Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

More documents

Recommendations

Info

stor popularitet i New York (hvis befolkningstal tæller omkring 1 million dominikanere), anført af bl.a. Juan Luis Guerra som nyfortolkede både merengue og den nært beslægtede landlige bachata montuno: (1) den afsluttende formdel i rumba eller son med call-and-response-vokaler over et rytmisk og harmonisk ostinat (2) gentaget rytmisk ostinat, f.eks. spillet på klaveret i montunodelen, som også kaldes guajeo mozambique: en udpræget rytmisk stil, som blev skabt af Pedro Izquierdo, bedre kendt som Pello El Afrokán, i begyndelsen af 1960erne. Stilen er karakteriseret ved dets store format og sine komplekse rytmiske ostinater, inspireret af især karnevalets comparsa-rytmer. Mozambique oplevede dog kun en kortvarig popularitet omkring midten af 1960erne, men skulle få stor betydning for den cubanske dansemusik, idet den etablerede et komplekst mønster musikalsk set, men også på dansegulvet pa'cá: percussion-domineret cubansk stilart, inspireret af son og den venezuelanske joropo. Oplevede en kortvarig popularitet især i midten af 1960erne pilón: salondans fra kolonitiden som bl.a. inkorporerede mimiske bevægelser. Pilón oplevede ligeledes en kortvarig popularitet i 1960erne på Cuba plena: afropuertoricansk rytme, stilart, traditionelt spillet på de tamborin-lignende panderetas og karakteriseret ved dens 4/4-basgang. Plena blev sammen med bomba inkorporeret ind i den tidlige salsa af især puertoricanske musikere rumba: traditionel cubansk verdslig musik og dansegenre, bestående af sang, akkompagneret af trommer og percussion. Der findes tre hovedtyper: Guaguancó, colombia og yambú, hvoraf førstnævnte er den mest populære form. Se i øvrigt kap. 2.1. salsa: (1) kommerciel betegnelse, lanceret i slutningen af 1960erne af det legendariske pladeselskab Fania i New York - i et forsøg på at markedsføre den populære cubanske og puertoricanske dansemusik til de unge latinamerikanere i USA. Navnet blev desuden brugt til at beskrive en bestemt musikalsk praksis i New York, som var tæt forbundet med de spansk-caribiske indvandrergrupper fra primært Puerto Rico og Cuba, og hvis mest karakteristiske træk stammer fra den cubanske dansemusik (primært son). Salsa blev senere brugt som en paraplybetegnelse for en række caribiske stilarter, lige såvel som det blev associeret med en panlatinamerikansk identitet (2) referer til bestemt dansestil, hvis trin er forholdsvis identiske med trinene i den cubanske son og hvis drejninger (vueltas) bl.a. stammer fra den cubanske casinostil (3) betyder "sovs" på spansk salsa romantica: betegnelse for en salsastil, som kom frem i løbet af 1980erne fra især Puerto Rico. Er kendetegnet ved sine romantiske tekster og sit polerede, gennemarrangerede, poppede musikalske udtryk. Betegnelsen salsa erótica udspringer i øvrigt fra denne bølge, hvor sangernes sexappeal er mindst lige så vigtig som deres vokale evner. På Cuba bruges betegnelsen "romantica" tilsyneladende både om den bløde udenlandske salsa og den bløde vestlige pop santería: (1) afrocubansk synkretisk religion, hvis guder kaldes for orishas, og som består af henholdsvis katolske og afrikanske Yoruba-elementer - i denne betydning kaldes santería også Regla de Ochá (2) fællesbetegnelse for de afrikanske Yoruba-prægede religioner på Cuba son: den mest populære og mest udbredte genre indenfor det 20.århundredes cubanske musik. Son menes at være opstået i det østlige Cuba (Oriente) i sidste halvdel af det 19. århundrede, hvor cubanerne var i færd med at frigøre sig fra Spanien. Den var oprindelig en sangform, som blev akkompagneret af 2 guitarer og 106
