. Indledning Perioden efter Sovjet
Page 7 and 8: personers udtalelser og mine egne o
Page 9: interviewede, kan nævnes Olavo Al
Page 13 and 14: forbindelse til ordet timbero, som
Page 15 and 16: så bliver den lavet fuldstændig a
Page 17 and 18: ytmiske og melodiske ostinater, bes
Page 19 and 20: …jeg mener, at det er den stilart
Page 21 and 22: Udtalelsen er interessant, fordi de
Page 23 and 24: For mig er timba ligesom et navn, d
Page 25 and 26: …La timba er et cubansk ord, en c
Page 27 and 28: ecome very popular within the salsa
Page 29 and 30: defineres som et musikalsk koncept.
Page 31 and 32: Som det fremgår af nodeeksemplerne
Page 33 and 34: Hvad angår formopbygningen, bruger
Page 35 and 36: Alt i alt må man konstatere, at de
Page 37 and 38: stilarter uden et egentligt fast ho
Page 39 and 40: som bekendt er en smeltedigel af ku
Page 41 and 42: social bevidsthed og et vid, der h
Page 43 and 44: Som González er inde på, er Los V
Page 45 and 46: havde et anderledes format…som va
Page 47 and 48: Omkring slutningen af 1970erne ople
Page 49 and 50: Amadeo Roldán. Endelig kan man sø
Page 51 and 52: medlemmer kommer til fra så forske
Page 53 and 54: hvor humoren, tvetydigheden og den
Page 55 and 56: congas-stil. Pianisten og keybordsp
Page 57 and 58: været inspireret af tidens nye ame
Page 59 and 60: at fusionere den cubanske timba med
Page 61 and 62:
I det oprindelige Charanga Habanera
Page 63 and 64:
koncert. Derefter følger en dramat
Page 65 and 66:
songo, og kun lejlighedsvis bruger
Page 67 and 68:
navn (lydeksempel nr. 13) er et ret
Page 69 and 70:
dog formode, at amerikaneren Eddie
Page 71 and 72:
Markeringen af 1og-slaget samt de m
Page 73 and 74:
efter at en ny sektion er begyndt i
Page 75 and 76:
5.1. Cubansk dansekultur i korte tr
Page 77 and 78:
kommunikere med hinanden på. Spør
Page 79 and 80:
people started to dance like that t
Page 81 and 82:
Den timbainspirerede form for casin
Page 83 and 84:
and allowed the female to permit mo
Page 85 and 86:
og dans er indbyrdes afhængige; at
Page 87 and 88:
indenfor genrer som f.eks. hip hop,
Page 89 and 90:
være religiøse (Schwartz 1997) og
Page 91 and 92:
6.1. Musikkens overordnede rolle og
Page 93 and 94:
når vestlige musikskribenter skal
Page 95 and 96:
You can not speak about women, Cuba
Page 97 and 98:
Ifølge Rivero er musik og politik
Page 99 and 100:
7. Konklusion Jeg har i dette speci
Page 101 and 102:
og hvor Charanga Habanera ligeledes
Page 103 and 104:
Interviewliste Interviews i Havanna
Page 105 and 106:
León, Argeliers: Música fókloric
Page 107 and 108:
Diskografi Los Van Van: "Los Van Va
Page 109 and 110:
conjunto: cubansk orkesterformat fr
Page 111 and 112:
maracas. I 1920erne blev stilarten
Page 113 and 114:
Hvem kan du godt li' indenfor jazz?
Page 115 and 116:
Bilag 3) Eksempel på interviewguid
Page 117 and 118:
Bilag 5) Eksempel på klaver-tumbao
show all

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?