Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

More documents

Recommendations

Info

6. Timba - en sociokulturel bevægelse i 1990ernes Cuba? I dette afsluttende kapitel vil jeg fokusere på timbastilens sociale kontekst. Efter et historisk rids over de sociale forandringer i 1990erne på Cuba vil jeg undersøge hvilken rolle og betydning, timbastilen har haft i det cubanske samfund, hvilke samfundsmæssige tendenser den har afspejlet og hvilke forandringsprocesser, den har været en del af. Som nævnt havde Sovjetunionens og Østblokkens sammenbrud store konsekvenser for Cuba, som i forvejen var økonomisk svækket af den amerikanske embargo og en stor udenlandsgæld. 165 I 1991 var situationen så alvorlig, at regeringen indførte et omfattende økonomisk program kaldet Período especial, som mest af alt mindede om en form for undtagelsestilstand i fredstid. Importen blev skåret ned til et minimum, og der blev indført rationeringer på bl.a. madvarer og benzin. De fleste cubanere oplevede i denne periode et drastisk fald i levestandarden, da de ikke kunne leve af de sædvanlige 200-300 pesos om måneden som hidtil. 166 Situationen blev til dels yderligere forværret, da USA det følgende år strammede den forhadte blokade i håb om at vælte Fidel Castro, som ikke nød den samme opbakning i befolkningen som tidligere. 167 Som en måde at skaffe hård valuta til landet begyndte den cubanske stat ved hjælp af udenlandsk kapital at satse mere målrettet på turisme i denne periode. Produktionen og markedsføringen af cubansk kultur blev kraftigt opprioriteret, og som det var tilfældet i 1920erne og 1950erne blev Cuba solgt på sit eksotiske image. Efter at man igennem årtier havde nedtonet den etnisk sammensatte befolkning, begyndte man nu igen at fremhæve Cubas afrikanske og indianske kulturarv, lige såvel som landets rige folkloretraditioner blev promoveret. 168 I samme periode oplevede man en opblomstring af santería-religionen, lige såvel som katolicismen oplevede en stigende tilgang (Schwartz 1997). Santería-tilhængere havde tidligere været nødt til at skjule deres religion, hvis de havde planer om at avancere i samfundet, men nu blev det igen accepteret at dyrke de afrikanske guder. Kommunistpartiet tillod i 1991 sine medlemmer at 164 Mønstre med samme form. 165 Mellem 1989 og 1991 faldt eksporten fra omtrent 5.4 milliarder dollars til 3 milliarder dollars (Lohmann 1997: 12). 166 200 cubanske pesos svarer omtrent til $8. 167 Den amerikanske regering vedtog i 1992 Torricello-loven, som forbød amerikanske datterselskaber i andre lande at handle med Cuba. I 1996 vedtog man den kontroversielle Helms-Burton-lov, som gik ud at forhindre udenlandske firmaer at handle med både USA og Cuba (Lohmann 1997: 15). 168 Den cubanske dans og musik udgør i dag en væsentlig del af grundlaget for den stadigt voksende dollar-baserede turismeindustri (Sejer 2001). 84
være religiøse (Schwartz 1997) og en af festdagene for de afrocubanske guder blev udnævnt til en officiel helligdag (Olsen nr. 33). Hvorvidt Fidel Castro havde indset, at han var i besiddelse af et unik kulturelt fænomen, som der tilmed var penge i, skal være usagt, men at cubanerne måtte have haft et stort spirituelt behov i denne turbulente periode, er bestemt tænkeligt. Det er næppe tilfældigt, at den afrocubanske kultur blomstrede op i perioden efter Sovjetunionens sammenbrud - en begivenhed af dimensioner som samtidig markerede et verdensomspændende brud med den kommunistiske ideologi. Cubanerne troede simpelthen ikke på kommunismen eller Fidel Castro i samme grad som før. Indenfor den populære dansemusik oplevede man i disse år en sand eksplosion af hentydninger til santería-religionen, som f.eks. NG La Bandas "Que Viva Changó", "Santa Palabra" (lydeksempel nr. 6) eller Los Van Van-nummeret "Soy Todo" (lydeksempel nr. 11), som bl.a. havde til formål at knytte folk til deres spiritualitet. Det er muligt, at de cubanske musikeres søgen efter deres kulturelle rødder samt deres lovprisning af de afrikanske guder skal ses som et udtryk for, at man på dette tidspunkt havde brug for en ny forklaringsmodel eller et fast holdepunkt. Som Eric Hobsbawm skriver om begrebet invented traditions (der både indbefatter bevidst konstruerede traditioner og dem, som er opstået spontant over en kortere periode), har der muligvis være tale om "et forsøg på at strukturere dele af det sociale liv i den moderne verden som uforanderlige, hvorved de kommer til at stå i kontrast til dennes konstante forandring (Hobsbawm/Ranger 1983: 1-2). 