maracas. I 1920erne blev stilarten for alvor populær i Havanna og trioformen blev gradvist udvidet til en såkaldt septeto; bestående af guitar, tres, marímbula eller kontrabas, bongotrommer, trompet, claves og maracas, hvor de to sidstnævnte blev spillet af henholdsvis første (primero) og andensangeren (segundo). Son består helt grundlæggende af en versdel og, for det meste, en call-and-response-del, kaldet for montuno. Son danner basis for den moderne salsa songo: en stil som blev udviklet af Juan Formell og José Luis "Changuíto" Quintana i orkestret Los Van Van. Kan beskrives som en fusion af rumba, son og andre afrocubanske stilarter, hvis udvikling er blevet påvirket af jazz, rock og funk. Et af stilens rytmiske principper er, at man på trommesættet markerer en lige 4/4 eller 2/4-puls sammen med cáscara på hi-hat og stortrommens bombo-slag på 2og. Se i øvrigt kap. 3.1. tres: lille cubansk guitar med tre dobbeltstrenge, som især bruges indenfor songenren tumbao: cubansk term for grundrytme eller ostinat, men kan også henvise mere specifikt f.eks. til klaverets rytmiske mønstre i montunodelen, som også kaldes montunos yoruba: folkeslag (og sprog) med en højtudviklet kultur fra Vestafrika (omtrent det nuværende Nigeria), som har været en af de mest indflydelsesrige afrikanske kulturer i Caribien. Kaldes også lucumí 107
Page 1 and 2:
Timba - 1990ernes nye dansemusik p
Page 3 and 4:
8. Interviewliste . . . . . . . . .
Page 5 and 6:
1. Indledning Perioden efter Sovjet
Page 7 and 8:
personers udtalelser og mine egne o
Page 9 and 10:
interviewede, kan nævnes Olavo Al
Page 11 and 12:
På Cuba har ordet dog helt andre b
Page 13 and 14:
forbindelse til ordet timbero, som
Page 15 and 16:
så bliver den lavet fuldstændig a
Page 17 and 18:
ytmiske og melodiske ostinater, bes
Page 19 and 20:
…jeg mener, at det er den stilart
Page 21 and 22:
Udtalelsen er interessant, fordi de
Page 23 and 24:
For mig er timba ligesom et navn, d
Page 25 and 26:
…La timba er et cubansk ord, en c
Page 27 and 28:
ecome very popular within the salsa
Page 29 and 30:
defineres som et musikalsk koncept.
Page 31 and 32:
Som det fremgår af nodeeksemplerne
Page 33 and 34:
Hvad angår formopbygningen, bruger
Page 35 and 36:
Alt i alt må man konstatere, at de
Page 37 and 38:
stilarter uden et egentligt fast ho
Page 39 and 40:
som bekendt er en smeltedigel af ku
Page 41 and 42:
social bevidsthed og et vid, der h
Page 43 and 44:
Som González er inde på, er Los V
Page 45 and 46:
havde et anderledes format…som va
Page 47 and 48:
Omkring slutningen af 1970erne ople
Page 49 and 50:
Amadeo Roldán. Endelig kan man sø
Page 51 and 52:
medlemmer kommer til fra så forske
Page 53 and 54:
hvor humoren, tvetydigheden og den
Page 55 and 56:
congas-stil. Pianisten og keybordsp
Page 57 and 58:
været inspireret af tidens nye ame
Page 59 and 60: at fusionere den cubanske timba med
Page 61 and 62: I det oprindelige Charanga Habanera
Page 63 and 64: koncert. Derefter følger en dramat
Page 65 and 66: songo, og kun lejlighedsvis bruger
Page 67 and 68: navn (lydeksempel nr. 13) er et ret
Page 69 and 70: dog formode, at amerikaneren Eddie
Page 71 and 72: Markeringen af 1og-slaget samt de m
Page 73 and 74: efter at en ny sektion er begyndt i
Page 75 and 76: 5.1. Cubansk dansekultur i korte tr
Page 77 and 78: kommunikere med hinanden på. Spør
Page 79 and 80: people started to dance like that t
Page 81 and 82: Den timbainspirerede form for casin
Page 83 and 84: and allowed the female to permit mo
Page 85 and 86: og dans er indbyrdes afhængige; at
Page 87 and 88: indenfor genrer som f.eks. hip hop,
Page 89 and 90: være religiøse (Schwartz 1997) og
Page 91 and 92: 6.1. Musikkens overordnede rolle og
Page 93 and 94: når vestlige musikskribenter skal
Page 95 and 96: You can not speak about women, Cuba
Page 97 and 98: Ifølge Rivero er musik og politik
Page 99 and 100: 7. Konklusion Jeg har i dette speci
Page 101 and 102: og hvor Charanga Habanera ligeledes
Page 103 and 104: Interviewliste Interviews i Havanna
Page 105 and 106: León, Argeliers: Música fókloric
Page 107 and 108: Diskografi Los Van Van: "Los Van Va
Page 109: conjunto: cubansk orkesterformat fr
Page 113 and 114: Hvem kan du godt li' indenfor jazz?
Page 115 and 116: Bilag 3) Eksempel på interviewguid
Page 117 and 118: Bilag 5) Eksempel på klaver-tumbao
show all

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?