Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

More documents

Recommendations

Info

Jeg er overbevist om, at dette "kropslige feltarbejde" har givet mig et helt andet perspektiv at arbejde ud fra, end hvis jeg blot havde siddet bag et skrivebord og lyttet til andre folks udtalelser om musik og dans. Som nævnt var jeg i Havanna i halvanden måned i foråret 2001 for at samle empiri om den cubanske timba og få et indblik i cubanernes dagligdag. Før afrejsen havde jeg skaffet mig nogle få gode kontakter, men ofte var det tilfældighedernes spil, der afgjorde hvilke musikere, jeg kom til at interviewe. F.eks. fik jeg et interview i stand med en meget kendt musiker fra det legendariske orkester Los Van Van, fordi jeg tilfældigvis var faldet i snak med en af hans barndomskammerater. Efter ankomsten i Havanna skulle jeg lige omstille mig til de nye omgivelser og vænne mig til varmen, til at snakke spansk 12 timer om dagen og til den cubanske livsrytme (som bedst kan karakteriseres som tilbagelænet), men efter ca. 10 dage følte jeg mig klar til gå mere konkret til værks. Bevæbnet med en minidiskoptager, en åben attitude, et beskedent sprogkundskab og nogle få spørgsmål, gik jeg i gang med at arrangere interviews. Min interviewmetode var ganske enkel: Jeg startede med at stille helt fundamentale spørgsmål, hvilket betød, at jeg fik meget forskellige svar og dermed oplysninger, som jeg måske ikke ville have fået, hvis fremgangsmåden havde været nøje tilrettelagt. Senere i forløbet begyndte jeg dog at stille mere specifikke spørgsmål, og blev efterhånden i stand til at føre en egentlig dialog, da mine spanskkundskaber blev væsentligt forbedret Mine interviewpersoner i Havanna kan inddeles i to grupper: Musikere, som tilsammen repræsenterede et bredt udsnit af den cubanske musikscene, og musikvidenskabsfolk, som ligeledes havde forskellige baggrunde. Omtrent halvdelen af musikerne spillede med i store etablerede danseorkestre, mens resten begik sig indenfor andre musikalske stilarter end timbastilen. Jeg indser nu, at denne spredning har været værdifuld, idet det har givet mig et bredt vurderingsgrundlag. Et eksempel er sangskriveren Tomas Rivero, som gennem mange år spillede nueva trova 3 og nu har sin egen vokalkvartet. Han kunne f.eks. fortælle om de forskellige nye danseorkestre, deres omdømme etc. på en mere distanceret måde end timbamusikerne formentlig ville have været i stand til. Til gengæld kunne de bidrage med værdifuld insider-viden, som jeg sandsynligvis ikke kunne have fået andre steder. Blandt de forskellige musikforskere og ph.d.-musikstuderende jeg 3 Nueva trova er en viderudvikling af den cubanske trova-sang. Den opstod omtrent samtidig med den latinamerikanske politisk bevidste nueva cancion og den amerikanske prostestsang i 1960erne. 4
interviewede, kan nævnes Olavo Alén Rodríguez, som bl.a. kunne fortælle mig om en interessant forbindelse mellem den cubanske rumba og timbastilen, mens Neris González Bello og Élzida González gav mig hver deres nuancerede indføring i timbastilens karakteristika og historie. I København har jeg interviewet en række danselærere, da jeg besluttede mig for at gå mere i dybden med danseområdet, men har derudover interviewet adskillige cubanske og danske musikere, som alle har bidraget med interessante informationer om emnet. Selv om et formål med dette speciale har været at anskue den cubanske timba fra mange forskellige vinkler, har jeg af tidsmæssige såvel som praktiske grunde været nødt til at foretage en vis afgrænsning. Bl.a. har jeg valgt ikke at gå i dybden med tekstområdet og de spilletekniske aspekter ved timbastilen, selv om sådanne undersøgelser givetvis kunne bidrage med mange interessante perspektiver. 