Kompetenceudvikling i kontekst - NCK - Aarhus Universitet

-mindre vellykkede forløbErfaringerne med SKUP-redskabet viser, at mindre vellykkede forløb beror på flereorganisatoriske forhold:De mindre vellykkede forløb kan, ifølge afdelingslederen knyttes til mangel på ledelsesengagementog forståelse i forhold til redskabet SKUP i organisationen.Systemets avancerede tekniske kompleksitet er en barriere, som brugerne oplever iforhold til implementeringen, der kræver ekspertsupport, som er forbundet medomkostninger.Fra HR ´s side efterlyses, at organisationen bliver mere strømlinet, for at kunnefremstå som en handlekraftig organisation i kompetenceudviklingsprocessen. Ikkealle enheder arbejder systematisk med SKUP, og nogle svigter med at bruge SKUP,som det er udviklet. Der er opstået problemer, da nogle enheder arbejder på sin egenmåde, og med egne definitioner af kompetencer. Det gør det vanskeligt som ledelsesværktøj,når der ikke er enighed om prioritere at arbejde med de samme fire niveauer.Der er ikke et overordnet krav om at bruge værktøjet, hvorved organisationen ikkehar et kraftfuldt ensartet system, der opererer ens, hvor ledelsen og HR kan identificerehvad virksomheden bruger i forhold til kompetenceudvikling.OpsamlingVirksomheden har radikalt ændrede vilkår og er i gang med en omfattende langsigtetstrategisk omstillingsproces på nye vilkår. Systematisk kompetenceudviklingtænkes ind i denne forandringsproces som en nødvendighed. Her består kompetenceudviklingi initiativer med uddannelsesplanlægning i form af kurser for forskelligemedarbejdergrupper, såvel intern som eksternt, med en omfattende anvendelse afVEU. Herudover sker kompetenceudvikling som læring på jobbet. Der anvendes etavanceret system med dokumentations- og ledelsesredskaber til vurdering og dokumentationaf fremtidige kompetencer, der ikke er fuld implementeret, da der erbarrierer herfor i organisationen. Også administrative procedurer i VEU-systemetopleves som en hæmsko.63