Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba
Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba
Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Jeg er overbevist om, at dette "kropslige feltarbejde" har givet mig et helt andet perspektiv at<br />
arbejde ud fra, end hvis jeg blot havde siddet bag et skrivebord og lyttet til andre folks udtalelser<br />
om musik og dans.<br />
Som nævnt var jeg i Havanna i halvanden måned i foråret 2001 for at samle empiri om den<br />
cubanske timba og få et indblik i cubanernes dagligdag. Før afrejsen havde jeg skaffet mig nogle få<br />
gode kontakter, men ofte var det tilfældighedernes spil, der afgjorde hvilke musikere, jeg kom til at<br />
interviewe. F.eks. fik jeg et interview i stand med en meget kendt musiker fra det legendariske<br />
orkester Los Van Van, fordi jeg tilfældigvis var faldet i snak med en af hans barndomskammerater.<br />
Efter ankomsten i Havanna skulle jeg lige omstille mig til de <strong>nye</strong> omgivelser og vænne mig til<br />
varmen, til at snakke spansk 12 timer om dagen og til den cubanske livsrytme (som bedst kan<br />
karakteriseres som tilbagelænet), men efter ca. 10 dage følte jeg mig klar til gå mere konkret til<br />
værks. Bevæbnet med en minidiskoptager, en åben attitude, et beskedent sprogkundskab og nogle få<br />
spørgsmål, gik jeg i gang med at arrangere interviews. Min interviewmetode var ganske enkel: Jeg<br />
startede med at stille helt fundamentale spørgsmål, hvilket betød, at jeg fik meget forskellige svar<br />
og dermed oplysninger, som jeg måske ikke ville have fået, hvis fremgangsmåden havde været nøje<br />
tilrettelagt. Senere i forløbet begyndte jeg dog at stille mere specifikke spørgsmål, og blev<br />
efterhånden i stand til at føre en egentlig dialog, da mine spanskkundskaber blev væsentligt<br />
forbedret<br />
Mine interviewpersoner i Havanna kan inddeles i to grupper: Musikere, som tilsammen<br />
repræsenterede et bredt udsnit af den cubanske musikscene, og musikvidenskabsfolk, som ligeledes<br />
havde forskellige baggrunde. Omtrent halvdelen af musikerne spillede med i store etablerede<br />
danseorkestre, mens resten begik sig indenfor andre musikalske stilarter end timbastilen. Jeg indser<br />
nu, at denne spredning har været værdifuld, idet det har givet mig et bredt vurderingsgrundlag. Et<br />
eksempel er sangskriveren Tomas Rivero, som gennem mange år spillede nueva trova 3 og nu har<br />
sin egen vokalkvartet. Han kunne f.eks. fortælle om de forskellige <strong>nye</strong> danseorkestre, deres<br />
omdømme etc. <strong>på</strong> en mere distanceret måde end timbamusikerne formentlig ville have været i stand<br />
til. Til gengæld kunne de bidrage med værdifuld insider-viden, som jeg sandsynligvis ikke kunne<br />
have fået andre steder. Blandt de forskellige musikforskere og ph.d.-musikstuderende jeg<br />
3 Nueva trova er en viderudvikling af den cubanske trova-sang. Den opstod omtrent samtidig med den latinamerikanske<br />
politisk bevidste nueva cancion og den amerikanske prostestsang i 1960erne.<br />
4