Kompetenceudvikling i kontekst - NCK - Aarhus Universitet

der dog ikke nødvendigvis, at uddannelsesbudgetterne i de offentlige virksomhederer mindre, end i de private, det kan også skyldes, at de offentligt ansatte er mereoptaget af gerne at ville efteruddannes. Mange af de offentligt ansatte har mellemlangeeller lange videregående uddannelser, og de forventer efteruddannelse som enintegreret del af deres arbejdsliv. Vi har i billederne set eksempler på flere privatevirksomheder, hvor medarbejderne ikke har samme forventning.En anden forskel mellem offentlige og private virksomheder er følsomheden overforkonjunkturelle svingninger; hvor de offentlige virksomheder ikke er påvirket i særlighøj grad, idet deres økonomiske rammer fastlægges årligt i forhandlinger mellemstaten og henholdsvis regionerne og kommunerne, mens de private virksomhederskal virke på markedsvilkår. Det var tydeligt i billederne, at samfundet var inde i enlavkonjunktur på interviewtidspunktet, men det havde dog forskellige følger for deberørte virksomheders brug af uddannelse. Der var dem, der droslede ned på dendel på grund af finanskrisen, og der var dem, der benyttede uddannelse som en mådeat komme styrket ud af den på. Dette viser noget om, at virksomhederne i megethøj grad er påvirket af den kontekst, de indgår i, men at de samtidig er unikke i deresmåde at håndtere konteksten på.Virksomhedernes unikke egenart skabes i høj grad af de organisatoriske omstændigheder,hvor særligt ledelsen spiller en vigtig rolle. Ledelsen kan give uddannelseet stort strategisk fokus, ledelsen kan prioritere dette så højt, at der ansættes særligtpersonale til at tage sig af indsatsen, eller ledelsen kan, som vi også har set, være enbarriere for opkvalificering af medarbejderne. Spørgeskemaundersøgelsen efterlodspørgsmålet om det strategiske styrkeforhold mellem ledelse og medarbejder, nårdet kommer til uddannelse. Her ser det ud til, at medarbejderne ofte får flere uddannelsesmuligheder,når ledelsen spiller en styrende rolle for både definitionen afuddannelsesbehov og for de konkrete uddannelsestilbud. Ofte foregår der dog ogsåen høj grad af samarbejde med medarbejderne, men det overordnede billede er, atde steder hvor uddannelsesaktiviteten er høj, der har ledelsen stor indflydelse. Såledesgiver en managementorienteret tilgang til uddannelse ofte mere uddannelse tilmedarbejderne. Styrkeforholdet ser således ud til at være på ledelsernes side, idetindtrykket er, at der hvor der sættes ting i gang, der sker det på ledelsens initiativ ogmed en hel del ledelsesmæssig styring. At medarbejderne ikke i samme grad somledelserne definerer, hvad der skal ske omkring uddannelse, kan formentlig til delsforklares med, det andet element af de organisatoriske omstændigheder, som vilblive behandlet i det følgende, nemlig fagforeningernes rolle.Spørgeskemaundersøgelsen udviste også interesse for fagbevægelsens rolle i uddannelsesspørgsmålet,og den ser ud til at være meget forskellig; flere steder spiller fagforeningeringen rolle, der er ingen tillidsmænd, man har ikke nogen kontakt medfagbevægelsen, og man benytter sig ikke af institutionaliserede instanser såsom uddannelsesudvalgeller uddannelsesaftaler. Andre steder, ofte - men ikke kun - på deoffentlige virksomheder, har man tillidsrepræsentanter, og disse spiller også noglesteder en igangsættende rolle i forhold til uddannelse, ligesom der i billederne såseksempler på, at man benyttede lokale uddannelsesudvalg. På Sygehuset sidder til-112