Kompetenceudvikling i kontekst - NCK - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

Det kan ikke umiddelbart måles, om den igangsatte voksenuddannelsesaktivitet harværet en succes eller ej. Men når lederen spørger mere uformelt i sin daglige omgangmed sine medarbejdere, fornemmer hun, at de temaer, der er arbejdet med, blivebrugt. Stemningen er også blevet gladere i huset, mener hun. På samme måde er defleste blevet bedre til at skrive, og har fået mere mod på at skrive gennem de danskforløb, der har været afholdt.Tillidsrepræsentanten mener, at FVU delen er for topstyret, og hun ønsker som alleredenævnt nedsat et uddannelsesudvalg, som der ikke er i dag. Samtidig kunne manogså lade sig inspirere mere af andre plejehjem i kommunen. Indholdet i FVU syneshun er for snævert, og hun ønsker mere fokus på de kommende beboere, der kommerfra etniske grupper.Om det er en succes eller ej med den øgede indsats i forhold til VEU, er efter lederensmening, i sidste ende et spørgsmål om en fornemmelse i hverdagens omgangmed de ansatte.Vedligeholdelsen af VEU skal sikres ved at, der bliver ”ført mere på hen ad vejen”.Nu er det ikke længere ”farligt” at melde sig til FVU i de almene fag, som det var tidligere.Der er kommet en positiv holdning til udvikling af de enkeltes kompetencer.Men samtidig ønsker for eksempel tillidsrepræsentanten, at VEU skal iværksættesmere systematisk gennem et uddannelsesudvalg med øget medarbejderinvolveringtil følge.OpsamlingDer er tale om et mindre plejehjem i Trekantsområdet med 45 ansatte. Institutionener selvejende og er tilknyttet Danske Diakonhjem. <strong>Kompetenceudvikling</strong>en af medarbejdernebegyndte først for alvor at tage fart efter en del omfattende ombygninger,der sluttede i 2004.I første omgang blev plejehjemmet kontaktet af et netværk af voksenuddannelsesinstitutioneri Trekantområdet i 2005. Hovedparten af personalet gennemførte en IKA(individuel kompetenceafklaring), som fik afklaret personalets grundlæggende kompetencer(fagligt) og uddannelsesbehovet for den enkelte.De efterfølgende år startede en del medarbejdere med dansk- og regnekurser, ogkurser i IT og demens. Disse kurser blev gennemført i samarbejde mellem VUC ogen Sosu-skole.Derefter blev der i 2007 afholdt et lederkursus (3 dage) og et medarbejderkursus (2dage). De to kursusforløb handlede meget om ledelse, teamsamarbejde og kommunikation.Kurserne blev afviklet af et privat konsulentfirma.I øjeblikket skal alle ansatte, der har med plejen at gøre igennem et IT-kursus i journalisering.88
Der findes ikke et kursus- eller kompetenceudviklings udvalg på plejehjemmet. Deter lederen, der først og fremmet bestemmer hvilke kursusforløb, der skal igangsættes.Der eksisterer en bred tilslutning og tilfredshed med efteruddannelsesforløbet,som på mange måder sker efter de konkrete muligheder og behov, der er til stede.Dels i form af økonomien, og dels i form af lederens ”fornemmelser” for kompetenceudvikling.89
Page 5 and 6:
VIRKSOMHEDENS BRUG AF VEU - NÅR VE
Page 7 and 8:
IndledningPå danske arbejdspladser
Page 9 and 10:
nere uddannelsesbehov og iværksæt
Page 11 and 12:
ReklamebureauetNår kompetenceudvik
Page 13 and 14:
Samtidig virker IKA som et godt og
Page 15 and 16:
fælles faglige udvikling er noget
Page 17 and 18:
Interviewer:HR ansvarlig:Interviewe
Page 19 and 20:
HR ansvarlig:Interviewer:HR ansvarl
Page 21 and 22:
• Den fælles faglige udvikling s
Page 23 and 24:
Virksomheden har en unik plads i br
Page 25 and 26:
ligt område) og erfaring og det pe
Page 27 and 28:
Direktionskoordinatoren fortæller:
Page 29 and 30:
Barrierer for VEUDer anes et betyde
Page 31 and 32:
KommunenNår strategisk kompetenceu
Page 33 and 34:
HK fællestillidsrep:”Det er jo e
Page 35 and 36:
-TrepartsmidlerOverordnet er meldin
Page 37 and 38: HK fællestillidsrepr:”Men der er
Page 39 and 40: Uddannelseskonsulent 2:Og senere si
Page 41 and 42: Interviewer:”Hvad er kvaliteten v
Page 43 and 44: SygehusetEn stor organisation med s
Page 45 and 46: Det andet spor handler om de yngre
Page 47 and 48: et samlet overblik og samtlige komp
Page 49 and 50: Den uddannelsesansvarlige overlæge
Page 51 and 52: -strategisk kompetenceudviklingDen
Page 53 and 54: medfører, at der skal uddannes med
Page 55 and 56: Barrierer og muligheder i kompetenc
Page 57 and 58: Både medarbejdere og ledelsen er g
Page 59 and 60: den. Kort sagt er virksomheden en s
Page 61 and 62: -metoder og værktøjer i planlægn
Page 63 and 64: -mindre vellykkede forløbErfaringe
Page 65 and 66: dre lige om hjørnet. På spørgsm
Page 67 and 68: Om fremtidsplanerne og uddannelse:D
Page 69 and 70: Delikatesseassistent:”Nej det har
Page 71 and 72: Som vi så det indledningsvist, så
Page 73 and 74: vikling. Det er kun sket delvist, i
Page 75 and 76: over, hvad de har behov for her og
Page 77 and 78: særligt i Nordjylland har mange me
Page 79 and 80: Medarbejder 2: ”Ikke jeg har hør
Page 81 and 82: PlejehjemEn Institution med kompete
Page 83 and 84: morgen. I aften- og nattevagterne a
Page 85 and 86: Hele personalet gennemgik en IKA (I
Page 87: kender jeg deres rytme”, siger me
Page 91 and 92: Personaleansvarlig:”Ja, der er vi
Page 93 and 94: Senere:”Hvis du kommer ud og sige
Page 95 and 96: ”I dag er det blevet lagt meget m
Page 97 and 98: tværtimod. Når det gælder den pr
Page 99 and 100: AnalyseDe ni billeder viser virksom
Page 101 and 102: dernes kompetenceudvikling sker i h
Page 103 and 104: Rammer der rummer en årlig cyklusD
Page 105 and 106: Den tredje barriere er en økonomi-
Page 107 and 108: drivkraften omkring uddannelse elle
Page 109 and 110: kontakter med medlemmerne kan give
Page 111 and 112: KonklusionDet overordnede formål m
Page 113 and 114: lidsrepræsentanten med i de organe
show all

Kompetenceudvikling i kontekst - NCK - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?