Kompetenceudvikling i kontekst - NCK - Aarhus Universitet

AnalyseDe ni billeder viser virksomheder med meget forskellige karakteristika, der er storeog små, offentlige og private og der er forskellige brancher i blandt. Forskellen i brugenaf uddannelse i virksomhederne er stor, der er dem, der slet ikke tænker i uddannelse,dem der gør lidt og måske gerne ville mere, dem der gør meget og slet ikkekan lade værre, og dem der gerne ville en helt masse mere, end de har rammer til.Forskellene er således store, men lighederne er der også, der er fælles erfaringer attrække på, forhold som gør sig gældende for flere, måske med forskelligt udtryk,men alligevel med en vis sammenlignelighed.I den følgende analyse vil vi se på tværs af billederne, tage de analytiske briller på ogmed forskelligt fokus analysere lighederne og de fælles erfaringer, så de kan bliveanvendelige for andre. I første omgang vil vi fokusere på de metoder og redskaber,der bliver brugt i kompetenceudviklingsarbejdet. Dernæst skifter vi briller og sernærmere på de barrierer, som bliver en forhindring på vejen for integrationen afuddannelse på virksomhederne. Barriere-brillerne bliver efterfølgende skiftet udmed motivationsbriller, idet de faktorer, som motiverer til voksen- og efteruddannelsevil blive fremanalyseret og præsenteret. Hvert af disse tre afsnit afsluttes meden delkonkluderende opsamling. De tre afsnit efterfølges af en konklusion, som konkludererpå hele rapporten. I den vil vi således tage tråden op fra indledningen, hvormålet blev sat om at ville blive klogere på de omstændigheder, som virksomhederneskal iværksætte uddannelse indenfor. Med omstændigheder sigtes både til strukturelle,konjunkturelle, organisatoriske og endelig uddannelseskulturelle forhold.Brug af VEUSom nævnt i indledningen til denne tværgående analyse, så er det første vi vil senærmere på, hvilken brug af voksen- og efteruddannelse og kompetenceudvikling,der finder sted i de 9 virksomheder.Et af de overordnede formål med denne rapport er at videreformidle erfaringer medredskaber og værktøjer til systematisk kompetenceudvikling. For at andre kan gørebrug af de erfaringer, der gemmer sig i de 9 billeder, vil vi i dette afsnit hæve blikketfra den konkrete anvendte metode i det enkelte billede, og se mere overordnet på deanvendte metoder og særligt på, hvilken funktion de har i arbejdet med opkvalificeringenaf medarbejderne.For at gøre dette, har vi listet de forskellige anvendte metoder og værktøjer, og efterfølgendeer de blevet samlet i typer ud fra deres funktionalitet i kompetenceudviklingsarbejdet,og derefter har de overordnede kategorier fået et navn. Der er lavetfire overordnede kategorier, som ikke er gensidigt udelukkende, idet en metode godtkan have flere funktioner. De fire overordnede kategorier er:99