169 Man kan sige, at timbastilen opstod som en spirituel nødvendighed for musikerne. I denne vanskelige periode så den cubanske regering sig nødsaget til at afvige fra de socialistiske idealer til fordel for de liberalistiske markedskræfter. Et drastisk skridt i denne retning skete i 1993, da regeringen ophævede forbuddet mod at besidde amerikanske dollars. Derved blev det muligt for eksilcubanere at sende penge til slægtninge på Cuba, mens folk som arbejdede for udenlandske firmaer eller ambassader kunne få en del af deres løn udbetalt i dollars. Det var simpelthen en måde at skaffe hård valuta til landet, og en måde at komme den udbredte sortbørshandel til livs. I 1994 tillod man desuden visse former for selvstændige erhverv, hvorved det blev muligt for cubanere at 169 En diskussion om hvorvidt timbastilen kan betegnes som en "invented tradition", kunne være interessant, men ville kræve en større empirisk undersøgelse. 85
Page 1 and 2:
Timba - 1990ernes nye dansemusik p
Page 3 and 4:
8. Interviewliste . . . . . . . . .
Page 5 and 6:
1. Indledning Perioden efter Sovjet
Page 7 and 8:
personers udtalelser og mine egne o
Page 9 and 10:
interviewede, kan nævnes Olavo Al
Page 11 and 12:
På Cuba har ordet dog helt andre b
Page 13 and 14:
forbindelse til ordet timbero, som
Page 15 and 16:
så bliver den lavet fuldstændig a
Page 17 and 18:
ytmiske og melodiske ostinater, bes
Page 19 and 20:
…jeg mener, at det er den stilart
Page 21 and 22:
Udtalelsen er interessant, fordi de
Page 23 and 24:
For mig er timba ligesom et navn, d
Page 25 and 26:
…La timba er et cubansk ord, en c
Page 27 and 28:
ecome very popular within the salsa
Page 29 and 30:
defineres som et musikalsk koncept.
Page 31 and 32:
Som det fremgår af nodeeksemplerne
Page 33 and 34:
Hvad angår formopbygningen, bruger
Page 35 and 36:
Alt i alt må man konstatere, at de
Page 37 and 38: stilarter uden et egentligt fast ho
Page 39 and 40: som bekendt er en smeltedigel af ku
Page 41 and 42: social bevidsthed og et vid, der h
Page 43 and 44: Som González er inde på, er Los V
Page 45 and 46: havde et anderledes format…som va
Page 47 and 48: Omkring slutningen af 1970erne ople
Page 49 and 50: Amadeo Roldán. Endelig kan man sø
Page 51 and 52: medlemmer kommer til fra så forske
Page 53 and 54: hvor humoren, tvetydigheden og den
Page 55 and 56: congas-stil. Pianisten og keybordsp
Page 57 and 58: været inspireret af tidens nye ame
Page 59 and 60: at fusionere den cubanske timba med
Page 61 and 62: I det oprindelige Charanga Habanera
Page 63 and 64: koncert. Derefter følger en dramat
Page 65 and 66: songo, og kun lejlighedsvis bruger
Page 67 and 68: navn (lydeksempel nr. 13) er et ret
Page 69 and 70: dog formode, at amerikaneren Eddie
Page 71 and 72: Markeringen af 1og-slaget samt de m
Page 73 and 74: efter at en ny sektion er begyndt i
Page 75 and 76: 5.1. Cubansk dansekultur i korte tr
Page 77 and 78: kommunikere med hinanden på. Spør
Page 79 and 80: people started to dance like that t
Page 81 and 82: Den timbainspirerede form for casin
Page 83 and 84: and allowed the female to permit mo
Page 85 and 86: og dans er indbyrdes afhængige; at
Page 87: indenfor genrer som f.eks. hip hop,
Page 91 and 92: 6.1. Musikkens overordnede rolle og
Page 93 and 94: når vestlige musikskribenter skal
Page 95 and 96: You can not speak about women, Cuba
Page 97 and 98: Ifølge Rivero er musik og politik
Page 99 and 100: 7. Konklusion Jeg har i dette speci
Page 101 and 102: og hvor Charanga Habanera ligeledes
Page 103 and 104: Interviewliste Interviews i Havanna
Page 105 and 106: León, Argeliers: Música fókloric
Page 107 and 108: Diskografi Los Van Van: "Los Van Va
Page 109 and 110: conjunto: cubansk orkesterformat fr
Page 111 and 112: maracas. I 1920erne blev stilarten
Page 113 and 114: Hvem kan du godt li' indenfor jazz?
Page 115 and 116: Bilag 3) Eksempel på interviewguid
Page 117 and 118: Bilag 5) Eksempel på klaver-tumbao
show all

Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?