Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

More documents

Recommendations

Info

Jim Lepore bemærker ligeledes, at man på Cuba samles om dansen, som ofte udgør selve omdrejningspunktet for det kollektive samvær. Efter endt arbejdsdag vælger man ofte at mødes frem for at gå hvert til sit, hvilket efter hans opfattelse er med til at bevare vitaliteten i den udøvende kunst på Cuba. De optrædende kunstnere trives med det levende publikum, som findes i overtal, lige såvel som levende musik findes alle vegne på Cuba. Kunsten bliver således umiddelbar, direkte og uundgåelig, og resultatet er, at et vigtigt særtræk ved den vestafrikanske kultur er blevet bevaret i form af en kritisk kommunikation mellem dansere og musikere. F.eks. bliver en trommeslagers riffs ofte bedømt ud fra, om han er i stand til at etablere en dialog med danseren (Lepore 1999). Dette kendes primært fra den cubanske rumba, hvor det ofte er danserne snarere end musikerne, som er i centrum. Indenfor populærmusikken er dette forhold ikke nær så udtalt, idet kommunikationen foregår på et mindre intimt plan, men dans er ikke desto mindre helt central for både publikum og musikerne oppe på scenen. Til koncerter er det f.eks. almindeligt, at folk rejser sig op fra deres siddepladser og begynder at danse, hvad enten de er alene eller i en gruppe. Og musikerne er på den anden side meget bevidste om, at deres job er at få folk til at bevæge sig og give sig hen til musikken og fællesskabet. Derfor prøver de at samle folk, f.eks. ved at få dem til at synge med, klappe clavesrytmen eller udføre synkroniserede dansetrin og armbevægelser. Visse numre får ligefrem status som populære fællesdanse, som f.eks. Manolíns "La Bola", 150 hvor dansere bevæger hofterne rundt, samtidig med at de holder en imaginær bold i luften, eller Los Van Vans "Esto Te Pone La Cabeza Mala", hvor folk i omkvædet ryster hænderne ved siden af hovedet. I sådanne fællesdanse er det tydeligt, i hvor høj grad dans er med til at nedbryde distancer mellem folk. Man kan så diskutere, om denne kvalitet er endnu mere karakteristisk for de cubanske pardanse, som indebærer en større grad af intimitet og nærhed. Reinaldo Mirabal fortalte mig f.eks., at han altid har elsket at danse med sin mor, som i sin tid lærte ham at danse. Hvis han skulle snakke med hende om noget vigtigt eller bede hende om noget, så sørgede han for at danse med hende først. Dans var altså for Reinaldo en måde at komme på bølgelængde med sin mor, en måde at kommunikere med hende. For mig at se er dette essensen af den cubanske dansekultur; nærheden og denne fælles samhørighed som opstår mellem de dansende - det at dansen bruges som et middel til at 150 "La Bola" var et gennembrudshit for Manolín, el médico de la Salsa i 1995. 72
kommunikere med hinanden på. Spørgsmålet er dog, om det ikke er generelt for de fleste former for dans? Her er det nødvendigt at skelne mellem det kulturspecifikke og det fællesmenneskelige. Jeg vil dog mene, at denne form for kommunikation er betydelig mere udbredt i den cubanske kultur end f.eks. den danske kultur. Dans er under alle omstændigheder en sammenkædende faktor på Cuba, måske endda vigtigere end selve musikken. 5.2. Timba som danseform Den typiske timba-dansestil er ikke umiddelbart let at definere, men kunne måske beskrives som en blanding af den ældre casinostil, der minder om salsa, og 1990ernes despelote-stil, som er kendetegnet ved at blande stilelementer fra mange forskellige dansetraditioner. Man kunne således sammenligne timbastilen med den såkaldte batá-rumba, som på lignende vis blander rumba, yorubadanse og casino (Daniel 1999: 73, 74). Måske kunne batárumba ligefrem kaldes for en forløber for timbastilen, selv om den, ifølge Reinaldo Mirabal, primært blev danset af professionelle dansere (Mirabal nr. 28). Det er dog som om timbabetegnelsen endnu ikke er slået igennem, når man snakker om dans. I stedet kalder folk det typisk for salsa, cubansk salsa, son, casino eller despelote. "Timba" refererer med andre ord endnu ikke til en bestemt type dans. En årsag kunne måske være, at timba i dag ikke bliver betragtet som en specifik stilart i samme forstand som f.eks. cha-cha-cha, mambo