Kompetenceudvikling i kontekst - NCK - Aarhus Universitet

Rammer der rummer en årlig cyklusDer ser på flere virksomheder ud til at være en rytme for, hvordan man arbejdermed metoderne til kompetenceudvikling. Denne fjerde kategori er ikke en metode isig selv, men for den, som ønsker en højere grad af systematik indarbejdet i kompetenceudviklingsarbejdet,er det et væsentligt forhold, at metoderne ser ud til at fåstørst udbredelse, når de er indarbejdet i en cyklus, som ofte er en årlig cyklus. Detteses meget tydeligt hos Kommunen, hvor arbejdet med uddannelsesplanen tager omkringet år, idet man først skal holde MUS samtaler, få tilbagemeldinger derfra, laveudkast til uddannelsesplan, som skal behandles af de tilknyttede 6 faglige organisationer,og endelige skal den forhandles på plads. Så systematiseret er det ikke allesteder, men alligevel ses mange steder at uddannelsesplanlægningen foregår i encyklus, og i den spiller de tilbagevendende MUS samtaler en nøglerolle, idet de sikrer,at kompetenceudvikling kommer på dagsordenen.OpsamlingVi har i dette afsnit flyttet os fra metoderne, som de bliver anvendt i de konkretevirksomheder til at se på dem med et mere overordnet blik, hvor fokus har været på,hvilken funktion forskellige typer af metoder og værktøjer har. Dette er sket underhensyn til at gøre de erfaringer, som de 9 virksomheder repræsenterer, tilgængeligefor andre. Den delkonklusion, man kan lave på den baggrund er, at metoder ogværktøjer til kompetenceudvikling ikke blot kan hives op af værktøjskassen og tagesi brug. Før man giver sig i kast med metoderne, skal man have klarhed over, hvilkentype virksomhed, der er tale om, og hvad formål, man har med kompetenceudviklingen.De relevante spørgsmål, som man som ledelse må besvare, er mange: Er dertale om, at der er en gruppe medarbejdere, der mangler specifikke kompetencer? Erder tale om, at man som ledelse slet ikke har overblik over medarbejdernes kompetencer?Er mulighederne for kompetenceudvikling en del af en rekrutteringsog/ellerfastholdelsesstrategi? Skal kompetenceudviklingsarbejdet ske som en mådeat implementere virksomhedens strategi på? Hvem skal have retten til at definereudviklingsbehov, er det en ledelsesbeslutning, eller er det medarbejdernes ønskerfor udvikling, der skal definere dette, eller skal fagforeningerne med ind over denproces?Spørgsmålene er helt sikkert flere end disse, men hovedpointen med dette afsnit erat vise, hvilke forskellige funktioner metoderne til kompetenceudvikling kan have,og at anspore til at man er sig dette bevidst i arbejdet dermed.Samtidig er der andre faktorer, der spiller ind i arbejdet med kompetenceudvikling,og dem vil vi i det følgende komme nærmere, ved i første omgang at sætte fokus påde barrierer, der kan ligge på vejen, og dernæst på hvilke omstændigheder, der kanmotivere til, at der finder kompetenceudvikling sted.103