at godkende den, så bliver den lavet om. Så de har meget at sigeher i forvaltningen.”Således er der ingen tvivl om, at de faglige organisationer er meget involveret i uddannelsesplanlægningeni forvaltningen. Men, som det også fremgår, så går fagforeningerneikke nødvendigvis ind i dette arbejde med samme engagement, og, som vivil se nedenfor, så har de forskellige fagforeninger heller ikke altid sammenfaldendeinteresser.HK fællestillidsrepræsentanten fortæller her om, hvordan det er på den ene side atskulle sikre sig mest og bedst mulig uddannelse til sine egne medlemmer, samtidigmed at det er en nødvendighed at samarbejde med både de andre fagforeninger ogmed ledelsen i arbejdet med uddannelsesplanen:HK fællestillidsrep:”Man kan sige, at det handler om at have en udbredt grad af tolerance,når det kommer til samarbejde, fordi man jo sidder og repræsenterersin fagforening og skal hente det bedst mulige resultathjem, derudover skal man jo se på, hvordan får man dethjem? Det får man måske ved at have et godt og tæt samarbejdemed de andre fagforeninger, og når det er på plads, så er det forhandlingmed ledelsen. Det handler så også om, at man sommedarbejderrepræsentanter forstår at være åben og kunne giveog tage i forhold til ledelsen.”Når uddannelsesplanen således er forhandlet færdig, så bliver de udbudte kurseroffentliggjorte på både kommunens intranet, hvor medarbejderne til enhver tid kangå ind og se, hvad der er af relevante kurser inden for deres område. Og dertil bliverde opslået i nyhedsbrevet, Om Læring, som udkommer til forvaltningens medarbejdereen gang om måneden.Der er stor forskel på, hvilke uddannelsesudbydere, man benytter sig af. Der ermange forskellige typer af uddannelse i uddannelsesplanen, og det kræver samarbejdemed mange udbydere. Der er en mindre del af kurserne, som varetages af forvaltningensegne medarbejdere, det drejer sig eksempelvis om implementeringen aflovstof eller introduktion til anvendte computerprogrammer for nye medarbejdereeller lignende. Denne undervisning varetages af garvede medarbejdere, der har uddannelseaf kollegaerne som en del af deres øvrige arbejde. Der er således ikke endecideret uddannelsesenhed i forvaltningen.Ud over de centralt udbudte kurser, der ligger i uddannelsesplanen, så er der i budgettetpå de 8 millioner også afsat penge til hver enkelt medarbejder. Det er omkring4-500 kroner, som for den enkelte ikke rækker særlig langt, men som for de forskelligeenheder godt kan give noget, hvis de bliver slået samme i fælles tiltag. Disse decentralemidler er det op til de lokale ledere at forvalte i samarbejde med medarbejderne.34
-TrepartsmidlerOverordnet er meldingen fra både uddannelseskonsulenterne og HK fællestillidsrepræsentanten,at de økonomiske midler ikke rækker til at dække alle de behov ogønsker, der er til uddannelse, men lige præcis nu og frem til udgangen af 2011 erdette dog ikke helt så problematisk, idet man har mulighed for at søge om de såkaldtetrepartsmidler. Følgende samtaleuddrag med to uddannelseskonsulenter kanvise, hvordan disse midler går ind og giver mulighed for, at medarbejderne kan fåbevilget penge til uddannelse, de ellers ikke var kommet på:Interviewer:”Har I indtryk af, at den bliver brugt, den pulje, af medarbejderne?”Uddannelseskonsulent 1:SenereUddannelseskonsulent 2:Uddannelseskonsulent 1:Uddannelseskonsulent 2:Senere:Uddannelseskonsulent 1:”Rigtig meget, vi var meget tidligt ude med kommunikationenher. ””At der så er kommet trepartsmidlerne, har jo hjulpet os en del.””Ja, det er et meget stort løft.””Vi har ikke haft særlig mange penge til diplom- eller masteruddannelserne.For de er jo meget dyre, det er jo kun en person derfår gavn af det, hvor vi måske kunne lave et helt kursus for en helafdeling for de samme penge.””Ja, der er rigtig mange steder, hvor de får opfyldt noget, de harvillet i årevis, som de bare aldrig har haft mulighed for, hverken idet centrale eller det decentrale uddannelsesbudget. Så kan depludselig søge 200.000 til en medarbejdergruppe, til et eller andetmeget specifikt, som de virkelig kan bruge til noget.”Som det fremgår, så har denne forvaltning virkelig gavn af de midler, som fulgte aftrepartsforhandlingerne, idet der muliggøres ting, som ikke hidtil har kunnet imødekommes.Efterspørgslen efter disse midler vidner dog samtidig om, at det er et35