1.3. Specialets opbygning Specialet er opbygget på følgende måde: I kapitel 2 præsenteres, analyseres og diskuteres hovedparten af den indsamlede empiri, idet jeg opstiller en række forskellige fortolknings- muligheder for en forståelse af den cubanske timba. I kapitel 3 og 4 præsenteres og vurderes de vigtigste cubanske danseorkestre i perioden 1969-2001 med det formål at sætte timbastilen ind i et historisk perspektiv. I og med at der er tale om delvist ubeskrevet stof, er disse kapitler i højere grad refererende end diskuterende. Dog har jeg forsøgt at undgå den fokusering på enkeltpersoner, som bl.a. kendetegner jazzlitteraturen, og har i stedet valgt at fremhæve andre aspekter, som f.eks. orkestrenes stilistiske udvikling og deres samfundsmæssige betydning. Kapitel 5 handler om dans og dansekultur set i forhold til timbastilen, hvilket ligeledes er et underbelyst emne. Det er en vinkel, jeg har prioriteret højt, da jeg opfatter musik og dans som tæt forbundne udtryksformer, der ikke kan adskilles i en undersøgelse som denne. I kapitel 6 sættes timbastilen ind i et samfundsmæssigt perspektiv, idet jeg diskuterer musikkens rolle og betydning i det cubanske samfund i 1990erne. 5
Page 1 and 2: Timba - 1990ernes nye dansemusik p
Page 3 and 4: 8. Interviewliste . . . . . . . . .
Page 5 and 6: 1. Indledning Perioden efter Sovjet
Page 7: personers udtalelser og mine egne o
Page 11 and 12: På Cuba har ordet dog helt andre b
Page 13 and 14: forbindelse til ordet timbero, som
Page 15 and 16: så bliver den lavet fuldstændig a
Page 17 and 18: ytmiske og melodiske ostinater, bes
Page 19 and 20: …jeg mener, at det er den stilart
Page 21 and 22: Udtalelsen er interessant, fordi de
Page 23 and 24: For mig er timba ligesom et navn, d
Page 25 and 26: …La timba er et cubansk ord, en c
Page 27 and 28: ecome very popular within the salsa
Page 29 and 30: defineres som et musikalsk koncept.
Page 31 and 32: Som det fremgår af nodeeksemplerne
Page 33 and 34: Hvad angår formopbygningen, bruger
Page 35 and 36: Alt i alt må man konstatere, at de
Page 37 and 38: stilarter uden et egentligt fast ho
Page 39 and 40: som bekendt er en smeltedigel af ku
Page 41 and 42: social bevidsthed og et vid, der h
Page 43 and 44: Som González er inde på, er Los V
Page 45 and 46: havde et anderledes format…som va
Page 47 and 48: Omkring slutningen af 1970erne ople
Page 49 and 50: Amadeo Roldán. Endelig kan man sø
Page 51 and 52: medlemmer kommer til fra så forske
Page 53 and 54: hvor humoren, tvetydigheden og den
Page 55 and 56: congas-stil. Pianisten og keybordsp
Page 57 and 58: været inspireret af tidens nye ame
Page 59 and 60:
at fusionere den cubanske timba med
Page 61 and 62:
I det oprindelige Charanga Habanera
Page 63 and 64:
koncert. Derefter følger en dramat
Page 65 and 66:
songo, og kun lejlighedsvis bruger
Page 67 and 68:
navn (lydeksempel nr. 13) er et ret
Page 69 and 70:
dog formode, at amerikaneren Eddie
Page 71 and 72:
Markeringen af 1og-slaget samt de m
Page 73 and 74:
efter at en ny sektion er begyndt i
Page 75 and 76:
5.1. Cubansk dansekultur i korte tr
Page 77 and 78:
kommunikere med hinanden på. Spør
Page 79 and 80:
people started to dance like that t
Page 81 and 82:
Den timbainspirerede form for casin
Page 83 and 84:
and allowed the female to permit mo
Page 85 and 86:
og dans er indbyrdes afhængige; at
Page 87 and 88:
indenfor genrer som f.eks. hip hop,
Page 89 and 90:
være religiøse (Schwartz 1997) og
Page 91 and 92:
6.1. Musikkens overordnede rolle og
Page 93 and 94:
når vestlige musikskribenter skal
Page 95 and 96:
You can not speak about women, Cuba
Page 97 and 98:
Ifølge Rivero er musik og politik
Page 99 and 100:
7. Konklusion Jeg har i dette speci
Page 101 and 102:
og hvor Charanga Habanera ligeledes
Page 103 and 104:
Interviewliste Interviews i Havanna
Page 105 and 106:
León, Argeliers: Música fókloric
Page 107 and 108:
Diskografi Los Van Van: "Los Van Va
Page 109 and 110:
conjunto: cubansk orkesterformat fr
Page 111 and 112:
maracas. I 1920erne blev stilarten
Page 113 and 114:
Hvem kan du godt li' indenfor jazz?
Page 115 and 116:
Bilag 3) Eksempel på interviewguid
Page 117 and 118:
Bilag 5) Eksempel på klaver-tumbao
show all

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?