eller son, der både har hver deres karakteristiske rytme såvel som stiliserede dansetrin. Ikke desto mindre er timbastilens dans unik - både i forhold til den ældre casinostil såvel som den latinamerikanske eller den nordamerikanske salsastil, hvilket bl.a. den colombianske danselærer Sergio Bedoya kan bekræfte: "Timba har meget at gøre med hofterne. Den er meget mere sensuel end den normale salsa er. Den er nærmest erotisk" (Bedoya nr. 30). Dansen er ligeledes karakteriseret ved at være tungere, mere foroverbøjet og mere kropslig, idet man i højere grad danser med hele kroppen: Skulderbladene samles og afspændes til musikkens grundpuls, mens breaks eller højdepunkter i musikken, som f.eks. en mambosektion 151 typisk markeres med skuldrene. Musikkens dynamik er i det hele taget altafgørende for danserens udtryk: blæsertemaer lægger klart op til større bølgende bevægelser med overkroppen eller nogle af de mere spektakulære drejninger, mens breaks eller overgange med percussion, klaver og bas langt fremme i lydbilledet indbyder til eksplosive, mere 151 Instrumental formdel med unisont eller flerstemmigt blæsertema. 73
Page 1 and 2:
Timba - 1990ernes nye dansemusik p
Page 3 and 4:
8. Interviewliste . . . . . . . . .
Page 5 and 6:
1. Indledning Perioden efter Sovjet
Page 7 and 8:
personers udtalelser og mine egne o
Page 9 and 10:
interviewede, kan nævnes Olavo Al
Page 11 and 12:
På Cuba har ordet dog helt andre b
Page 13 and 14:
forbindelse til ordet timbero, som
Page 15 and 16:
så bliver den lavet fuldstændig a
Page 17 and 18:
ytmiske og melodiske ostinater, bes
Page 19 and 20:
…jeg mener, at det er den stilart
Page 21 and 22:
Udtalelsen er interessant, fordi de
Page 23 and 24:
For mig er timba ligesom et navn, d
Page 25 and 26: …La timba er et cubansk ord, en c
Page 27 and 28: ecome very popular within the salsa
Page 29 and 30: defineres som et musikalsk koncept.
Page 31 and 32: Som det fremgår af nodeeksemplerne
Page 33 and 34: Hvad angår formopbygningen, bruger
Page 35 and 36: Alt i alt må man konstatere, at de
Page 37 and 38: stilarter uden et egentligt fast ho
Page 39 and 40: som bekendt er en smeltedigel af ku
Page 41 and 42: social bevidsthed og et vid, der h
Page 43 and 44: Som González er inde på, er Los V
Page 45 and 46: havde et anderledes format…som va
Page 47 and 48: Omkring slutningen af 1970erne ople
Page 49 and 50: Amadeo Roldán. Endelig kan man sø
Page 51 and 52: medlemmer kommer til fra så forske
Page 53 and 54: hvor humoren, tvetydigheden og den
Page 55 and 56: congas-stil. Pianisten og keybordsp
Page 57 and 58: været inspireret af tidens nye ame
Page 59 and 60: at fusionere den cubanske timba med
Page 61 and 62: I det oprindelige Charanga Habanera
Page 63 and 64: koncert. Derefter følger en dramat
Page 65 and 66: songo, og kun lejlighedsvis bruger
Page 67 and 68: navn (lydeksempel nr. 13) er et ret
Page 69 and 70: dog formode, at amerikaneren Eddie
Page 71 and 72: Markeringen af 1og-slaget samt de m
Page 73 and 74: efter at en ny sektion er begyndt i
Page 75: 5.1. Cubansk dansekultur i korte tr
Page 79 and 80: people started to dance like that t
Page 81 and 82: Den timbainspirerede form for casin
Page 83 and 84: and allowed the female to permit mo
Page 85 and 86: og dans er indbyrdes afhængige; at
Page 87 and 88: indenfor genrer som f.eks. hip hop,
Page 89 and 90: være religiøse (Schwartz 1997) og
Page 91 and 92: 6.1. Musikkens overordnede rolle og
Page 93 and 94: når vestlige musikskribenter skal
Page 95 and 96: You can not speak about women, Cuba
Page 97 and 98: Ifølge Rivero er musik og politik
Page 99 and 100: 7. Konklusion Jeg har i dette speci
Page 101 and 102: og hvor Charanga Habanera ligeledes
Page 103 and 104: Interviewliste Interviews i Havanna
Page 105 and 106: León, Argeliers: Música fókloric
Page 107 and 108: Diskografi Los Van Van: "Los Van Va
Page 109 and 110: conjunto: cubansk orkesterformat fr
Page 111 and 112: maracas. I 1920erne blev stilarten
Page 113 and 114: Hvem kan du godt li' indenfor jazz?
Page 115 and 116: Bilag 3) Eksempel på interviewguid
Page 117 and 118: Bilag 5) Eksempel på klaver-tumbao
show all

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?