Undersøgelsen bag denne rapport er et casestudium, der går i dybden med, hvordan<strong>kontekst</strong>uelle forhold strukturerer vilkårene for systematisk uddannelsesplanlægning.Spørgeskemaundersøgelsen gav begrænset viden om virksomhedernes kendskab tilog brug af eksisterende redskaber og metoder til uddannelsesplanlægning. Dette påtrods af opfølgning af en lav svarprocent gennem telefoninterviews. Derimod bidrogspørgeskemaundersøgelsen med konturer af nogle sammenhænge på baggrund afhvilke, der er stillet kvalificerede spørgsmål, som det er muligt at finde svar på gennemnærværende undersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen bekræfter, at der er etstort behov for viden omkring metoder og værktøjer til kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning.Som nævnt indledningsvist, er der ikke sket nogen markantøget aktivitet, på trods af mange forskellige indsatser. Samtidig kan man konstatere,at det ofte er en krævende proces at implementere metoder og værktøjer til uddannelsesplanlægning,fordi virksomhederne er unikke i den forstand, at deres forretningssituationer påvirket af mange faktorer, som alle spiller ind på, hvilke metoderder er anvendelige i den konkrete virksomhed på et givet tidspunkt og på hvor storsucces, man får med det. På denne baggrund vil fokus for nærværende undersøgelseomhandle de <strong>kontekst</strong>uelle forholds betydning for den konkrete anvendelse af metoderog værktøjer til kompetenceudvikling.I det følgende vil vi beskrive, hvordan rapporten er struktureret:Efter denne indledning følger et kapitel om rapportens metodiske tilgang. Dernæstfølger 9 billeder af voksen- og efteruddannelse i <strong>kontekst</strong>, som er billeder af ni forskelligevirksomheders brug af kompetenceudvikling.I billederne vil fokus både være på hvad der konkret sker på de forskellige virksomheder,hvilke metoder man bruger for at få kompetenceudvikling integreret i virksomhedernespraksis, hvilken motivation og hvilke barrierer de forskellige virksomhederoplever i relation til deres konkrete forretningssituation som virksomhed,forstået som strukturelle, konjunkturelle samt kulturelle vilkår.Efter de 9 billeder følger en tværgående analyse, hvor vi vil have fokus på virksomhedernesbrug af voksen- og efteruddannelse og metoder dertil, ligesom der vil bliveset på tværs af billederne i forhold til de barrierer, der er for iværksættelse af uddannelseog for de faktorer, der motiverer dertil. Disse analysedele vil samtidig reflektereover, hvordan fundene i analyserne kan bidrage til at optimere arbejdet med uddannelsesplanlægningi praksis. Rapporten afsluttes med en konklusion, hvor der vilblive samlet op på de <strong>kontekst</strong>uelle omstændigheders betydning for, hvem deriværksætter uddannelse. I konklusionen vil tråden tilbage til den spørgeskemaundersøgelse,som går forud for denne interviewundersøgelse, blive taget op, idet denefterlod tre spørgsmål, som det vil være muligt at komme nærmere et svar på i dennerapport. Spørgsmålene drejer sig om, 1) hvorvidt og hvordan fagbevægelsen serud til at spille en aktiv rolle omkring uddannelse på virksomhederne. 2) om det strategiskestyrkeforhold mellem medarbejdere og ledelsen, når det kommer til at defi-8
nere uddannelsesbehov og iværksættelse af konkret uddannelse. 3) som sidstespørgsmål efterlod den et indtryk af, at der er en problematik knyttet an til økonomiog drift, idet der er flere der beklager sig over, at uddannelsesaktiviteter er pressetderaf, og det ser især ud til at gøre sig særligt gældende for offentlige virksomheder.Således vil der i konklusionen blive set nærmere på, hvordan denne interviewundersøgelsehar forbedret mulighederne for at svare på disse spørgsmål.MetodeIntentionen bag udvalget af de ni virksomheder, som har deltaget i undersøgelsen,har været, at vi gerne ville have en nogenlunde ligelig fordeling af små, mellemstoreog store virksomheder, og at vi tillige ville sikre at få både offentlige og private vinklermed på billederne. Derudover har vi haft øje for at få skabt en vis spredning ibrancherne, om end der med kun ni virksomheder selvsagt er mange typer af virksomheder,der ikke er repræsenteret i dette datamateriale. Virksomhederne er valgtud fra den gruppe af respondenter i spørgeskemaundersøgelsen, der havde givettilsagn om, at de var interesseret i at blive kontaktet med henblik på eventuel videredeltagelse. Da antallet af respondenter i spørgeskemaundersøgelsen var meget lille,satte dette begrænsninger for vores udvalg. Vi valgte således i to tilfælde at gå udenom disse kontakter, idet det vurderedes at være af større betydning for nærværendeundersøgelse, at sikre bredden i virksomhederne frem for deres tidligere deltagelse ispørgeskemaundersøgelsen. Dog mistede vi i disse to tilfælde muligheden for at brugevirksomhedernes spørgeskemabesvarelse i forberedelsen til virksomhedsbesøgene.Resultatet af virksomhedsudvælgelsen har været, at de deltagende virksomhederfordeler sig således:Fire små virksomhederTo mellemstore virksomhederTre store virksomhederTo af de små virksomheder er dog karakteriseret ved at være en del af større kæder,som varetager kompetenceudviklingen af medarbejderne, og de kan således sigesbåde at have karakteristika som små og store virksomheder.Virksomhederne er fordelt således, at der er fire offentlige og fem private virksomheder.De repræsenterede brancher er: offentlig forvaltning, sygehus og ældrepleje,reklamebranchen, automekanikerbranchen, detailhandel og fremstillingsindustri.På virksomhedsbesøgene har det været centralt både at tale med en ledelsesrepræsentantmed nøje kendskab til virksomhedens strategi og praksis omkring kompetenceudvikling,med medarbejdere samt med en tillidsrepræsentant, i de virksomheder,hvor der er sådanne tilknyttet. Samtidig har det været centralt at få en rund-9