Timba - 1990ernes nye dansemusik på Cuba

hvor humoren, tvetydigheden og den hverdagsagtige tone hele tiden er til stede. Dog inkorporerer
de i højere grad slangudtryk og et gadesprog, som visse grupper i samfundet opfattede som lettere
vulgært, lige såvel som de bragte aktuelle samfundsproblemer frem i lyset på en mere provokerende
vis, end man tidligere havde gjort det indenfor den populære dansemusik.
I 1995 udgiver NG la Banda et forrygende live-album bestående af udelukkende
nykomponerede numre: "En directo desde el patio de mi casa" er optaget hjemme i El Toscos
baggård i Havannas Buena Vista-kvarter og indeholder bl.a. energifyldte, timba-agtige numre som
f.eks. "Papa Chango" og "La Apretadora". Orkesteret begynder dog i den følgende periode at
bevæge sig gradvist væk fra timbastilen, for i stedet at begynde at eksperimentere med caribiske
stilarter (som f.eks. merengue), afropop, r 'n' b og en variant af timbastilen, som El Tosco betegner
som "disko-timba" (Bello nr. 7). Se evt. den meget grundige oversigt over orkestrets mange
forskelligartede udgivelser på internetsiden www.timba.com.
NG La Bandas stil kan være svær at beskrive, idet de har lavet så mange forskellige ting igennem
deres karriere. Først og fremmest har de dyrket en jazz og funk-inspireret fusionsstil, som har taget
udgangspunkt i den cubanske musik: NG La Banda har spillet alt lige fra moderne son, songo,
rumba, conga, mambo, cha-cha-chá, bolero, danzón til smægtende sentimentale popballader, men
har også inkorporeret andre caribiske stilarter ind i deres stil, f.eks. i nummeret "La Apretadora",
hvor Puerto Ricos bombarytme blandes med Trinidads soca-stil. 101 Neris González Bello vurderer
dog, at jazz er orkestrets væsentligste indflydelse: "Du vil høre, at blæserne altid spiller jazz, hele
tiden…det er skørt, men det er godt", udtaler hun (Bello nr. 11). Kevin Moore fremhæver derimod
inspirationen fra New York-salsaen og den amerikanske rap som de væsentligste udenlandske
indflydelser. 102 At NG La Banda har ladet sig inspirere af den amerikanske salsa, tvivler jeg ikke
på, men jeg synes nu ikke, at den høres i udpræget grad, som det er tilfældet hos f.eks. Dan Den
eller Issac Delgado. Derimod vil jeg give Bello ret i, at indflydelsen fra jazz er meget tydelig,
hvilket Kevin Moore da også fremhæver i sine musikalske analyser af gruppens numre. Bl.a. har
han i nummeret "Te Pongo Mal" fundet et reference til Gillespie/Parker klassikeren "Be-bop", som
100 Cubansk slang for de piger, som prostiturede sig i denne periode.
101 Soca kaldes også soul-calypso.
102 www.timba.com/ng la banda (10/3 2002).
49